Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Interview

Der blæser nye vinde med Bill de Blasio i New York

Selv om New Yorks nye borgmester er endnu en hvid mand i rækken så er der noget, der er anderledes denne gang. Bill de Blasio er gift med en sort kvinde, og både hun og børnene var en stor del af hans valgkamp. I modsætning til Barack Obama har det nemlig været en fordel for de Blasio at tale åbent om race. Til gengæld har han og Obama det til fælles, at løfter er én ting, realiteter noget andet.

Endnu en milepæl er nået i amerikansk politik. Efter tolv år med den konservative milliardær Michael Bloomberg har New York City netop fået sin første Demokratiske borgmester i tyve år, den 52-årige og næsten to meter høje Bill de Blasio. Hans største bedrift er dog, at han har formået at bryde en racebarriere ned. Ikke i kraft af sin egen identitet, for de Blasio er hvid lige som de fleste tidligere borgmestre i byen har været det – byens første sorte borgmester, David Dinkins, blev valgt i 1989 –, men fordi han er gift med Chirlane McCray, som er sort. Det er første gang, at New Yorks borgmester er en hvid mand med en sort kone, og det er endda også første gang, at det er tilfældet i et af de større politiske embeder i USA i det hele taget.

Holdningen til blandede ægteskaber ændrer sig
For at forstå det specielle ved situationen må man gøre sig klart, at ægteskaber mellem sorte kvinder og hvide mænd ikke altid er velsete i USA, og en del af svaret på hvorfor skal findes i historiebøgerne. En af skampletterne på USA’s historie er slaveriet, herunder de mange eksempler på hvide slaveejere, der voldtog og fik børn med sorte slaver. Man kan måske undre sig over at nogle amerikanere finder et ægteskab mellem en hvid mand og en sort kvinde problematisk i 2014, men man bør også huske på, at USA er et meget ungt land, og at det kun er knap 150 år siden, at slaveriet blev afskaffet. At en hvid mand er sammen med en sort kvinde kan således fortsat være et penibelt emne, fordi de nationale sår endnu ikke er helet.

Amerikanernes generelle holdning til blandede ægteskaber har dog flyttet sig. For nyligt viste en meningsmåling at 87 procent af amerikanerne nu er positive overfor blandede ægteskaber, og i 2010 var 15 procent af alle nye ægteskaber i USA faktisk blandede. Med til historien hører dog også at 14 procent af de hvide amerikanere er imod blandede ægteskaber, i modsætning til kun 2 procent af de sorte amerikanere.

Familien var valgkampens stærkeste kort
De Blasio-familien valgte at promovere sig som en familie sammensat af forskellige racer, fordi det var en klar fordel i valgkampen, især i forholdet til de sorte vælgere. Strategien gav pote, for det blev til en gedigen jordskredssejr.

En af de mest populære valgvideoer havde sønnen Dante i hovedrollen. Dante, der har en klassisk afrofrisure og minder lidt om en ung Michael Jackson i tiden med Jackson Five, fortalte, at han også ville have stemt på sin far, hvis de ikke havde været i familie. Det skulle han jo sige, men det vigtige er, at Dante i kraft af sin identitet som halvt sort og halvt hvid kunne appellere til en stor del af byens befolkning. Det har også betydet noget, at han med den karakteristiske afrofrisure signalerede, at han følte sig knyttet til den afroamerikanske kultur og derfor lettere sås af sorte vælgere som en af deres egne. Og Dantes afro har da også tiltrukket sig enorm opmærksomhed. New York Times udgav ligefrem en længere artikel om afroens historie, også inspireret af selveste Barack Obamas udtalelse om, at han havde haft samme frisure som Dante engang, men at hans afro ikke var nær så prægtig.

De Blasio kan noget Obama ikke kan
Hvordan kan det være at New Yorks hvide borgmester scorede stemmer på at være gift med en sort kvinde, og at hans søn blev en fordel i valgkampen? Især set i lyset af at Barack Obama næsten aldrig slipper af sted med at udtale sig som sort mand.

Obamas job er at repræsentere alle amerikanere. Han må aldrig gøre for meget ud af, at han er sort. De hvide vælgere i USA vil ganske enkelt ikke kunne identificere sig med ham, og det er sådan noget, man mister stemmer på. Nogle kommentatorer mener faktisk, at havde Obama været gift med en hvid kvinde eller med en sort kvinde lysere i huden end Michelle Obama, så ville han nok ikke være blevet valgt.

Bill de Blasio har derimod en anden rolle at spille. Hans vælgerskare findes blandt New York Citys indbyggere, og millionbyen er en smeltedigel af forskellige racer. For eksempel er 44 procent af indbyggerne hvide, 25 procent sorte og 12 procent asiater. Det gav derfor mening for de Blasio-familien at skilte med deres ægteskab, for dermed kunne vælgerne identificere sig på tværs af racer.

Løfter en én ting, realitet noget andet
Obama og de Blasio har dog en del til fælles rent politisk. Ganske som Obama har talt om at forene USA, så vil de Blasio forene New Yorks ”to byer”, det vil sige den rige og den fattige del. Han har, ganske som Obama, lovet at kæmpe mod økonomisk ulighed, men det kan blive svært. I det hele taget vil de Blasio nok opdage, at én ting er løfter, noget andet de hårde politiske realiteter.

Et af de Blasios valgløfter er for eksempel forsøg med såkaldt ”Pre-K”, det vil sige undervisning af alle fire-årige børn som forberedelse til børnehave. Problemet er bare at delstatens guvernør, Demokraten Andrew Cuomo, som fastlægger budgettet, modsætter sig de højere skatter for de rigeste New Yorkere, som Bill de Blasio ønsker skal finansiere forsøget. Det er frustrerende for borgmesteren at guvernøren modarbejder ham, men Cuomo er på valg, og det ville være upopulært at hæve skatterne. Så ganske som Obama har de Blasio måttet sande at hans partifæller kun støtter ham, når det er i deres politiske interesse.

Derfor kan det sagtens ske at de Blasio bliver mindre handlekraftig end vælgerne havde forventet, men hans valgsejr er stadig historisk og symbolsk. Og på den måde minder han jo meget om præsident Obama.

Written By

Gitte Nielsen er stud.mag. i amerikanske studier ved Syddansk Universitet, med studieophold ved Ohio University. Blandt bidragyderne til antologien ‘Fem År Med Obama – Forandring Vi Kunne Tro På?. Skriver fast for Kongressen.com om forhold vedrørende race i USA.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen