Den oplagte 2020-Demokrat er svær at få øje på
23. juni 2017  //  Af:   //  Analyse  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

Hvilke Demokrater kan forventes at kaste sig ind i kampen om at vinde nøglerne til Det Hvide Hus tilbage i 2020? Tja, der er nogle stykker, men langt de fleste af dem er forbundet med forbehold

I flere år før 2016-valget lå det allerede i kortene, at når Obamas anden embedsperiode sluttede, ville Demokraternes kandidat være Hillary Clinton. Og det kunne der ikke laves om på. Det var hendes tur, hun var mest oplagt, slut. Ikke mere at diskutere. Og sådan blev det da også, selv om fru Clinton ikke sprintede over målstregen, men i stedet krydsede den i noget, der mindede om krabbegang efter en lang og besværlig primærvalgkamp imod Bernie Sanders.

Som bekendt lykkedes det ikke for fru Clinton at gå hele vejen til Det Hvide Hus og derfor skal Demokraterne så småt til at finde ud af, hvem de skal satse på i 2020.

Og hvem kunne det så være, der kunne tænkes at være i spil? Hånden på hjertet, så er der ikke nogen, der er meget oplagte. Der er flere, som formentlig vil være i spil på den ene eller anden måde, men den helt oplagte demokratiske 2020-kandidat er svær at få øje på i skrivende stund.

Lad os prøve at kigge på nogle af de navne, der lige nu florerer på rygtebørsen – seriøst eller useriøst.

Hillary
For nu at starte med kvinden, der tabte til Trump, nemlig Hillary Clinton. Kunne hun tænkes at prøve igen i 2020? Der er to svar på det spørgsmål. For der er ingen tvivl om, at fru Clinton gerne selv vil prøve igen. Men der er næppe heller nogen tvivl om, at det vil blive bremset, hvis hun rent faktisk skulle ønske at gå videre med de ideer. Det uventede nederlag er stadig et chok for Clinton selv og partiet, men nu har amerikanerne af to omgange haft muligheden for at gøre hende til præsident, og begge gange sagt nej tak. Derfor er det svært at se, at de pludselig skulle være grebet af en pludselig trang til at gøre det i 2020, så nej, vi kommer næppe til at se Hillary for President 2020, selv om hun gerne selv ville det.

Bernie
Kommer vi så til at se Bernie Sanders prøve igen i 2020? Nej, næppe heller. Til den tid vil The Bern være 79 år, hvilket vil blive anset for være for gammel, trods alt. Er det så det samme som at vi har hørt det sidste til Bernie? Bestemt ikke. Han kommer til at spille en særdeles aktiv rolle i kampen for at trække det demokratiske parti længere ud mod venstrefløjen. Men hans rolle næste gang bliver formentlig mere som nestor og indpisker end som kandidat.

Biden
Så er der manden, der egentlig havde planer om at stille op i 2016, men som måtte droppe dem, da hans ældste søn, Beau, døde af hjernecancer godt et år før præsidentvalget. Det er naturligvis tidligere vicepræsident Joe Biden, der er tale om. En mand, amerikanerne fortsat elsker og som da også i flere interviews efter 2016-valget har luftet sin frustration over Clintons elendige resultat og sin egen overbevisning om, at han selv kunne have gjort det bedre. Men Uncle Joe er heller ikke nogen vårhare længere. Til november i år fejrer han sin 75 års fødselsdag, hvilket er et faktum, der er svært at ignorere. Både for vælgerne og for Biden selv. Der er imidlertid flere fordele ved et Biden kandidatur, som de øvrige kandidater ikke har. Alle kender ham. Basen elsker ham. Han kan mobilisere vælgerne. Han vil kunne sælge fortællingen om, at han kommer tilbage og redder Amerika fra Trump og Pence og genopretter skaden, de har forvoldt på hans og Obamas politiske arv. Det vil kunne noget. Og hvis han så får en yngre, dygtig vicepræsidentkandidat, der kan køres i stilling som næste i rækken efter Biden, ja, så kunne det måske godt gå alligevel. Men, men, men…. At blive valgt som 77-næsten-78-årig, det er svært at se for sig. Trods alt.

Kamala Harris
Hvem er der så ellers? På Capitol Hill render der flere senatorer rundt, som vi med sikkerhed kommer til at se som præsidentkandidater en dag. Spørgsmålet er dog, om det allerede bliver i 2020?
Det nye håb fra Californien er Kamala Harris. Hun overtog Barbara Boxers plads ved valget sidste efterår og er kommet fint fra start på The Hill. Hun går konsekvent imod alt, hvad Trump kommer med, hvilket kunne indikere, at hun måske allerede har planer i 2020. Det vil dog kræve at hun skaber en større grad af national synlighed, tilsat at hun skal i gang med at trykke samtlige hænder i Iowa og New Hampshire inden længe, da der næppe er ret mange der, der har hørt om hende. Harris har mange gode kort på hånden, men spørgsmålet er, om hun rykker allerede i 2020 eller venter til 2024. For præsidentplaner, det har hun uden tvivl.

Kirsten Gillibrand
En anden stærk, kvindelig senator, vi også kommer til at se som præsidentkandidat på et tidspunkt, er Kirsten Gillibrand. Senatoren fra New York, der gennem flere år var Hillary Clintons protege, er imidlertid på genvalg i 2018 og spørgsmålet er, om hun vurderer, at det er realistisk at bygge en præsidentvalgkamp op derefter. Det kan godt lade sig gøre, men spørgsmålet er samtidig, om Gillibrand vurderer at hun står bedre i 2024, hvor Clintons nederlag er kommet mere på afstand. Lige nu er hun fortsat nem for Republikanerne at frame som lille-Hillary, hvilket bestemt ikke er nogen fordel for hende. Den kan tippe begge veje med Gillibrand og 2020. Jeg hælder nok mest til, at hun venter til 2024, men nøjagtig som Harris er det uomgængeligt, at vi kommer til at se skilte med Gillibrand for President på et tidspunkt.

Cory Booker
En tredje senator, der længe er blevet holdt øje med, er New Jersey-senator Cory Booker. Booker har på mange punkter profilen til at blive en god præsidentkandidat. Han er karismatisk, han er veltalende, han er likeable, han er vellidt internt i partiet og han er god til at engagere folk. Booker har haft svært ved for alvor at slå igennem i de godt tre et halvt år han har været senator. Det politiske miljø i DC er benhårdt og Booker er flere gange blevet tromlet. Det gør, at flere er begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om han kan stå distancen ved et præsidentvalg. Min vurdering er, at vi kommer til at se ham gøre forsøget, men jeg har svært ved at se for mig, at det allerede sker i 2020. Det kræver i så fald, at han træder mere i karakter end hidtil. Og lærer at slå fra sig på en måde, så det kan mærkes. Booker for President, ja, den kampagne tør jeg godt garantere at vi kommer til at se en dag. Men nok ikke i 2020.

Al Franken
En fjerde senator, det vil være klogt at holde øje med, er Minnesotas senator, Al Franken. Den tidligere komiker er trådt i karakter som politisk terrier de seneste måneder og har vist sig i stand til at deltage i brydekampen med Republikanerne. Han stil er samtidig sådan, at han formentlig vil kunne give Trump eller Pence igen med samme mønt i direkte dueller, hvilket var en mangelvare hos både Hillary Clinton og hendes running mate, Tim Kaine, i 2016. Franken har samtidig den fordel at han kommer fra midtvesten, hvor Demokraterne skal genvinde tabt territorium, hvis de skal gøre sig nogen forhåbninger om at vinde i 2020. Det vil Franken kunne bedre end Harris, Gillibrand og Booker. Derfor tror jeg også, at vi kommer til at se Franken spille en aktiv rolle i 2020. Muligvis som kandidat, måske som running mate for en anden kandidat. Men vi kommer til at se mere til ham. Det er sikkert.

Warren
The Dark Horse, hvad angår mulige senatorer, der kunne være i spil i 2020 er selvfølgelig Massachusetts-senator Elizabeth Warren. Dronningen af venstrefløjen og en kvinde, mange havde håbet ville stille op i 2016. Hun afstod dog og indtog i stedet rollen som politisk pansergeneral i slaget mod Trump. Warren splitter vandene, både internt i partiet og generelt i Amerika. Enten elsker man hende eller også hader man hende. Overvejer hun et 2020-kandidatur? Bestemt. Er det så det samme som, at hun stiller op? Nej, ikke nødvendigvis. Lige nu er venstrefløjen ved at finde ud af, hvordan den er bedst stillet fremadrettet. Og hvis ikke der er andre personer, man vurderer er bedre, ja, så er Warren formentlig i spil, nu, hvor Bernie er for gammel. Men det er i så fald et kandidatur, der vil få det svært. Warren er muligvis kendt som en hård negl retorisk, men hun er ikke kendt som nogen særlig dygtig leder. Det er i hvert fald ikke de store superlativer, der bruges, når talen falder på hendes ledelseskomptencer internt på Capitol Hill. Warren i 2020, det kan meget vel tænkes at ske. Men nogen dans på roser bliver det på ingen måde for Massachusetts-senatoren. Og hun vil samtidig virke som en rød klud på samtlige republikanere, der lynhurtigt vil udnævne hende til en af valgets hovedfjender.

Cuomo og Hickenlooper
Kigger vi uden for Washington, er der et par guvernører, der kan tænkes at være i spil. De to mest oplagte er New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, og Colorados guvernør, John Hickenlooper. Begge er erfarne politikere, der kan drage fordel af ikke at være en del af den Washington-maskine, mange amerikanere fortsat hader. De har samtidig ledelseserfaring fra deres respektive delstater og især Cuomo er vant til at krydse klinger med Trump. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis begge d’herrer giver præsidentdrømmen et skud i 2020. Men, men, men… Er Hickenlooper kendt nok nationalt eller forsvinder han i mængden? Og kan han stå distancen? Det er den store ubekendte? Og hvad med Cuomo? Gider resten af Amerika mere New York? Det er tvivlsomt. Og hvilken aftale laver han i givet fald med Gillibrand? De kan ikke begge stille op i 2020. Men såfremt Gillibrand venter, vil Cuomo formentlig forsøge sig i 2020.

Den helt oplagte 2020-Demokrat er med andre ord svær at få øje på. Men hold øje med disse navne. For hvis ikke de er i spil i 2020, så er de det formentlig i 2024.

Om forfatteren:

Anders Agner Pedersen er redaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Dækkede gennem flere år dansk politik og international politik, blandt andet for Altinget i Danmark, Reportage Online i Sydney og The Holland Times i Amsterdam. Har foruden New York, boet i Sydney og Amsterdam som en del af Erasmus Mundus internationale masteruddannelse i medier, politik og globalisering. Er forfatter til bøgerne 'Kennedybrødrene', 'Da Spin Erobrede Danmark', 'Kennedys Største Taler - Fred Til Alle Tider', 'Fem År Med Obama - Forandring Vi Kunne Tro På?', 'Det Konservative Kollaps', 'Glimt Af Amerika', 'FN - Vores Sidste, Bedste Håb', 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og senest 'JFK100'. Har desuden bidraget med kapitler til bøgerne ‘Fiktionens Magt’ og ‘Den Amerikanske Drøm’. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i foråret 2018.

Relaterede nyheder

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.