Assange – en glemt mand i skyggen af Snowden
12. marts 2014  //  Af:   //  Tema, Whistleblower Weeks  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

Længe før nogen havde hørt om Edward Snowden, satte Wikileaks og dets leder, Julian Assange, verden på den anden ende med omfattende lækager. De sidste par år er Assange dog gledet ud i glemslen, og frister i dag en tilværelse på den ecuadorianske ambassade i London. I skyggen af Snowden

Det gav anledning til stor ståhej rundt om i medierne, da Edward Snowden i foregårs talte via Skype for 10.000 mennesker på den store SXSW konference i Austin, Texas. På en halvdårlig forbindelse, var Snowden med fra sit hemmelige eksil et sted i Rusland.
Det helt store tema for på dette års SXSW-konference er informationssikkerhed, ikke mindst på Internettet. Og set i det lys, tog Snowdens budskab kegler. For budskaberne om, at der må være grænser for NSA’s overvågning, og at nogen snart må skride til handling, var som skræddersyet til konferencen. Og så var alle glade. Snowden, fordi han fik sit budskab ud i alverdens medier nok engang. Og SXSW, fordi de fik mere medieomtale både nationalt og globalt, end nogensinde før. På moderne dansk er det vel det, der kaldes en win-win situation.

Snowden var dog langt fra konferencens eneste taler, og heller ikke den eneste, der grundet tvingende omstændigheder var nødt til at være med via Skype. Det samme gjaldt for manden, der talte to dage før Snowden. En gråhåret australier, der via en noget bedre internetforbindelse var med fra London med et nogenlunde enslydende budskab. Mere åbenhed, mindre overvågning, mere handling. Den gråhårede australiers navn er Julian Assange. Hvis navnet lyder bekendt, så er det fordi han for et par år siden var manden, der satte verden på den anden ende. Manden, der grundlagde Wikileaks, og som offentliggjorde tusindvis af hemmelige dokumenter. Heriblandt hemmelige krigsdokumenter fra Irak og Afghanistan, samt de mange tusinde interne ambassadedokumenter.

Alting handlede om Assange. Medierne var proppede med artikler og analyser om Assange og hans lækager, nøjagtig som han var genstand for mangt en diskussion rundt om spisebordene. 2010 var i særdeleshed Assanges år, så at sige. Det var det år, hvor Wikileaks offentliggjorde såvel ’The War Logs’ som ’Cable-gate’, og det var de færreste, der ikke havde en mening om Assange i de dage.

For at understrege interessen for Assange og Wikileaks, er det værd at huske på, at han var ganske tæt på at blive kåret som ’Man Of The Year’ af Time Magazine i 2010. Han måtte dog se sig slået på målstregen af Facebook-bossen Mark Zuckerberg. På samme måde som Edward Snowden sidste år måtte se sig slået af den nye pave om samme hæder.

Verdens farligste mand
I Australien var alting på den anden ende på grund af Assange. Gik man en tur ned af hovedgaden George Street i Sydney tilbage i begyndelsen af 2011, var det ikke unormalt at se folk stå med bannere foran rådhuset og udtrykke deres støtte til Assange. Nøjagtig som boghandlerne bugnede med alskens litteratur om den mand, som de australske politikere ønskede hen hvor pebret gror. De to Guardian-journalister Luke Harding og David Leighs bog ’Wikileaks: Inside Julian Assange’s War On Secrecy’ blev hurtig en bestseller, nøjagtig som Andrew Fowlers fremragende biografi ’The Most Dangerous Man In The World’ blev revet væk.
Det var heller ikke unormalt at få stukket flyers i hånden for det ene støttearrangement efter det andet. Det kunne finde sted i parker, på universiteter, i forsamlingshuse eller sågar på rådhuset i Sydney. Eksempelvis en forårsaften i 2011, hvor langt over tusind mennesker var samlet i rådhushallen i Sydney til ’Wikileaks-Rally’. Assange selv kunne af gode grunde ikke selv være der, men hans ansigt prydede bagtæppet på scenen, hvorfor journalister, jurister og aktivister udtrykte deres sympati for Assange og deres foragt for den australske regering.

For selv om Assange havde sat verden på den anden ende med sin omfattende afsløringer, så var han ikke sigtet for noget. I hvert fald ikke for noget, der havde med Wikileaks-afsløringerne at gøre. I november 2010 var der blevet udstedt en europæisk arrestordre imod ham, grundet en sag om en mulig voldtægt i Sverige. Det svenske politi ville derfor gerne have ham til Sverige, så de kunne afhøre ham. Men det havde Assange ikke lyst til. Han var nemlig ikke på, at det hele var et led i en større plan fra amerikanernes side. Og at svenskerne bare var stråmænd, som skulle få ham til landet, hvorefter de ville overlade ham til amerikanerne.

Den uventede udvikling
Så Assange skulle ikke nyde noget af at rejse til Sverige. Han befandt sig på det tidspunkt i England, og der havde han tænkt sig at blive, lod han forstå. Til stor irritation for de australske politikere, heriblandt den daværende premierminister, Julia Gillard. For en ting var, at Assange havde besværliggjort forholdet mellem USA og Australien. Noget andet var, at han nu blev ved med at rende rundt og være til besvær. Det havde Gillard bestemt ingen interesse i. Hun havde tværtimod lagt kraftig afstand til såvel Assange som Wikileaks fra første færd. Og allerede inden arrestordren agiteret for, at man tog passet fra Assange, selv om han hverken var sigtet eller dømt på det tidspunkt. Den hårdhændede behandling fik mange australiere op af stolene. For var det en måde at behandle en australsk statsborger, lød kritikken. En kritik, som fortsatte taktfast gennem hele 2011 og helt frem til den 19. juni 2012, hvor den britiske højesteret besluttede, at Assange skulle udleveres til Sverige. Hvad end han ville det eller ej.

Herfra var forventningen, at Assange ville indvillige i at rejse til Sverige og stille sig til rådighed for politiet. Men sådan blev det ikke helt. Tværtimod tog dagen en noget uventet drejning. Umiddelbart efter dommen flygtede Julian Assange ind på den ecuadorianske ambassade i London, hvor han bad om at få asyl. Grundet international lovgivning kunne det engelske politi ikke bare gå ind og hente Assange, der formelt set nu befandt sig i Ecuador. Eller i hvert fald i en ejendom, hvor ecuadoriansk lovgivning gjaldt.

Assange skubbet ud på et sidespor
Snart to år er gået siden Assange søgte tilflugt på den ecuadorianske ambassade. Og i godt to år, har Hans Crescent 3 lejlighed 3B i ambassadekvarteret syd for Hyde Park været hjem for manden, der en gang var en af verdens mest omtalte. Det er han ikke mere. Hverken i det internationale samfund eller i hans hjemland, Australien. Og det ændrer sig næppe, lyder vurderingen fra Tom Morton, der til daglig er leder af Australian Centre For Independent Journalism på UTS Sydney og tidligere producer på det anerkendte ’Four Corners’ på ABC:
”Wikileaks og Julian Assange spiller en meget lille rolle i den australske debat i dag. De er blevet overskygget af Snowden og NSA-skandalen. Og set fra et australsk perspektiv hænger det blandt andet sammen med, at Snowdens afsløringer viste, at Australien havde spillet en rolle i den omfattende overvågning og aflytning. Det var selvfølgelig pinligt for regeringen. Sagen blev godt dækket af ABC, hvilket regeringen var meget utilfredse med. En noget uforståelig kritik, som jeg ser det. Men der er ingen tvivl om, at Snowdens afsløringer har skubbet Assange og Wikileaks ud på et sidespor i forhold til offentlighedens søgelys,” siger Tom Morton til Kongressen.com

Snowden overskygger Assange
Selv om han er varsom med at gå så vidt som til at sige, at Assange ligefrem er blevet glemt, så anerkender Tom Morton at Assange på mange områder er forsvundet ud af den offentlige debat i Australien. Hvilket er lidt paradoksalt, al den stund at Wikileaks havde en stor betydning for den offentlige debat, både nationalt og globalt, påpeger Tom Morton:
”Wikileaks fænomenet fylder stadig meget i journalisters bevidsthed. På samme måde som Assange stadig er vigtig for australske aktivister. Men den bredere australske befolkning har i det store hele glemt Assange. Han er stort set forsvundet ud af den offentlige debat. Der er ikke rigtig nogen af de politiske partier i Australien, som har udtrykt nogen form for støtte til Assange. Lige bortset fra De Grønne, har alle andre partier lagt afstand til ham. På samme måde som han mere eller mindre bliver ignoreret af mainstream medierne. Simpelthen fordi han bliver overskygget af Snowden.”

Om forfatteren:

Anders Agner Pedersen er redaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Dækkede gennem flere år dansk politik og international politik, blandt andet for Altinget i Danmark, Reportage Online i Sydney og The Holland Times i Amsterdam. Har foruden New York, boet i Sydney og Amsterdam som en del af Erasmus Mundus internationale masteruddannelse i medier, politik og globalisering. Er forfatter til bøgerne 'Kennedybrødrene', 'Da Spin Erobrede Danmark', 'Kennedys Største Taler - Fred Til Alle Tider', 'Fem År Med Obama - Forandring Vi Kunne Tro På?', 'Det Konservative Kollaps', 'Glimt Af Amerika', 'FN - Vores Sidste, Bedste Håb', 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og senest 'JFK100'. Har desuden bidraget med kapitler til bøgerne ‘Fiktionens Magt’ og ‘Den Amerikanske Drøm’. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i foråret 2018.

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.