Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Interview

Beyonces brag af politiske budskaber

Verden har aldrig tidligere set noget som Beyonces nye visuelle album, ’Lemonade’. Igen laver hun sine egne regler og det er spændende, råt og fuldt af følelser. Men det er hendes måde at sætte fokus på politiske budskaber, der er allermest nyskabende.

#BlackGirlMagic – sort feminisme har fået en postergirl, en powerkvinde, en talsperson. Hun er en blanding af Madonna, Prince, Michael Jackson og Whitney Houston og hun er nr. 18 på listen over verdens mest magtfulde kvinder. Beyonce bruger igen sin superstar-platform til at sætte dagsorden og fokus på feminisme, og denne gang går det et spadestik dybere.

Beyonces album handler om hendes mand, musikmogulen Jay-Z’s utroskab med en vis “Becky with the good hair”. Men den handler også om feminisme, sorte kvinders feminisme, kvinders rettigheder, borgerrettigheder, syden, skuddrab af unge sorte mænd, hendes barndom og hendes forhold til Jay-Z, som er helet. Hun hæver sig over offerrollen som den forsmåede hustru, finder sig selv i mellemtiden og finder tilbage til sin mand. Der er mange lag i dette album, og dette er kun nogle af de mange retninger, hun bevæger sig hen imod.

Allerede tilbage i februar, da hun udkom med ’Formation’, som hun spillede til pauseshowet under SuperBowl, kunne man mærke, at der var noget i gære. Noget nyt, noget anderledes, noget fængende. Videoen starter med, at Beyonce sidder strandet på en politibil med vand op til taget. ”What happened at the New Orleans?” spørger en mandestemme.

Med Beyonces fokus på de frygtelige begivenheder i New Orleans i dagene efter orkanen Katrina i 2005, der især gik ud over de fattige, sorte beboere, starter et helt nyt kapitel i både Beyonces karriere og i den moderne borgerrettighedsbevægelse.

’Formation’ lagde verden ned og blev et fænomen, som folk hørte igen og igen, fortolkede og hadede, lige som meget som andre elskede det. Det blev kritiseret for at opildne til vold og for at hendes optræden på en af de største scener i USA var for militant. Hun havde en uniform på, som sendte tankerne tilbage til dagene med den militante borgerrettighedsorganisation Black Panthers, og en af sætningerne lyder: ”Ok, ladies, now let’s get in formation”. Man bringes tilbage til 1950’erne, når en inspirerende sang om feminisme og borgerrettigheder kan skræmme folk med magt.

Og så kom ’Lemonade’ i weekenden. Hvis man var overrasket over, hvor stor genlyd ’Formation’ skabte, så var det intet at sammenligne med albumudgivelsen. Anmelderne jublede, musikfolk blev født på ny, genren blev genskabt og skal hedde Beyonce og det visuelle er et mesterværk. Dertil kommer, at hun formår at blive endnu mere politisk relevant. Hun citerer Malcolm X, hun benytter videoer af Trayvon Martin og Michael Browns mødre og vigtigst af alt: Hun er ikke bange for racespørgsmålet.

Der er næsten kun sorte skuespillere med i filmen, de har tøj på som giver flashbacks til slavetiden i syden og bevæger sig rundt i fornemme huse, som ligner gamle plantager. Beyonce giver kvinder magten ved selv at tage den, og hun giver sorte kvinder en rollemodel, som ikke forsøger at skjule, at hun er sort, men i stedet omfavner det. Det er empowerment, det er vigtigt og det er ikke set før. Hun viser folk, at på trods af den latente racisme og den indbyggede sexisme i samfundet, kan kvinder nå helt til tops – på trods af kommentarer som Donald Trumps den anden dag: ”Frankly, if Hillary was a man, I don’t think she would get 5 percent of the vote.”
Med sådan en kommentar formår Trump at definere Clinton ud fra sit køn, i stedet for som den politiske magtfaktor og præsidentkandidat, hun er.

Kvinder som Beyonce og Hillary Clinton er vigtige rollemodeller for alle piger og kvinder, der alle på et eller andet tidspunkt har oplevet at blive fravalgt, endt sidst i køen og fordomsfuldt behandlet af mænd. Som Malcolm X siger i filmen: ”The most disrespected person in America is the black woman. The most unprotected woman in America is the black woman.” Med de ord gør Beyonce (og Malcolm X) borgerrettighedsbevægelsen til en feministisk sag og omvendt.

Og det er netop derfor, at Beyonce har en enorm gruppe die-hard fans, der følger hende tæt og forsvarer hende på de sociale medier. De kalder sig BeyHive, og de stikker, hvis du kommer i vejen. Beyonces magt og indflydelse er faktisk så stor, at man kan tage fag i Beyonce-studier flere steder, bl.a. på Rutgers University i New Jersey, hvor faget bruges til at se nærmere på racespørgsmålet og feminisme i politik.

Hvem Jay-Z var utro med, spekuleres der meget i på de sociale medier. Men ’Lemonade’ er meget mere og andet end utroskab og tilgivelse, det er politiske budskaber med en kunstnerisk sløjfe omkring. Og hvis du vil vide mere om hende Becky med håret, må du se filmen. Den findes i fuld længde på Tidal.com. Queen Bey is back!

Written By

Mette Laursen er kandidat i internationale Relationer fra det amerikanske universitet University of Oklahoma og har en BA fra CBS. Hun har boet i Californien og Florida fra 2007-2012 og har arbejdet som researcher og senere redaktør hos Netavisen Altinget, hvor hun stod for USA-dækningen og bl.a. dækkede præsidentvalget i 2012. Redaktør på bogen ‘Den Amerikanske Drøm’, og desuden blandt bidragyderne til ‘Glimt Af Amerika’ og ‘Fiktionens Magt’. Tilknyttet Kongressen.com som indenrigsskribent.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen