En præsidents ord betyder noget!

Præsident Trump fortsætter med at være aktiv på Twitter. Han angriber nu både Iran, Nordkorea og NFL i sine tweets. I dag kan du læse uddrag af den nye udgivelse “Commander-of-Tweets” om netop præsidentens brug af Twitter.

Udenrigsredaktør Philip Chr. Ulrich har i samarbejde med Anna Hornshøj og Nora Sina fra Kongressen.com skrevet e-udgivelsen “Commander-of-Tweets”, hvor de ser nærmere på præsidentens brug af Twitter. Her følger et uddrag:

Der har været meget debat om hvor meget vægt man bør lægge i præsident Trumps tweets. Med ministre som forsvarsminister James Mattis eller national sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster ved præsidentens side, behøver man så tage Trumps tweets så alvorligt?
Som Louise Riis Andersen og Vibeke Schou Tjalve fra Dansk Institut for Internationale Studier meget rigtigt skriver i en kronik i Politiken den 8. september 2017: ”Selvfølgelig betyder det noget, hvad præsidenten i USA siger. Tale er faktisk diplomatiets stærkeste våben, og enhver, der har deltaget i internationale møder, ved, at ’tonen’ i samtalen er mindst lige så afgørende som substansen.”

Præsident Trumps retorik på især Twitter men også til pressemøder har på mange måder sat et markant præg på det politiske miljø både i USA og internationalt.
Det burde sådan set ikke være den store overraskelse. Vi har tidligere set at den amerikanske præsidents ord har enorm vægt, og betydningen af når man ikke kan stole på det er betydelig. Sådan var tilfældet, da præsident Obama trak en rød streg i forhold til Syriens præsident Assad, og sagde at hvis Assad-regimet anvendte kemiske eller biologiske våben, så ville det ændre amerikanske overvejelser. Da regimet så anvendte sådanne våben, skete der ikke noget – med tab af troværdighed til følge for Obama. Hvorfor skulle præsident Trumps ord være anderledes?

Man så allerede vægten af hans ord af to omgange i december 2016. Første gang var et kritisk tweet om at udgifterne til en ny Air Force One var ude af kontrol, og at den amerikanske stat burde annullere kontrakten af den grund. Det førte til et dyk i Boeings aktiekurs umiddelbart efter tweetet. Samme historie gjorde sig gældende med et kritisk tweet om processen for at udvikle det nye F-35 kampfly. Aktiekursen for Lockheed Martin faldt også umiddelbart efter tweetet.
Det vurderes at Lockheed Martin tabte to milliarder dollars i kølvandet på Trumps tweet, og Boeing tabte omkring én milliard dollars.
Som resultat er visse investeringsfirmaer begyndt at indarbejde præsidentens tweets i deres algoritmer for aktiehandler.

Overordnet set har præsidentens angreb på partifæller besværliggjort fremskridt i det politiske arbejde. Hans angreb har besværliggjort forholdet til pressen og som vi har set det i forhold til international politik, så har hans ord også været med til at højne spændingerne i konflikten på den koreanske halvø.

Det kan derfor godt være, at præsident Trumps valgløfter på en række områder ikke vil blive indfriet, enten på grund af manglende opbakning fra ministre eller partifæller – eller andre faktorer. Men præsidentens ord har alligevel vægt i sig selv. De danner basis for hans troværdighed, når han sætter sig til forhandlingsbordet med amerikanske politikere eller andre lande og rent faktisk skal have opnået noget. Så har hans ord på Twitter haft en effekt ved at skade eller styrke hans troværdighed. Ved ofte at bluffe og blive grebet i det, og andre gange komme med direkte usandheder, så skader Trump sin troværdighed som præsident.
Han skader også partnerskaber og alliancer. Nej NATO går ikke under på grund af et tweet fra Trump. Nej USA’s alliance med Sydkorea ophører ikke på grund af kritik på Twitter. Men der er grænser for hvor meget venner vil tage imod, en meget høj grænse når ens ven er USA, men den er der. Men først og fremmest så har hans ord den effekt, at partnere og allierede bliver nødt til at overveje: ”Hvor har vi USA? Kan vi regne med dem, når præsidenten konstant siger at vi må klare os selv?” På den måde får ord en effekt.

På mange måder har Donald Trump altså formået at udnytte Twitter på måder, som man ikke har set før. Det så man især under valgkampen, hvor Twitter var et politisk våben for ham. Men som præsident præsenterer det nogle ukendte udfordringer, som både det amerikanske politiske miljø, og det internationale samfund, først skal til at lære at forholde sig til.

Commander-of-Tweets kan købes her