Trump og kampen om Puerto Rico
2. oktober 2017  //  Af:   //  Analyse, Sikkerhedsrådet  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

Det er 12 dage siden Hurricane Maria ramte det amerikanske territorium Puerto Rico med massive ødelæggelser til følge. Mens øen kæmper for sin eksistens er præsident Trump endt i et stormvejr over den føderale indsats for at hjælpe de amerikanske statsborgere. Vanen tro har præsidenten svaret ved at gå til angreb.

Det amerikanske territorium Puerto Rico blev den 20. september ramt af Hurricane Maria – kort tid efter at Hurricane Irma havde ramt øen. Nu kæmper øens indbyggere en hård kamp for at redde og genopbygge deres liv.

Samtidig er præsident Trump gået til angreb på borgmesteren i byen San Juan i Puerto Rico, efter at hun havde kritiseret den føderale indsats for at hjælpe øen, hvor det anslås at halvdelen af øens 3,5 millioner indbyggere ikke har adgang til rent drikkevand.
Problemet er bare, at Pentagons udsendte leder af aktionen, generalløjtnant Jeff Buchanan heller ikke mener, at den føderale indsats har været tilstrækkelig.

Med sine angreb mod borgmesteren, og generelt folk i Puerto Rico, har Trump bevæget sig ud på farlig grund. Hurricane Maria kan blive hans Katrina-moment – opkaldt efter præsident Bushs mangelfulde indsats efter Hurricane Katrina i 2005, som for altid vil være en mørk del af præsidentens eftermæle.
Lige nu ser vi altså en mangelfuld føderal indsats for at hjælpe Puerto Rico, alt imens præsidenten har valgt at gå i offensiven og svare igen med personangreb som reaktion på kritikken.

Den føderale indsats

Den 20.september ramte Hurricane Maria øen Puerto Rico med en gennemsnitlig vindstyrke på 103 km/t med vindstød på op til 182 km/t. Ødelæggelserne har været enorme, og indbyggerne kæmper stadig – derfor debatten om hjælp fra den føderale regering.

En stor del af hjælpen kommer fra militæret i form af skibe, fly, helikoptere og soldater på jorden.
Hvis vi sammenligner med den amerikanske reaktion efter jordskælvet på Haiti i 2010, så halter indsatsen i Puerto Rico klart bagefter.

På Haiti, et selvstændigt land, havde man indenfor to dage sendt 8.000 soldater mod øen. Efter to uger var der 33 krigsskibe, 22.000 soldater og 300 helikoptere på Haiti for at hjælpe.
Da det var otte dage siden Hurricane Maria ramte det amerikanske territorium Puerto Rico, var der kun sendt 4.400 soldater afsted støttet af 1.000 fra Coast Guard og 40 helikoptere.
I modsætning til Haiti, så har Puerto Rico 8.000 soldater fra National Guard på øen. Det skal tilføjes at de selvfølgelig ikke er føderale styrker, men de ville kunne hjælpe i stedet for føderale soldater fra fastlandet. Men kun halvdelen af styrken er aktiveret. En af grundene er at de allerede hjælper som del af deres normale job i politi eller brandvæsen. En anden og langt mere jordnær forklaring er at mange simpelthen har travlt med at finde stumperne af deres eget liv.

Det er denne indsats, som den militære chef – generalløjtnant Jeff Buchanan altså ikke mener er tilstrækkelig, og han er bestemt ikke ene i den opfattelse.

Hjælpen besværliggjort

Der er selvfølgelig store udfordringer for at få hjælp frem til Puerto Rico. Præsident Trump har flere gange understreget at Puerto Rico jo er omgivet af vand, og at det derfor er svært at hjælpe: ” this is an island sitting in the middle of an ocean. And it’s a big ocean, it’s a very big ocean.”
Det kunne man jo mene, at verdenshistoriens mægtigste flådemagt nok skulle kunne klare.

Men på øen er arbejdet besværliggjort af skaderne på øens lufthavne og havnefaciliteter efter at være ramt af en kategori 5 hurricane, udtalte forsvarschef general Joseph Dunford til Senatet.

Der skal dog ikke herske tvivl om at Pentagon tager situationen i Puerto Rico alvorligt, og beskeden fra forsvarsminister James Mattis har været: “What they need is what they get. Make it happen”.

Det er dog ikke kun ødelagte lufthavne og havne, som har besværliggjort hjælpeindsatsen. Det har en obskur lov fra 1920 også.

The Jones Act blev vedtaget for at beskytte den amerikanske handelsflåde. Loven går i sin enkelthed ud på, at skibe som fragter last fra én amerikansk havn til en anden skal være amerikansk ejet, amerikansk bygget og med en besætning bestående af amerikanske statsborgere eller permanent ophold i USA. Se det komplicerer jo tingene lidt. Så al hjælp som skulle sendes fra USA skulle transporteres på sådanne skibe. Ikke en optimal begrænsning at sætte midt i en krisesituation.

Der har derfor lydt skarp kritik af, at det tog præsident Trump en hel uge før han suspenderede loven og åbnede for at alle skibe kunne hjælpe med at fragte hjælp til øen. Maria ramte den 20. og det var først den 27. at Trump suspenderede loven.

Angreb fra borgmester – angreb fra præsidenten

Fredag udtalte borgmesteren i byen San Juan sig meget kritisk om den måde, Trump-administrationen talte om indsatsen på øen. Administrationen har kaldt det en god mediehistorie, om hvor effektivt det føderale system kan køre. Det fik borgmesteren til at reagere: ”Dammit, this is not a good news story. This is a people are dying story. This is a life or death story.”

Det fik præsident Trump til tasterne for at svare igen på, hvad han tilsyneladende så som et personligt angreb.
I en række opsigtsvækkende tweets gjorde han opmærksom på, at den føderale regering havde hjulpet fantastisk i en umulig situation, og at det var nogle utaknemmelige mennesker som var politisk motiverede som kritiserede den.
At en præsident på den måde går til angreb på en folkevalgt leder i en katastrofezone er ikke set før, og det har da også rejst en masse kritik – specielt det faktum at Trumps kritik blev sendt fra et golfresort til en borgmester som går rundt i en katastrofezone. (Artiklen fortsætter under billederne)


Det Trump undlader at tage stilling til i sine tweets, det er at der ikke lyder kritik af den hjælp som er kommet. Kritikken er af den hjælp som ikke er, men burde være sendt afsted. Der arbejdes på højtryk i Puerto Rico, men kritikken er at der burde have været mere hjælp.

Desværre er præsidentens reaktion ikke ualmindelig for ham, da enhver form for kritik ses som et personligt angreb. Det har vi set under valgkampen og også siden januar. Hver gang følges kritik op af modangreb på Twitter.
At han vælger at gå til angreb på denne måde på borgmesteren, giver dog ikke mening som andre angreb kan argumenteres for at gøre. Flere gange giver angrebene mening, fordi han kan spinne det ind i en fortælling om hans kamp med ”the establishment”. Men denne gang er det svært at se Trump spinne det narrativ særlig langt.

Om forfatteren:

Philip Chr. Ulrich er udenrigsredaktør på Kongressen.com og har ansvaret for 'Sikkerhedsrådet'. Han er cand.mag. i amerikanske studier fra Syddansk Universitet med studieophold i Amsterdam. Han har tidligere arbejdet som fuldmægtig ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, og ved Civil-Military Cooperation Centre of Excellence i Holland. Forfatter til 'Obama Doktrinen' og blandt bidragyderne til ‘Fem År Med Obama – Forandring Vi Kunne Tro På?’, ‘Fiktionens Magt’ og ‘Den Amerikanske Drøm’.

Relaterede nyheder

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.