Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Demokraterne i Trump-staternes balancegang

Fem Demokrater skal genvælges i stater, hvor Trump vandt overbevisende i 2016. Deres politiske skæbne kommer til at afgøre flertallet i Senatet.

Washington D.C. – Gina Haspel, den nye CIA-direktør, ville ikke have siddet på kontoret i Langley uden demokratiske stemmer.

Fire af de seks demokrater havde uden tvivl midtvejsvalget i baghovedet, da de sagde ja til hende. Haspels kandidatur var mødt med stærk kritik i D.C. over hendes involvering i tortur-programmet i et af de amerikanske oversøiske fængsler.

Det er ikke tilfældigt. For fem Demokrater er i vanskelige politiske positioner. De søger alle genvalg i stater, hvor Trump vandt med en dobbeltcifret margin.

Femkløveret Joe Donnelly (D-In.), Claire McCaskill (D-Mo.), John Tester (D-MT), Heidi Heitkamp (D-N.D.) og Joe Manchin (D-WV) vækker stigende bekymring for strateger i det Demokratiske Parti. De er alle stærke kandidater, der forstår at vinde moderate vælgere i kulturelt konservative stater. I West Virginia er joken, at uden Manchin som den demokratiske kandidat kunne Republikanerne stille med en hund og stadig vinde.

Spørgsmålet i partiet er dog, om de fems stater har rykket sig for langt til højre, mens deres egen base og politiske agenda har rykket sig mod venstre i en grad, der gør dem uspiselige. Efterhånden som valg til Kongressen i stigende er blevet nationaliserede, er det blevet sværere for senatorer at føre kampagne på lokale mærkesager. Der er kun få politikere tilbage i begge partier, der har deres eget brand. Heldigvis er særligt Manchin, Heitkamp og Tester i den kategori.

Magtbalancen i Senatet kunne ikke have større betydning for et parti, der stadig skal finde sig i to år med præsident Trump og hans agenda. Og hvis gruppe til tider virker til at indeholde halvdelen af de demokratiske præsidentkandidater.

Hvilket parti der sidder på flertallet i Senatet, bestemmer en række nøglesager på politiske agenda.

Det giver magten over, hvilke ministre og politiske poster som bliver godkendt. Vi ved, hvor stor udskiftning i embedsværket præsident Trump har forskyldt. Nogle af hans mest kontroversielle nominerede, for eksempel Andy Puzder som beskæftigelsesminister, gik aldrig igennem. Tester er allerede kommet i præsident Trumps søgelys, efter hans nominerede til Department of Veterans Affairs Ronny L. Jackson trak sig oven på beskyldninger om uprofessionel opførsel og en lidt for let lemfældig tilgang til recepter.

Et navn er allervigtigst for Republikanerne: Anthony Kennedy. Han er svingstemmen i Højesteret, og der er længe blevet hvisket om, hvorvidt han kunne trække sig efter midtvejsvalget. To liberale dommere, Breyer og Ginsburg, er desuden henholdsvis 79 og 85. Hvis en af dem skulle træde tilbage eller gå bort vil det give Republikanerne endnu en plads på bænken og et konservativt flertal i den næste generation.

For Demokrater vil det sætte retten til abort og lige rettigheder for homo- og transseksuelle i fare. Kennedy har desuden været svingstemmen i så godt som samtlige kontroversielle sager i dette årti. Deriblandt Citizens United, der gav uafhængige organisationernes muligheden for at bruge ubegrænsede midler i politiske valgkampe. Et emne, som motiverer venstrefløjen, og hvis omstødelse både var på Bernie Sanders’ og Hillary Clintons agenda.

Kan de fem Trump-Demokrater så pakke deres kontorer sammen i Hart-bygningen på the Hill? Alle stater er utvivlsomt i spil og kan gå til begge sider. Trumps margin i de fem stater var 27 procentpoint i gennemsnit. Amerikanerne er polariserede som aldrig før i nyere tid. Antallet af såkaldte split-ticket vælgere, personer, som stemmer på et parti til præsident og det andet til Kongressen, er på det laveste niveau i nyere tid. I North Dakota og Indiana fik partiet de modkandidater, der virker til at være de stærkeste i the general.

Men det er værd at huske på, at siddende senatorer sjældent taber deres genvalg, når præsidenten er fra modstanderens parti. Ifølge en analyse fra FiveThirtyEight har sølle 4 senatorer ud af 114 tabt under disse omstændigheder siden 1982. Tallene er de samme for senatorer i stater, som stemte på præsidentens parti, altså Demokrater i røde stater. Her var genvalgsraten 93 procent med en gennemsnitlig margin på 22 procentpoint.

Der kunne heller ikke være noget bedre tidspunkt for dem at møde vælgerne i de røde stater end 2018. Trump er, på trods af en stigende trend i hans jobpræstation, stadig en særdeles upopulær præsident. Og det er på trods af en god økonomi. Den generiske-måling ser stadig favorabel ud. Den demokratiske entusiasme er langt højere i samtlige meningsmålinger. Resultaterne i specialvalgene i 2017 og 2018 har også været på linje med, hvad du kan forvente, hvis der er en blå bølge på vej.

Donnelly, McCaskill, Tester, Heitkamp og Manchin står alle over for nogle af deres sværeste genvalg. Deres sejre eller nederlag er udslagsgivende for, om Mitch McConnell (R-Ky.) eller Chuck Schumer (D-N.Y.) bliver flertalsleder i januar 2019. Demokraterne har desuden senatorer på genvalg i yderligere fem stater, som Trump vandt. Og det forfærdelige kort er grunden til, Demokraterne står foran en stejl vej til at genvinde Senatet.

Femkløveret er dog de mest sårbare Demokrater i 2018. Så hvis du vil vide, hvordan det politiske vejr er i Washington, er disse fem Demokrater en nøjagtig vejrhane.

Søren Dal Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og MA i 'Elections and Campaign Management' fra Fordham University i New York. Han er medforfatter til bogen 'Krigen på Capitol hill' og har bidraget til bøgerne 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'JFK100'. Bor til daglig i Washington D.C. og er tilknyttet Kongressen.com som politisk analytiker.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen