Demokraternes entusiasme er en fare for Republikanernes chancer i 2018

Demokraternes succes ved sidste uges valg i flere delstater, heriblandt Virginia og New Jersey, kan vise sig at blive et større problem for Republikanerne end de bryder sig om. For med sejrene har Demokraterne fået tilført noget, de længe har manglet, nemlig entusiasme 

Washington D.C.: I sidste uge vandt Demokraterne med overbevisende marginer i guvernørvalgene i delstaterne Virginia og New Jersey.

De vandt desuden et statssenatsvalg i Washington, der gav dem fuld kontrol over alle delstatens kamre. Huset i Virginia tog et skridt fra rødt imod blåt. I skrivende stund har Demokraterne overtaget 15 pladser. Tre lokale valg er i gang med en finoptælling, der kommer til at afgøre, hvilket parti der vinder flertallet.

En række borgmestervalg i nøglestater som Florida og New Hampshire og røde stater som Montana og Georgia gik ligeledes Demokraternes vej.

Dykker du ned i tallene, skriger de, at entusiasmen fra venstrefløjens græsrødder bør bekymre en lang række Republikanske kongresmedlemmer. Stemmedeltagelsen i Virginia var tæt på præsidentniveau, og står til at være den højeste rate i 20 år.

Meningsmålingerne indikerede en smal sejl til Demokraten Ralph Northam inden valgdagen i Virginia. I stedet vandt han overbevisende med 9 procentpoint.

Det burde ikke komme som en overraskelse. En af de mest bekræftede regler i Amerikansk politik er, at præsidentens parti bliver straffet i såkaldte off-year valg. Det er for eksempel kun sket to gange siden 1965, at præsidentens parti har vundet sæder i Huset i et midtvejsvalg. Clinton i 1998 og Bush i 2002. Disse virker som undtagelser, da begge præsidenten var ekstremt populære inden valget. Clinton havde desuden tabt 52 pladser i 1994.

Demokraterne har desuden overpræsteret i stort set alle lokale specialvalg siden Trumps valgsejr. Og selv om de blot har en enkelt sejr i Kongressen ud af de seks specialvalg har de også overpræsteret i disse kampagner ifølge David Wasserman fra Cook Political Report.

Omvendt kan Demokraterne ikke bryde ud i jubelsang. Virginia er en stat, der i det sidste årti har trendet mod venstre. Clinton vandt staten med 5 procentpoint i et valg, hvor landet gik i den anden retning. Alle genvundne pladser i Virginias Hus var ligeledes i distrikter Clinton vandt i 2016. Som RCP’s Sean Trende har forklaret, vandt Demokraterne de distrikter, de burde vinde og klarede sig en smule bedre end Clinton.

Resultaterne ændrer ikke synderligt på min holdning til 2018. Demokraterne har stadig en forfærdelig hånd, når det kommer til Senatet. Deres geografiske og demografiske problemer er en gigantisk hæmsko. Der er ikke nok Republikanere i Clinton-distrikter, til at Demokraterne kan overtage magten i Huset i 2018 ved alene at vinde de distrikter. De er nødt til at vinde et to-cifret antal distrikter, der stemte på Trump.

Men som jeg tidligere har skrevet, så tegner det politiske miljø stadig godt for Demokraternes chancer. Og der er et par nye valg, der kan give indikatorer.

Senatsvalget i Alabama i næste måned har nogle helt unikke omstændigheder, der gør det svært at tage det som et direkte pejlemærke. Det er i en af landets mest konservative stater og den nuværende GOP-kandidat, Roy Moore, er under troværdige beskyldninger for at overgribe 14-16 årige børn seksuelt, da han selv var i starten af 30’erne. Det nationale parti har forladt ham, og lederen af GOP’s Senatskampagne-arm har udtalt, at de vil stemme Moore ud af Senatet, hvis han skulle vinde. Desuden er Moore en kontroversiel politiker i staten. Han er to gange blevet fjernet fra Højesteret efter at være blevet valgt. I 2012 hev han en spinkel sejr hjem mod hans modkandidat på trods af, at Mitt Romney vandt staten med næsten 22 procentpoint.

Desuden er Demokraten Bob Menendez i New Jersey anklaget for korruption i en verserende retssag. Juryen har ikke kunnet nå til enighed endnu, men bliver han kendt skyldig vil der komme et enormt pres fra Republikanerne for at få ham til at trække sig. Den nu afgående guvernør Chris Christie (R) ville i så fald udpege en afløser.

I marts er der desuden endnu et specialvalg til Kongressen i Pennsylvanias 18. distrikt. Den nu afgåede Republikaner Tim Murphy havde ikke haft en modstander i de sidste to valg. Distriktet er yderst konservativt med en PVI på R+11 – altså ville en typisk Republikaner i en neutral miljø ville vinde med 11 procentpoint. Det er altså rødere end GA-06, hvor en vis Jon Ossoff som bekendt tabte efter store Demokratiske forventninger. Men distriktet er fyldt med hvide lavt-uddannede vælgere, som Demokraterne er nødt til at tage tilbage i Midtvesten. Deres reaktion i et valg uden Trump eller Clinton på stemmesedlen er en ting, der er værd at holde øje med.

Og så er der de ting, vi endnu ikke ved.

Er de skandaler, der skaber overskrifter i dag stadig de samme? Det virker som om, at der er en ny historie hver dag. Særligt nu hvor Mueller-undersøgelsen har bevæget sig ind i Det Hvide Hus. Og de bliver vildere og vildere. Den seneste omhandler et påstået kidnapningskomplot for den nette sum af 15 millioner dollars, der involverede den nu fyrede nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn på vegne af Tyrkiet. Og efter jeg skrev første udkast for to timer siden er Donald Trump Jr. nu igen i nyhederne for at have kommunikeret direkte med WikiLeaks under valgkampen.

Har Republikanerne gennemført en skattereform? Fortsætter den økonomiske opsving? Har Trump nået bunden af hans approval ratings, eller kan han synke lavere end de 35-40 procent, som han har haft i de seneste måneder?

Svarene på de spørgsmål er en vigtig del af analysen. Vi er stadig et år fra midtvejsvalget. Lige nu er kontrollen af Huset i spil. Flertallet i Senatet er også på vippen og resultatet i Alabama kan rykke på forventningerne.