COP23 bliver sandhedens time for klimaet
13. november 2017  //  Af:   //  Analyse, Klimapanelet, Tema  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

Tidligere i år gjorde Trump det klart, at USA trækker sig fra Paris-aftalen. Det var ellers en historisk klimaaftale, som blev født på COP21 for to år siden. For første gang bakkede alle FN nationer op om en fælles strategi i klimakampen. Men da USA trak sit hjørne af det fælles kludetæppe væk under Paris-aftalen, led det klimamomentum, som ellers var blevet bygget op, et alvorligt knæk. Ved COP23 i Bonn i disse dage, vil man få svar på, hvorvidt dette tilbageslag i den fælles klimakamp er uopretteligt eller ej.

Værterne ved dette års klimatopmøde er østaten Fiji, som grundet manglende kapacitet, fik rykket COP23 til Bonn. Det har i sig selv ikke nogen betydning. Men der er noget signalværdi i, at en miniputnation afholder klimatopmødet i et stort og særdeles betydningsfuldt land. For når Tyskland tilbyder at hjælpe Fiji med afholdelsen, viser det, at man står sammen i klimakampen. At også små lande skal have mulighed for at råbe op i klimakampen. Og hvis der er behov for store landes opbakning, står man klar.

Paris-aftalen hænger i bremsen
Fiji-øerne er en interessant formand for COP’en. Fiji er et usædvanligt formandsland. Nationen ikke kunne huse det kæmpestore COP entourage. Fiji er desuden en forsvindende lille nation i det store globale klimaregnskab. Herudover oplever Fiji-øerne ganske tydeligt den globale opvarmning på egen krop. Kraftigere og hyppigere tyfoner samt stigende vandstand truer landet og dets indbyggere på deres eksistens. Fiji er ganske enkelt nødt til at råbe højt i Bonn. Og blot ved at lægge hus til vil Tyskland måske gavne den lille østat i dette foretagende.

For der er stærke frustrationer i FN efter, Trump trak USA ud af aftalen. Desuden er der stadig mange lande, der endnu ikke har ratificeret Paris-aftalen. Og man vil ikke fornærme nogen ved at hævde, at der endnu ikke for alvor er sat skub i tiltag, som skal holde den globale opvarmning under 1,5-2 grader celsius. Hvilket man ellers blev enige om i Paris for to år siden. Det vil uden tvivl blive italesat i Bonn, og man vil tale med store bogstaver. Og der vil blive kigget i retning af USA’s hjørne i salen, når der udpeges en klimasynder.

USA nedprioriterer COP’en
Trump slog fast tidligere i år, at USA trækker sig fra Paris-aftalen. Det markerede et skifte i den amerikanske klimakurs fra Trumps forgænger. USA træder ud af aftalen i 2019, og ind til da vil USA nedprioritere COP’erne med krystalklar tydelighed. Kun et halvt år efter Trump proklamerede, at klimaaftalen var unfair og ulige, er nedprioriteringen utvetydig. På de seneste COP’er har USA sendt temmelig markante personer i administrationen af sted til klimatopmøderne. Energiministre, miljø- og klimaministre og udenrigsministre. Højtstående folk. Men i Bonn er der tale om en helt anden klasse i den amerikanske delegation.

Som udgangspunkt består den amerikanske delegation denne gang nemlig udelukkende af embedsmænd og diplomater. Der er ikke rigtigt sendt nogen afsted med et egentligt beslutningsmandat. Overraskende er det dog, at den mest fremtrædende embedsmand, som er sendt fra Washington til Bonn, er Thomas Shannon. Shannon betegnes ikke som tilhænger af gruppen af klimaskeptikere, som Trump ellers har indsat i sin administration. Og det i sig selv er et signal, der stikker i den modsatte retning af, hvad man kunne forvente.

Shannons tur til Bonn er muligvis et forsøg på at gyde olie på vandene. Det virker bare som et lidt svagt forsøg. Særligt hvis rygterne taler sandt, og det alligevel ender med at øverste chef for EPA, Scott Pruitt, dukker op til klimatopmødet. For Pruitt er meget tydelig i sin klimaskepsis, og har inden sin ansættelse haft fokus på at gøre livet surt for Obamas, efter amerikanske standarder, klimavenlige tiltag.

USA kommer med en speciel agenda til klimatopmødet
Når der ikke sendes de helt store topfolk afsted, vidner det om, at det føderale USA ikke længere prioriterer den fælles klimakamp i FN. Det er nok ikke så overraskende. Mere speciel synes den amerikanske dagsorden i Bonn at være. Det er en agenda, som slet ikke falder i tråd med, hvad man ’normalt’ ser på FNs klimatopmøder. Embedsmændene er nemlig efter sigende instrueret i at tale kullets, naturgassens og atomenergiens sag.

Det kommer nok til at stå hen i det uvisse, hvordan USA har tænkt sig at promovere dette budskab. Der vil formentlig ikke være særlig stor interesse fra andre FN lande i at lytte til dette på et COP møde. Det virker en smule misforstået at tale fossile brændsler og atomenergi på et møde om fælles klimakamp. Man kan derfor let forestille sig, at de andre FN landes drøftelser med den amerikanske delegation bliver lidt som den gamle ven, som er gået hen og blevet den irriterende gæst til festen. Ingen gider rigtigt at høre på ham, men man tager sig sammen og gør det af pligt. Måske også for at få muligheden for at lufte et par holdninger og sige et par sandheder.

Amerikanske stater udpeges som foregangsmænd
Selvom Fiji måske nok er et lille land og ikke har super meget gennemslagskraft i forhold til mange store lande, så vil man på COP23 sandsynligvis se Fiji være særdeles tydelig i sin kommunikation. Det vil blive slået fast fra formandskabet, at man skal arbejde videre med Paris-aftalen. Klimaaftalen må ikke smuldre eller blive syltet. Uanset om nogle lande trækker sig fra aftalen.

Det vil i skarpe vendinger blive gjort klart, at man er nødt til at samarbejde i klimakampen. Og at det samarbejde skal fortsætte. På samme måde som når man skuler til klimasynderen USA i salen, vil formandens pegefinger formentlig rette sig mod det hjørne, hvor Californiens Guvernør, Jerry Brown, står, når der skal deles rosende vendinger ud.

Fiji og de andre FN lande vil identificere Californien og andre amerikanske aktører, som eksempelvis tidligere New York borgmester, milliardæren Michael Bloomberg, som forbilledlige eksempler på, at man skal turde holde fast i høje klimaambitioner. På trods af usikkerhed, modstand og økonomiske interesser. Det budskab vil Fiji holde fast i på COP’en. Og der er potentiel risiko forbundet til USA’s exit fra aftalen. Vil andre lande mon følge i USA’s fodspor og forlade klimaaftalen?

Fijis mission som formand er derfor at minde de øvrige FN lande om, at den globale opvarmning er en direkte trussel mod de fleste nationer på den ene eller anden måde. Der skal holdes sammen på de lande, der fortsat er med i klimaaftalen. Det skal sikres, at det klimapolitiske kludetæppe ikke går fuldkommen op og fra hinanden blot fordi, det føderale USA trækker sig fra den fælles aftale. Det er en stor opgave for en miniputnation som Fiji. Heldigvis vil Fiji få stor støtte fra mange store lande i FN.

Om forfatteren:

Tue Sander Hansen er bachelor i amerikanske studier og engelsk fra CBS med speciale i forholdet mellem lokal statslig og føderal klimapolitik i USA, samt master i globale studier fra RUC med speciale i global klimapolitik. Redaktør på antologien ‘Klimakrisen’, der udkom i maj 2015. Tue styrer ‘Klimapanelet’ og er tilknyttet Kongressen.com som klimaanalytiker.

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.