Fire ting du skal holde øje med over sommeren
2. juli 2018  //  Af:   //  Analyse  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

Uventede udviklinger gør det værd at holde øje med amerikansk politik, selv om det er sommerferie.

Washington D.C. – Sommeren plejer ikke at være det store at skrive hjem om. I år er det anderledes.

Demokraterne står pludselig med et tomrum i toppen af deres parti. Immigration har overtaget mediebilledet med flere brandpunkter. Og så skal Trump-kampagnens tidligere formand, Paul Manafort, i retten i slutningen af juli, mens præsidentens juridiske hovedbrud hober sig op.

Men alles øjne vil være rettet imod Højesteret, hvor svingstemmen gennem det sidste årti for nyligt annoncerede, at det var tid til at gå på pension.

Hvem overtager for Anthony Kennedy?

Højesteretdommerens tilbagetræden kan blive et af de mest brutale politiske slagsmål, vi har set i alt, hvad der ikke hedder præsidentvalg. Ikke bare det. Der er på mange måder mere på spil for landets retning på lang sigt. Modsat Merrick Garland-nomineringen i 2016 er balancen imellem et definitivt konservativt flertal i den næste generation eller et mere uforudsigeligt flertal på spil. Kennedy har i det sidste årti været dommeren, der var den afgørende stemme i stort set alle betændte sager, som normalt splitter partierne. Særligt abort, stemmerettigheder, og LGBTQ-rettigheder.

Trump forventes at vælge en konservativ med samme filosofi som Neil Gorsuch. Hvis Republikanerne kan holde skansen og føre nomineringen igennem Senatet, hvor de på grund af John McCains fravær ikke har råd til at miste én eneste stemme, vil rammerne være sat for mindst 25 år, hvor retten vil trække landet til højre. Det vil særligt være på sociale områder.

Abort-rettigheder vil efter alt at dømme forsvinde i tæt på halvdelen af delstaterne. Stemmerettigheder for grupper, der traditionelt har været marginaliseret vil svinde. Rettigheder for LGBTQ personer er i fare. Evnen til at gennemføre miljøregulativer ligeså. For Trumps base og for de hvide kristne, der har støttet ham hele vejen, er dette deres hovedårsag til at fortsætte deres støtte. Og med deres stemme i 2016 har de fået præcis, hvad de ønskede.

Republikanske præsidenter har fået deres førstevalg til Højesteret afvist i Senatet før. George W. Bush’ kandidat Harriet Miers fik aldrig en høring efter en række katastrofale møder med medlemmer af retsudvalget. Reagans valg af Robert Bork blev set som alt for ekstremt og Senatet afviste ham med seks republikanere som nej stemmer. Reagans næste valg, Douglas Ginsburg, trak sin nominering tilbage efter afsløringer om hashrygning, mens han var professor på Harvard. I stedet valgte Reagan en mere moderat stemme: Anthony Kennedy.

Meget har ændret sig siden da. Polariseringen i Kongressen er forøget. Det er svært at nævne mere end to republikanske senatorer, der kunne være i spil som et nej, lige meget hvem Trump vælger: Susan Collins (R-ME) og Lisa Murkowski (R-AK).

Tre Demokrater stemte for Gorsuch, men regn ikke med at de gør det igen. Det er en helt anden politisk situation, når det er den afgørende stemme, der er på spil. Der er dog ingen tvivl om, at der er fem Demokrater, som kunne være en ja-stemme. Det er de fem, der er på genvalg i delstaterne, hvor Trump vandt med en tocifret margin vil være under pres. Donnelly (D-Ind.), Manchin (D-W.Va.) og McCaskills (D-Mo.) svar har da også alle været forudsigeligt vage, siden Kennedys beslutning.

Men det er Collins og Murkowski, som er tungen på vægtskålen. Så hold øje med, hvor stort presset er på  dem over sommeren, og hvad de siger. Også mellem linjerne. De vil uden tvivl sætte foden tungt på spin-pedalen og komme med udtalelser, der maler dem som skeptiske. Forventningen er dog, at de i sidste ende falder ind i geled. En sommer med historisk aktivisme er dog den eneste måde, det virker til at være muligt at stoppe en ny konservativ dommer.

Demokraternes interne magtkamp

I de seneste uger har jeg haft en note siddende: Hvor mange demokratiske kandidater til Repræsentanternes Hus tager afstand til partiets leder Nancy Pelosi frem mod midtvejsvalget?

Pelosi har mødt intern modstand, siden Conor Lamb vandt specialvalget i det daværende PA-18. Valget fandt sted i et yderst Trump-venligt distrikt, hvor den demokratiske leder længe har været upopulær blandt de republikanske og mere moderate vælgere. Lambs strategi var klar. Start valgkampen med en offentlig udmelding imod Pelosi.

Siden har kandidater overalt i landet fulgt trop.

Blandt andet Gil Cisneros fra Pelosis hjemstat, der på trods af mere end 2 millioner dollars i donationer fra DCCC ikke er om bord.

“Vi har brug for nyt lederskab,” har Cisneros erklæret.

Det gør det ikke nemmere, at en stor andel er kandidater i distrikter, der er essentielle for Demokraterne at vinde, hvis de skal gøre sig håb om at genvinde flertallet. I tilfælde af et spinkelt demokratisk flertal vil partiet pludselig stå med en gruppe moderate, der har sagt fra overfor Pelosi. Det svækker hendes muligheder for at overtage pladsen som Speaker igen.

Det gjorde det kun værre for Demokraterne, at deres nummer to højst overraskende tabte sit primærvalg i slutningen af juni. Det efterlader partiet uden oplagte efterfølgere til lederskabet, og det vil føre til fløjkrig og positionering, der kan blive en distraktion op til midtvejsvalget, hvor tæt på alt skal gå deres vej, før de kan vinde et flertal i bare et af kamrene på Capitol Hill.

Efter en række gode valgresultater og succes for ledelsen i primærvalgene gennem 2018, har den sidste måned pludselig fået spørgsmålene til at hobe sig op over sommeren.

Hvem flytter de ind i lederskabet? Kommer vi til at se flere kandidater, der ikke vil støtte Pelosi som leder? Ser vi flere primærvalg, der ikke falder i DCCC’s smag?

Den løbende joke er, at Demokraterne altid befinder sig i kaos. Men for første gang siden chokket efter præsident Trumps indsættelse havde lagt sig, kan der være noget om sagen.

Bliver immigration den afgørende mærkesag i midtvejsvalget?

Det Republikanske Parti har indtil videre set immigration som en god mærkesag for dem op imod midtvejsvalget. Det er et emne, som et flertal af amerikanske vælgere foretrækker dem til at håndtere, mens det presser Demokraterne til at gå væk fra deres favoritemne: adgang til sundhedssystemet og prisen for behandling og forsikring. En håndfuld demokratiske senatorer søger desuden genvalg i yderst røde stater, hvor de er nødt til at vinde en lang række vælgere, der stemte på Trump i 2016, og som generelt er mere konservative, når det handler om identiteter, som immigrationspolitik de fakto står for: kultur og race.

Men juni har budt på det ene forgæves forsøg på at finde en tværpolitisk løsning efter det andet, og i sidste uge kulminerede det med en maveplasker for den mindre højreorienterede republikanske lov i Huset, der gik ned med over 300 stemmer imod den. Et spektakulært nederlag, hvor selv medlemmer, der havde været med til at skrive lovforslaget endte med at stemme imod. Den moderate del af gruppen står tilbage med en bitter smag i munden. De var blevet overtalt af lederskabet til ikke at gå sammen med Demokraterne og bruge en sjælden taktik, der ville kunne fremtvinge en afstemning uden om Speaker Paul Ryan.

Og så er der familieadskillelser ved grænsen, som var resultatet af Trump-administrationens indførsel af den såkaldte zero-tolerance politik. Meningsmålinger viser, at det er administrationens mest upopulære tiltag til dato. Over 2.000 børn er stadig adskilte fra deres forældre uden noget fast process for, hvordan de skal genforenes. Det kommer til at tage uger, hvis ikke måneder, at få styr på situationen, mens video af bønfaldende forældre kan nå ind i Amerikas tv-stuer over hele sommeren.

Det ligner, at Republikanerne har taget deres stærkeste mærkesag og gjort det til en ulempe, der tilmed har splittet partiet. Hukommelserne er heldigvis korte i Kongressen. Men vi ved mere om, hvor stort et problem det bliver, når sommeren er slut.

Trump og administrationens juridiske problemer

Det er snart ikke til at finde hoved og hale i administrationens juridiske utallige hovedbrud.

Hvor skal man begynde?

Der er søgsmålet imod Trump-fonden, der er blevet beskyldt for at overtræde stort set samtlige paragraffer om svindel med fondsmidler. Anklagerne går på, at Trump-fonden har brugt andres penge til at berige sig Trump selv og hans familie personligt, betalt forlig i private søgsmål imod hans golfklub og købt et portrætmaleri af ham selv og en sportsstjernes hjelm.

Trump brugte også fonden til at være en del af hans kampagne på ulovlig vis i forbindelse med en fundraiser før primærvalget i Iowa. Og underskrev skattepapirer, der indeholdt falske udsagn om, at fonden ikke havde brugt penge til politiske formål. Og den blev brugt til at donere til Floridas justitsminister, Pam Bondis, politiske kampagner på ulovlig vis. Den transaktion viste også, at Trump havde løjet på officielle dokumenter. Det resulterede i en bøde og et skattesmæk, da det kom frem under valgkampen.

New Yorks justisminister refererede desuden sagen til den føderale valgkommission og til skattestyrelsen, og ifølge eksperter og tidligere anklagere, er der beviser for, at straffeloven også er blevet overtrådt.

I en anden retssag fra delstaten New York har den tidligere deltager i Trumps reality-show ‘The Apprentice’, Summer Zervos, fået lov til at gå videre med sin sag om bagvaskelse. Zervos har anklaget Trump for at kysse og rage på hende i forbindelsen med serien, og en dommer har allerede dømt, at præsidenten kan blive tvunget til at vidne. En appeldomstol vil tage stilling til det spørgsmål over sommeren. Trump har offentligt udtalt, at Zervos er fuld af løgn, men vil præsidenten med et mildest talt speget forhold til sandheden sige det samme, hvis han er under ed?

I Maryland kører der en sag, om hvorvidt præsidentens beslutning om at profitere fra Trump Hotel i D.C. er i strid med forfatningen. To justitsministre, fra D.C. og Maryland, mener, at Trump bryder forfatningens såkaldte emoluments-klausul, som forbyder en siddende præsident at modtage gaver eller nogen form for kompensation fra andre landes regeringer. Det forventes, at sagen kommer til at gå hele vejen til Højesteret.

Der er den aktive sag i den føderale domstol i New York imod præsident Trumps personlige advokat, Michael Cohen, hvis kontor blev ransaget tilbage i april. Cohens betaling på 130.000 dollars til pornostjernen Storby Daniels har stillet ham i en alvorlig situation.

Udover udbetalingerne til Daniels kan Cohens filer indeholde materiale, der er relevant til Robert Muellers Rusland-undersøgelse, Trump organisationens mulige hvidvask af penge og præsidentens personlige skattepapirer. Udsigten til personlig fængselsstraf kan gøre det mere sandsynligt, at Cohen vender på en tallerken og beslutter sig for at samarbejde med anklagemyndigheden i New York eller endda med Muellers kontor. Rygterne har svirret over hele sommeren, særligt efter Cohen skiftede advokat i midten af juni. Der er angiveligt ikke en person i Trumps inderste cirkel, der ved mere om Trumps personlige forretninger end Cohen. Deriblandt ideen fra 2015 om at oprette et Trump Tower i Moskva, som Mueller har vist interesse for i sin undersøgelse.

Og ja, så er der den altoverskyggende Mueller-undersøgelse. Trump-kampagnens tidligere formand, Paul Manafort, blev varetægtsfængsel for at bryde sine kautionsforhold tidligere på måneden. Over sommeren og ind i efteråret er han på vej i retten over anklager om banksvindel, hvidvask af penge, manglende registrering som lobbyist for andre nationer og obstruktion af rettens gang. Manafort står til en straf, der sender ham bag tremmer i resten af hans liv. Vil han opgive og samarbejde med Mueller?

Spørgsmålet om Trump-familiens involvering i mulig koordinering med Rusland ulmer stadig. Det samme gør præsidentens egen rolle. Særligt om hvorvidt han brød loven og obstruerede rettens gang ved at fyre den tidligere FBI-direktør James Comey eller forsøge at presse justitsminister Jeff Sessions til at lukke FBI-undersøgelsen eller gå af.

Der er nok at holde øje med. Også selv om det er sommer.

Om forfatteren:

Søren Dal Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og MA i 'Elections and Campaign Management' fra Fordham University i New York. Har tidligere arbejdet for forskellige amerikanske valgkampagner og har bidraget til bøgerne 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'JFK100'. Bor til daglig i Washington D.C. og er tilknyttet Kongressen.com som politisk analytiker.

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.