I en kaotisk tid med den ene sensationelle overskrift efter den anden, hvad er så op og ned? Hold øje med disse fem tendenser.
1. Donald Trumps approval-rating
Ifølge målingerne er Donald Trump den mest upopulære nyvalgte præsident, og de første turbulente uger med general Flynns fyring, Rusland og flygtningeforbuddet har hamret hans disapproval op. Trumps upopularitet er i gennemsnit steget med 6,1 procentpoint blandt de ni institutter, der har foretaget mere end to målinger.
Kilde: Charles Franklin / HuffPost Pollster
Selvom det er tidligt, så er holdningen til, hvordan Trump håndterer jobbet kritisk. Det store spørgsmål blandt Demokraterne er, hvor meget de skal modsætte sig Trumps agenda. Med en så upopulær præsident har sårbare Demokrater, der er på genvalg i 2018 mindre incitament til at samarbejde. Og det samme er sandt for sårbare republikanere, der allerede nu, men i særdeleshed før kontroversielle lovforslag skal tænke på, hvordan de genvinder deres plads i Kongressen.
Et andet spørgsmål er, hvor længe går der, inden republikanerne i Kongressen begynder at modarbejde Trump-administrationen? Indtil videre har de siddet på hænderne og nægtet at undersøge Trumps forhold til Rusland, Flynn-miseren og præsidentens private finansielle interesser, der sandsynligvis er forfatningsstridige. Men lige så upopulær Trump er blandt den brede befolkning, lige så populær er blandt republikanske vælgere. Omkring ni ud af ti er tilfredse med den første måned. Så længe Trump beholder sin høje approval blandt republikanere skal der en Watergate-lignende skandale med en rygende pistol til, før at Ryan og McConnell forlader ham.
Vær som altid påpasselig med enkelte målinger. Tag gennemsnittet. Men trenden i Trumps såkaldte approval-rating er en god indikator til at forudse, hvordan folkevalgte i Kongressen håndterer de opkommende politiske kampe.
2. En typisk Republikaner eller en typisk Demokrat
Midtvejsvalget spøger allerede, og medlemmer i repræsentanternes hus i svingdistrikter grubler allerede over genvalg. Senatet virker ude af spil for Demokraterne, når du kigger på staterne, der holder valg, men Huset virker realistisk set i øjnene af Trumps upopularitet. Demokraterne skal genvinde 24 pladser for at overtage flertallet og den nye energi på venstrefløjen tegner godt. Den siddende præsident har siden 1992 i gennemsnit mistet 24 pladser i Huset og i sit første midtvejsvalg i 2010 mistede Obama 63 pladser.
Kilde: The American Presidency Project
Der er et mindre sammenhæng mellem præsidentens approval-rating og pladser i huset, men der er en større usikkerhed forbundet med denne indikator. Særligt i en tid, hvor der er tvivl om, hvorvidt Trump-vælgere svarer ærligt på målinger.
Derfor bliver den såkaldte ‘generic Congressional ballot’-måling værd at kigge efter. Meningsmålingsinstitutetter stiller en variation af spørgmålet: Looking ahead to the Congressional elections in November, which party do you plan to vote for if the election were being held today?
Generic Congressional ballot siger noget om, hvilken vej landet trender. I 2016 havde Demokraterne en føring på 0,6 procentpoint før valget, og de samlede seks pladser op. I 2014 førte republikanerne med 2,4 i RCP’s gennemsnitlige målinger før valget og vandt 13 nye medlemmer.
Det er værd at nævne, at the generic Congressional ballot er blevet mindre værdifuld på grund af en række faktorer.
Kilde: Washington Post
Som billedet overfor viser, så er der mindre sammenhæng mellem, hvordan vælgere stemmer nationalt, og hvor mange pladser i Huset det kan skaffe. Og der er en betydelig usikkerhed i at forudse, præcis hvor mange pladser en bestemt føring i the generic Congressional ballot fører til. Men trenden er endnu en måde at se, hvad vi kan forvente. Og hvis gennemsnittet ligger omkring 4-6 procentpoint i Demokratisk favør er Huset uden tvivl i spil.
3. Virginia og Georgia
Der er enkelte bemærkelsesværdige valg i 2017, der kan sige noget om, hvilken vej 2018 kommer til at gå. Det drejer sig om valget i Georgias 6. distrikt og valget til Virginias guvernør.
I GA-06 efterlader den nye sundhedsminister Tom Price sin plads, og selvom han overbevisende vandt genvalg, er der god grund til at tolke resultatet som et referendum på Trump. Georgia er en konservativ stat, men det er samtidig en af de stater, der bevæger sig mod venstre på præsidentniveau. GA-06 favner de rige forstæder nord for Atlanta, der har en stor del af universitetsuddannede vælgere. Efter Mitt Romney vandt distriktet overbevisende med 24 procentpoint, så vandt Trump det kun med et enkelt procentpoint. Der er få, der forventer, at en Demokrat kan vinde, og Cooks Partisan Voting Index har distriktet som R+12. Kan Demokraten holde nederlaget inden for fem procentpoint, så bimler alarmklokkerne i det republikanske parti. Vinder Demokraten er det code red.
Demokraterne udkæmper en eksistentiel kamp, om hvorvidt partiet skal gå til venstre. Og den 13. juni får vi det første svar på, hvilken vej de har valgt. I Virginias primærvalg til guvernør kæmper de to Demokrater en politisk kamp om, hvilken retning partiet skal. De nuværende vice-guvernør Ralph Northam står som et markant medlem af partiets ledelse, der er stabil, men ikke får aktivister op ad sofaen. Det tidligere kongresmedlem Tom Perriello tilhører den progressive vinge af partiet og har samlet støtte op fra nøgleaktivister og konsulenter. Og hans vælgermøder har allerede tiltrukket uventet høj deltagelse.
Resultatet af Virginias primærvalg er det første tegn på, hvad demokratiske vælgere vil. Valget i GA-06 peger på, om 2018 kunne blive en Demokratisk bølge.
4. Kandidat-rekruttering
Ambitiøse politikere er en af de vigtigste drivkræfter i at forstå amerikansk valgpolitik. Muligheden for at blive valgt og genvalgt til Kongressen siger noget om, hvordan partier og politikere læser det politiske miljø.
For nyligt afviste republikaneren Sean Duffy at udfordre den nuværende Demokratiske senator i Wisconsin i 2018. Hans grund? Det var ikke det rigtige tidspunkt. Trump vandt Wisconsin i 2016 og har en unik styrke blandt hvide uden universitetsudannelse, der disproportionelt er en del af vælgerkorpset i the badger state. Og den Republikanske guvernør Scott Walker er ligeledes på genvalg i 2018, og hans politiske maskine kommer til at aktivere græsrødderne og andre vælgere, der højst sandsynligt stemmer R hele vejen ned ad stemmesedlen. Men på trods af det, vurderede Duffy, at forholdene ikke var gunstige nok.
Omvendt lugter Demokraterne blod. Den relativt ukendte borgmester i Tallahassee, Florida, Andrew Gillum, annoncerede i sidste uge, at han flirtede med at stille op til posten som guvernør i 2018. Non-profit organisationen Run for Something har fået henvendelser fra mere end 7,000 mennesker, der vil stille op på lokalt niveau. Og den Demokratiske arm, der rekruttere kandidater, DCCC, melder om uhørt høj aktivitet.
En af de største problemer på en makro-niveau er, at der ikke er nok kvalificerede kandidater til at stille op til Kongressen. Tænk bare på senatskandidaten Todd Akin i 2012, der under et interview svarede, at kvindes krop har en måde at lukke ned under en “legitim voldtægt”.
Hvis Trumps popularitet pludselig stiger i midten af 2018, kan det Republikanske parti pludselig stå med en række svage kandidater, der ikke kan kapitalisere. Som Sun Tzu skrev i sit mesterværk The Art of War:
“Every battle is won before it’s ever fought.”
For partierne er kandidat-rekruttering en essentiel del af midtvejsvalget.
5. Intern konflikt
En af de største grunde til stilstand i Kongressen er ikke bare uenighed mellem partierne. Intra-parti uenighed kan være altødelæggende for politisk momentum. Tænk bare på Obamacare.
I syv år har Republikanere jamret over den tidligere præsidents signaturlov, og mere end 50 gange har de forsøgt at nedstemme loven. Men nu er GOP ligesom katten, der fanger garnnøglen og ikke ved, hvad de skal gøre med den. Deres strategi om “repeal and replace” gået i stå. Partiet har mere en seks forskellige ideer, og de lovtekniske uenigheder mellem Republikanerne i Senatet og den yderste højrefløj i Huset på emner som Medicaid er større end en vegetar og Den skalede kok, der skal planlægge en middag. Et foreløbigt lovforslag lækkede i sidste uge, og eksperter vurderer allerede, at dele af planen er uspiselig for Republikanere i Senatet. Og symtomatisk kunne medlemmerne, der lækkede forslaget ikke engang kunne blive enige om et navn på lovgivningen.
Det tog Obama-administrationen mere end et år at gennemføre Obamacare. De havde været i gang med at skrive loven i et år, før Obama blev valgt. Og de havde et filibuster-sikkert flertal i Senatet, som Republikanerne i 2017 ikke har. For hver eneste dag der går, rykker midtvejsvalget tættere på, og jo sværere bliver det at gennemføre banebrydende lovgivning.
Samtidig seljer Trump-administrationen, og Det Hvide Hus har ikke en plan, der kan sætte agendaen og fremtvinge enighed mellem de to kamre. Ifølge flere forlydender har Det Hvide Hus ikke engang udpeget en kontaktperson til at forhandle med lederskabet i Kongressen. Dette gælder også for skatte-reform, infrastruktur og immigration. Vi er stadig kun en måned inde i Trump-administrationen. Og om to måneder kan der være kommet gang i den lovgivende process. Men konflikten mellem republikanere i Senatet og Huset kan meget vel erodere Trumps muligheder for at opnå politisk succes.
You must be logged in to post a comment Login