Demokraterne rider stadig på en (lille) blå bølge
14. juni 2018  //  Af:   //  Analyse  //  Ingen kommentarer
Print Friendly, PDF & Email

Demokraterne undgik katastrofen ved det såkaldte “jungle-primærvalg” i altafgørende Californien. Partiet spåes nu gode chancer for at vinde Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget i november. Men vejen dertil er smal og usikker, og også republikanerne ser lyspunkter ved primærvalgene.

Af Peter Keldorff

SAN DIEGO, CALIFORNIEN: En time efter at valgstederne lukkede, er der ikke meget festlighed over den demokratiske primær-valgfest i stillehavsbyen Oceanside, hvor bølgerne slår ind over den kysten i det sydlige Californien. De fremmødte er til gengæld godt nervøse.

– Vi ved intet endnu, det er alt for få tal, der er kommet ind. Det bliver en lang aften, stønner kandidaten Doug Applegate, som sidder lidt afsides fra sine supportere, der fylder hele gårdhaven i en af de lokale restauranter.
Doug Applegates støtter tjekker konstant deres telefoner og macs for de seneste resultater, mens de ængsteligt sipper lidt øl eller vin.

– Jeg har hele tiden vidst, at det ville blive tæt, siger kampagnemedarbejderen Enrique, der står bøjet over en computer, hvor skærmen er fyldt med valgdata.

Men nervøsiteten skyldes ikke kun den sædvanlige politiske ængstelse, om ens kandidat nu vinder eller taber. Til primærvalget i Californien var der nemlig meget mere på spil for demokraterne.

På grund af statens såkaldte “top-to” eller “jungle-primærvalg” risikerede demokraterne at tabe midtvejsvalget fem måneder før, at det bliver afholdt i november.

Til “jungle-valget”, der blev afholdt i sidste uge, var der nemlig ikke partiopdeling, alle kæmpede mod alle, og de to kandidater, som fik flest stemmer, gik videre til midtvejsvalget. Uanset partifarve. Det betød, at der var en række valgkredse, hvor demokraterne kunne risikere, at det var to republikanerne, som gik videre fra primærvalget til det egentlige midtvejsvalg i november. Hvis der ikke kom nogen demokrat på stemmesedlen, ville kredsen være tabt på forhånd.

Eftersom Californien spås til at være nøglen til en demokratisk overtagelse af Repræsentanternes Hus, ville det scenarie være katastrofalt for Det Demokratiske Parti.

Efter et par timer til den nervøse valgfest ser det dog ud til, at kredsen sikres en demokratisk kandidat på stemmesedlen. Republikanerens topkandidat løber klart med sejren, mens de tre øverste demokrater ligger og roder rundt mellem 10 og 15 procents tilslutning. Det vigtigste for Det Demokratiske Parti var, at det ikke var en anden republikaner, som endte som nummer to.

Mange af de andre valgkredse fulgte senere trop, og demokraterne kom ud af det frygtede primærvalg med skindet på næsen.
– Tirsdag var en god dag for demokraterne. Primærvalgs-vælgerne, specielt i Californien, har gjort det svært for republikanerne at fastholde Repræsentanternes Hus, lød en overskrift hos Bloomberg, kort efter at resultaterne fra “The Golden State” var rullet ind.

– Det Demokratiske Parti øgede deres mulighed for at vinde Repræsentanternes Hus, skrev New York Times i morgentimerne.

– Demokraterne styrkede deres hånd for at tage kontrol over “Huset”, selvom den blå bølge ser ud til at mindskes, lød overskriften hos Washington Post dagen efter det vigtige primærvalg i Californien.

Republikanerne har mistet Californien
“Den blå bølge” er et begreb, de amerikanske medier har brugt til at beskrive en stor demokratisk fremgang i meningsmålingerne og et fornyet engagement blandt græsrødderne. Årsagen skyldes primært modstanden mod præsident Trump, der er så udbredt, at det har startet en “bølge”, som demokraterne stadig ser ud til at kunne ride hele vejen ind i Kongressen til november. Partiet står nemlig i en god position for at vinde de 23 ekstra sæder fra Republikanerne, der skal til for at overtage flertallet i Repræsentanternes Hus.

Alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus er i spil til efteråret, men kun 48 vurderes til at være i egentlig konkurrence. Demokraterne skal altså beholde deres nuværende antal – samt minimum vinde 23 ekstra sæder, der nu er besat af kongresmedlemmer fra Det Republikanske Parti.

I det regnskab er Californien altafgørende. Staten har 40 millioner indbyggere, og bare selve størrelsen gør, at der er mange sæder i Repræsentanternes Hus, der kan “flippes”, som der hedder herovre, hvis sædet skifter til det andet parti.

Men specielt i det sydlige Californien, er der en række valgkredse, som er ekstra interessante ved dette års midtvejsvalg.
– Der er mange kredse, som ved sidste midtvejsvalg i 2014 stemte en republikaner ind i Repræsentanternes Hus, men som ved præsidentvalget i 2016 stemte på Hillary Clinton. De californiske kredse og pladser i Repræsentanternes Hus, som nu ser ud til at være blevet demokratiske, er afgørende for det Demokratiske Partis ambitioner om at tilbagevinde Repræsentanternes Hus, forklarede Christine Mai-Duc, politisk journalist fra Los Angeles Times inden primærvalget.

Derfor har partitoppen i Det Demokratiske Parti, og de tilknyttede fundraising organisationer – de såkaldte “Super PACs”, brugt mange millioner dollars i små og normalt ubetydelige kongresvalg i det sydlige Californien.
Men staten er selvfølgelig også vigtig for Det Republikanske Parti. Hvis de kan fastholde nogle af de californiske sæder, så har partiet stor mulighed for at stoppe den såkaldte “blå bølge” og dermed fastholde kontrollen med Repræsentanternes Hus.

Men Californien er blevet lidt et smertensbarn for Republikanerne, der ellers har en lang og stolt tradition i USA’s folkerigeste stat. Både Nixon og Reagan var fra Californien og med Arnold Schwarzenegger på guvernørposten indtil 2011 havde republikanerne den vel nok mest kendte guvernør i landets historie.

Men siden da er det gået gevaldigt ned ad bakke. Fornylig kom det frem, at Det Republikanske Parti i staten har færre registrerede vælgere, end der er registrerede uafhængige vælgere.
– Republikanerne rammer bunden i Californien. Det engang så stolte parti er nu blevet til et tredjerangs-parti, lød en nedladende overskrift i Politico.

Samtidig er Californien også blevet hjemstavn for modstanden mod den siddende præsident Donald Trump. Staten har fra officiel side gået direkte imod Trumps regering på immigration- og klima-området. Utallige sagsanlæg flyver nu frem og tilbage mellem Washington og den californiske hovedstad, Sacramento. Til tider har opgøret været så voldsomt, at det har virket som en politisk borgerkrig mellem det nu stærkt demokratisk sindede Californien og den føderale regering.

Er bølgen allerede feset ud?
En stor modreaktion ved det første midtvejsvalg, efter at en ny præsident er blevet valgt, er helt normalt. Amerikansk politisk historie er fyldt med store og historiske præsidentsejre, som så følges op af svidende nederlag til præsidentens parti to år efter.

I 2010 kom modreaktionen mod præsident Obama gennem den såkaldte “Tea-Party Movement”. Bevægelsen startede som en reaktion blandt konservative græsrødder og spredte sig til midtvejsvalget, hvor republikanerne vandt den største sejr i 70 år i Repræsentanternes Hus. Tea-party bevægelsens fodaftryk i Kongressen er stadig stort her otte år efter, at Det Demokratiske Parti fik, hvad præsident Barack Obama omtalte som; “a shellacking” ( et stort nederlag), ved midtvejsvalget i 2010.

Demokraternes “blå bølge” sammenlignes ofte med Tea-party bevægelsen i 2010. De demokratiske græsrødder drømmer ihvertfald våde drømme om at få ligeså stor indflydelse. Men mange mener, at de drømme er “pipe-dreams” – urealistiske drømme, skabt af at ryge lidt for meget fjolletobak på piben.

Selvom partiet har gode muligheder for at tilbagevinde kontrollen med “Huset”, så ser den demokratiske fremgang nemlig ikke ud til at være nær så stærk, som den var for et halvt år siden.

Republikanerne sætter deres lid til den boomende amerikanske økonomi, at Præsident Trumps ellers noget katastrofale meningsmålinger har bevæget sig opad på det seneste, og måske kan denne uges møde med Nordkoreas diktator, Kim Jong-un, give præsidenten vind i sejlene – og dermed resten af Det Republikanske Parti. Mange kommentatorer vurderer nemlig, at Donald Trump vil være den vigtigste republikaner ved efterårets valg. Selvom han ikke er på stemmesedlen.

Ved denne uges primærvalg i South Carolina røg den republikanske kandidat Mark Sanford i svinget. Han var ellers favorit til at vinde, men havde begået den synd at være en af de få republikanere, som offentligt har kritiseret Donald Trump. Det gør man ikke ustraffet.

Mange medier og kommentatorer spår, at Repræsentanternes Hus lige akkurat vil gå til demokraterne, men det ligner en hårfin afgørelse, hvor Det Republikanske Parti absolut stadig har store chancer for at bevare kontrollen med begge kamre. De fleste vurderer nemlig, at Senatet forbliver på republikanske hænder.

Ironisk nok kan den såkaldte “blå bølge” ende med at blive demokraternes egen største fjende. Den demokratiske fremgang er nemlig drevet frem af græsrødder, der ofte ligger sig tæt op ad den politiske linje Bernie Sanders står for. Primærvalgene har budt på sejre til en lang række kandidater fra partiets venstreorienterde gren.

Det kan gå hen og give partiet problemer ved midtvejsvalget, hvor der skal vindes stemmer fra de vigtige uafhængige vælgere, der oftest tiltrækkes af mere moderate demokratiske kandidater.

Den selvsamme energi, der driver den “blå bølge” fremad, kan altså ende med at stoppe den.

Om forfatteren:

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.