Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

For og imod Hillary

Hendes tilhængere elsker hende og ser hende som den bedste præsident, USA overhovedet kan få. Hendes modstandere ser hende som symbolet på alt, hvad der er galt med det politiske system og afskyr hende. Hillary Clintons mulige præsidentkandidatur deler i den grad vandene i Amerika

Lad os starte med at slå en ting fast, helt fra begyndelsen. Det er langt fra givet, at Hillary Clinton vinder præsidentvalget i 2016. Nøjagtig ligesom det langt fra er givet, at hun taber det. Som tidligere omtalt i artikler og analyser her på Kongressen.com, er det vigtigt at huske på, at der er lidt mere end 800 dage til præsidentvalget i 2016. Det er lang tid, ikke mindst i politik, og man skal derfor være varsom med at erklære valget for afgjort. Det er så langt fra tilfældet.
Ikke desto mindre fylder Hillary Clintons mulige kandidatur allerede nu meget i det amerikanske mediebillede, hvor hendes fordele og ulemper som kandidat analyseres flittigt. For ja, fru Clinton har flere gode kort på hånden. Men hun står også over for udfordringer, der kan vise sig umulige at overkomme.

Flere gode kort på hånden
Ser man på fordelene først, så er der flere ting, der er vigtige at fremhæve. Hun er et stort navn, et kendt navn og et respekteret navn. Og for mange demokrater, vil hun være en ønskepræsident at få. Hun er erfaren, hun kender Washingtons mekanismer, hun kender livet på Capitol Hill og hun kender verden fra sin tid som udenrigsminister. Ingen kan være i tvivl om, at Hillary Clinton ville være ‘ready to lead’, for nu at bruge et af Clinton-kampagnens gamle oneliners fra 2008.
Hun er samtidig sit partis altoverskyggende favorit til posten, hvilket gør, at det, i skrivende stund, er svært at forestille sig, hvem der skulle kunne true hende i primærvalgene. Venstrefløjen drømmer om Elizabeth Warren, enkelte nævner det unge håb Julian Castro og det hænder også, at New York-guvernøren Andrew Cuomo bliver bragt i spil. Ingen af dem er dog i nærheden af at kunne vippe Hillary af pinden. Så det er ikke der, den tidligere udenrigsministers primære udfordringer ligger.

Det republikanske had
De ligger i forhold til den del af befolkningen, der ikke klapper i hænderne af fryd over udsigten til endnu en præsident Clinton. At Republikanerne ikke kan fordrage The Clintons er ikke nogen hemmelighed. Faktisk er der få ting, der kan få en republikaner op i det røde felt, i samme grad som Clinton-ægteparret. Derfor vil valgkampen uden tvivl blive en beskidt en af slagsen. For Republikanerne vil ikke holde sig tilbage for at sikre, at Hillary ikke trækker det længste strå i november 2016. Allerede nu er diverse super pacs i fuld gang med at planlægge smædekampagner imod Clinton, og når først proppen ryger af den flaske, kommer det næppe til at gå stille for sig. Tværtimod. Det er ikke givet, at det vil være nok til at stoppe Clinton-maskinen, men det bliver langt fra nogen skovtur at afværge angrebene.

Udenrigspolitiske udfordringer
Hillarys anden store udfordring er hendes tid som udenrigsminister. Lige nu er Obama-administrationen udsat for massiv kritik for sin udenrigspolitik. Den ene dag er det Rusland, den anden dag IS, den tredje dag Gaza. Der er nok at tage af. Og når selv en ellers trofast demokrat og Clinton-støtte, Madeleine Albright, for nylig udtalte at den globale situation lige nu var ‘a mess’, ja, så vidner det om en situation, der ikke er optimal for Clinton. For det er muligt, at ansvaret i sidste ende er præsident Obamas, men det er ikke ham, der skal vælges næste gang. Det er Hillary. Og derfor skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan hun vil blive gjort medansvarlig for de mange udenrigspolitiske kriser, der er og har været. Hvordan fru Clinton vil håndtere dette, har vi fortsat til gode at se. Men heller ikke dette bliver nogen helt let øvelse.

Utilfredsheden med ‘the establishment’
Den tredje, og måske allerstørste, af Hillarys udfordringer er det, som hendes tilhængere vil fremhæve som en af hendes mange styrker. Hillary Clinton repræsenterer det, amerikanerne kalder ‘the establishment’. Og det er alt andet end populært i USA i disse dage. Utilfredsheden med det politiske system og Washington D.C. i særdeleshed er udtalt over det meste af landet. Folk er trætte af politikerne og gider ikke bruge tid på politik i det hele taget. De er skuffede over Obama og kalder ham ‘a false prophet’ og i det hele taget vil de bare have, at politikerne blander sig uden om deres liv. Og mange af de vælgere, der var med til at sikre Obama sejren i 2008, har sat sig tilbage i sofaen og bliver vanskelige at få op igen.
Derfor er der meget der taler for, at det kommende præsidentvalg bliver et valg for eller imod ‘the establishment’ og at Hillarys republikanske modkandidat, hvem det så end måtte blive, vil fremstille sig selv som ‘anti-establishment’. Eller i hvert fald mindre ‘establishment’ end Hillary. Hvordan Clinton har tænkt sig at gribe denne situation an, får vi ligeledes at se.

Der er fortsat lidt mere end to år til næste præsidentvalg. Og selv om hun har rigtig mange gode kort på hånden, så er antallet af udfordringer mindst lige så mange for Hillary Clinton. For afgjort endnu, det er det langt fra. Tværtimod har vi nærmest kun set de første opvarmningsøvelser til, hvad der tegner til at blive den mest barske valgkamp i amerikansk historie.

Onsdag den 3. september kl. 19 er Kongressen.com værter for den store Hillary Clinton-debat i Paludans Bogcafe i Fiolstræde. Debatten starter kl. 19 og er gratis for alle.

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Grundlagde Kongressen.com i 2012 og er en af landets mest benyttede USA-analytikere i både i tv og radio. Medvært på de populære podcastserier ‘POTUS’ og ‘Kennedyland’ og forfatter til flere bøger om amerikansk politik, blandt andet 'KENNEDY', 'De Største Taler' og senest 'Kampen Om Det Hvide Hus'. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i 2025.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen