Energipolitik spiller rekordstor rolle i det amerikanske midtvejsvalg

Energi og klimaforandringer er outsidere i kliken af vigtige emner i kampen om sæderne i kongressen. Blandt de oftest debatterede emner, såsom frygten for Ebola, Islamisk Stat og ObamaCare, kan energipolitik og klimaet i flere stater vise sig afgørende for udfaldet af midtvejsvalget.

Aldrig før under en valgkamp op til et midtvejsvalg har der været så stor opmærksomhed omkring energikilder og klimaforandringer som nu. En opgørelse over indholdet i reklamer i forbindelse med midtvejsvalget sender energi, klima og miljø helt op på en tredjeplads af de mest omtalte emner under valgkampen. Samtidig er energipolitik og klimaforandringer blevet heftigt diskuteret i flere af de såkaldte swingstater. Selvom man nok havde forventet større fokus på andre emner, er vigtigheden af energipolitik og klimaforandringer faktisk ikke er så overraskende endda.

Obama ansvarlig for det øgede fokus på energipolitik
Da Obama i juni fremlagde en plan for gradvis omlægning fra kulkraft til mindre forurenende og bæredygtig energi, gjorde han samtidig energipolitik til et vigtigt aspekt i midtvejsvalget. I Kentucky og West Virginia er mange amerikanere eksempelvis ansat i kulindustrien. Og med Obamas såkaldte krigserklæring mod kulkraft blev både republikanske og demokratiske kandidaters kamp imod Obamas plan en topprioritet i både Kentucky og West Virginia. Hvis præsidentens plan ikke bremses, kan det betyde arbejdsløshed i disse stater. Dermed er betydningen af energipolitik i eksempelvis Kentucky nærmest større end selveste ObamaCare. Derfor er det politisk selvmord at forsvare Obamas plan i Kentucky og West Virginia. Hvilket de demokratiske kandidater selvfølgelig er klar over.

I nogle stater er loyaliteten til præsidenten og det demokratiske partiet derfor forsvindende lille. I hvert fald når emnerne energikilder og klimaforandringer bliver diskuteret. Der er ganske enkelt for mange stemmer på spil. Denne manglende loyalitet er demokraten Alison L. Grimes eksemplet på. Som førsteudfordrer til den nuværende Kentucky-senator, republikaneren Mitch McConnell, har hun været nødt til at gå imod den demokratiske strøm, og offentligt erklære sig som modstander af Obamas plan om at mindske den amerikanske afhængighed af kulkraft.

Det er utænkeligt, at kulindustrien ikke ville have været en del af valgkampen i Kentucky og West Virginia, selv hvis Obama ikke havde fremlagt sin plan tilbage i juni. Ganske enkelt fordi det er vigtigt for mange vælgere i disse stater. Men samtidig er der ingen tvivl om, at Obamas plan har øget den politiske interesse og diskussioner omkring dette emne. Obama lagde dermed i kakkelovnen til, at energi- og klimapolitik i flere stater er gået fra at være en lun til glohed kartoffel. Energi- og klimapolitik kan gå hen at få afgørende betydning for, hvor vælgerne sætter sit kryds. Når kampen om Kentuckys ene sæde i Senatet samtidig spås til at blive tæt, kan energipolitik og Obamas plan være ganske udslagsgivende for, hvorvidt demokraterne fastholder flertallet i Senatet.

Der kastes med mudder
Kandidaterne peger fingre af hinanden. Traditionen tro. Og som så ofte før, er tonen som regel en kende grovkornet. Uanset hvilke energi- og klimapolitiske spørgsmål kandidaterne bringer frem. I Kentucky taler man om kulkraft, og Obamas vanvittige plan for omlægning til mindre forurenende og bæredygtig energi. Det samme gør man i West Virginia. I Alaska får Obama på puklen for at være for meget imod olieindustrien. I disse tre stater er man desuden ikke bleg for at tildele USA’s Environmental Protection Agency en ganske åbenlys tilsvining. Denne mudderkastning står begge fløje bag. Herefter samler de hver især kasteskyts op til affyring mod hinanden. Hvem er dårligst for kul- og olieindustrien? På trods af den tydeligt udtrykte Obama-mishag og demokratiske illoyalitet fra Alison M. Grimes fra Kentucky og Mark Begich i Alaska, står de begge overfor en svær opgave om at overbevise tvivlerne.

I Michigan og Iowa taler man ikke om kul og olie. Og hvis kulkraft og olie bliver nævnt af demokraterne her, er det som regel ikke i alt for positive vendinger. I stedet er grøn energi og global opvarmning i langt højere grad på dagsordenen. Hvilket resulterer i den uundgåelige mudderkastning. Demokraterne beskylder her deres republikanske modstander for at være imod bæredygtig energi, og ikke acceptere at klimaforandringer finder sted. Således er der forskel på, hvordan energipolitik og klimaforandringer bliver præsenteret. Er man overvejende for energipolitiske reformer og føderal indblanding i et forsøg på at minimere klimaforandringer? Eller er man skeptisk overfor politisk indblanding i energisektoren, da det koster amerikanerne job, og skaber store problemer for økonomien? Og – ikke mindst – hvordan sætter man sin modstander i dårligst muligt lys?

Resultater i swingstater kan afgøres af energi og klima
Ligesom andre emner i valgkampen op til midtvejsvalget synes energipolitik og klimaforandringer at trække klare linjer gennem USA. Skarpe kontraster som tydeligt indikerer vigtigheden og holdninger til emnerne i de forskellige stater. Hvilket er naturligt nok. Det er jo ikke i alle stater, at kulkraft har så stor betydning for indbyggerne som i Kentucky. Og det er ikke i alle stater, at olieindustrien udgør en så stor del af statens økonomi, som tilfældet er i Alaska. Hvis indbyggerne ikke direkte mærker konsekvenserne af global opvarmning og omlægning af energi, rettes fokus andetsteds hen. Interessen for bæredygtige energikilder og global opvarmning i mange valgstater derfor ikke synderligt stor.

Men i flere af de stater, hvor der stadig er tvivl om udfaldet af tirsdagens midtvejsvalg, er energi- og klimapolitik vigtige emner i valgkampen. Som i Kentucky og i Alaska. Det er måske en smule for skråsikkert at sige, at energi- og klimapolitik kommer til at være den altafgørende faktor for, hvem der kommer til at sidde på ’the Hill’. Men samtidig er det absolut ikke at tage munden for fuld at sige, at man i flere swingstater vil se, at energipolitik og klimaforandringer kommer til at have stor betydning. Og dermed også hvem, der vinder Senatet.

Usikkerheden om hvem der kommer til at sidde i Senatet efter tirsdagens midtvejsvalg er stadig til stede. På trods af at prognoserne tildeler republikanerne magten i begge kongressens kamre, er spændingen om udfaldet af valget stadig intakt. Sikkert er det dog, at energipolitik og klimaforandringer aldrig før har haft så stor betydning for et amerikansk valg, som det får denne gang. Betydningen af blandt andet Ebola, IS og ObamaCare for dette midtvejsvalg er indiskutabelt. Men der har samtidig aldrig før været større fokus på energipolitik og klimaforandringer. Og aldrig før har disse emner fået så megen betydning for udfaldet af et amerikansk valg.