Fyringen af Comey er et enormt skred i USA’s demokratiske normer
10. maj 2017  //  Af:   //  Analyse  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

Fyringen af FBI-chefen James Comey er ikke bare opsigtsvækkende og uventet. Det kan også gå hen og blive en politisk katastrofe for Trump-administrationen.

WASHINGTON D.C. — Forestil dig det her scenarie:

Under sidste valgkamp hacker russerne Socialdemokraternes interne emails. Gennem egne kanaler, Wikileaks og Den Korte Avis spreder de information, der skal skade tiltroen til det danske demokrati og venstrefløjens politiske ledere.

Lars Løkke bliver valgt som statsminister, men efterfølgende kommer det frem, at PET har åbnet en undersøgelse, om hvorvidt kampagnemedarbejdere eller andre rådgivere har været i kontakt med det russiske embedsværk eller spioner og har koordineret med dem i deres forsøg på at underminere hans politiske modstandere.

Kort efter valget, og mens Folketingets stående udvalg undersøger, om der er hold i anklagerne, fyrer Lars Løkke den ansvarlige for undersøgelsen imod hans eget kampagnehold.

I Danmark kan vi heldigvis kun spekulere om, hvorvidt vores demokratiske institutioner havde ført til konsekvenser for en sådan handling. Var det sket i et autokratisk styre havde vi kaldt det forkasteligt, udemokratisk og illiberalt.

Men det er præcis situationen, som USA nu befinder sig i, efter præsident Trump tirsdag eftermiddag fyrede FBI-chef James Comey, på grund af hans håndtering af Hillary Clintons email-undersøgelse.

Der er intet ulovligt i Trumps handling. Hans handling er fuldt ud inden for forfatningens rammer, men det er værd at gentage: Trump har fyret FBI-chefen, der aktivt undersøger hans egen kampagnes potentielle samarbejde med en fremmed magt.

Lad os et øjeblik se bort fra det ironiske i, at Det Hvide Hus’ begrundelse bygger på Comeys normbrydende pressekonference og det infamøse brev, der sandsynligvis gjorde Trump til præsident.

Lad os se bort fra, at både justitsminister Jeff Sessions og kandidaten Donald Trump dengang udtrykte deres tilfredshed med de handlinger, som nu er grundlaget til, at de fyrer ham.

Lad os se bort fra det Veep-agtige scenarie, at Comey fandt ud, at han var blevet fyret på tv, mens han gav en tale til et lokalkontor i Los Angeles, og at han grinede og først troede, at det var for sjov, da nyheden om hans fyring rullede over skærmen.

Trumps fyring af Comey er et monumentalt brud på demokratiske normer. En udvikling, der bør bekymre enhver, der værdsætter liberale værdier og demokrati og som flugter med de autoritære tendenser og den uetiske berigelse af sig selv og sin familie, der har kendetegnet de første måneder af Trump-administrationen.

Vi ved, at FBI undersøger om personer tilknyttet USA’s siddende præsident koordinerede med en af landets største geopolitiske fjender i et forsøg på at påvirke et forestående præsidentvalg. Vi ved, at tre udvalg i Kongressen har tilsvarende undersøgelser. Vi ved, at der er utallige forbindelser mellem Trumps rådgivere og russiske rigmænd og embedsmænd. Vi ved, at der er offentlige eksempler på, at kandidaten Donald Trump opfordrede Rusland til at påvirke det amerikanske valg.

Vi ved, at det allerede har kostet den nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn sit job, fordi hans løgne overfor vicepræsidenten gjorde ham sårbar overfor afpresning. Vi ved, at justitsministeren har måtte trække sig som øverstansvarlig i Rusland-undersøgelsen, fordi han selv var involveret i Trump-kampagnen og havde kontakter med den russiske ambassadør, som han nægtede at oplyse til Kongressen under hans høring.

Ifølge New York Times ved vi, at Jeff Sessions, manden der blev tvunget til at trække sig som den øverste ansvarlig for FBI’s Trump-kampagneundersøgelse på grund af sin egen rolle, har været manden, der har fundet Comeys fyringsgrundlag. Han har nu, mod sine egne løfter, direkte påvirket undersøgelsen ved at blande sig i Comeys fyring.

Så hvad foregår der her?

Før vi går videre til det politiske er det værd at gentage: Trump har fyret FBI-chefen, der undersøger hans egen kampagnes potentielle samarbejde med en fremmed magt.

I værste fald er det en skandale, der under de rigtige omstændigheder kan koste ham præsidentembedet. Jeg har indtil videre været påpasselig med at nævne mulighederne for, at Trump bliver afsat, eller at undersøgelserne i sidste fald fører til hans fald. Og jeg vil stadig opfordre til agtpågivenhed. Men at forsøge at påvirke en FBI-undersøgelse var bogstavelig talt en af grundene, Huset brugte under Richard Nixons impeachment i Watergate-skandalen.

Det er i bedste fald politisk idioti. Det kommer til at smide Rusland-historien på forsider over hele landet igen. Embedsfolk i FBI, som er loyale overfor Comey er vrede, og forvent nye læk af information om undersøgelsen. Enten for at hævne fyringen, eller fordi de nu vurderer, at undersøgelsen kunne være er i fare for at blive lukket ned.

Højstående Republikanere i senatet som Jeff Flake, Ben Sasse og Richard Burr har allerede været ude og kalde timingen mistænksom. Hvis Comeys håndtering af Clinton-sagen var grunden, hvorfor skete det så ikke før nu? Der er ikke kommet nye oplysninger i sagen, siden Trump overtog præsidentembedet. Andre republikanere har kritiseret Trump. Senator John McCain har opfordret til en uafhængig udvalgsundersøgelse. Et republikansk medlem af Huset, Justin Amash, har gjort det samme.

Demokrater kalder det Nixonsk og en enkelt senator har allerede kaldt det for en forfatningsmæssig krise.

Presset for at få nedsat en uafhængig undersøgelseskommission, der offentliggør deres konklusioner er kun blevet højere.

Det er svært at gøre sig klog på, hvad Trump-administrationens tankegang har været. Ifølge Det Hvide Hus kom den politiske reaktion bag på dem. Måske kan det tilskrives politisk tonedøvhed. Det kunne også være simpel inkompetence, der gentagne gange har vist sig som Trump-administrations hæmsko. De havde ikke en afløser klar. Der var intet klart budskab eller modsvar på kritikker. At Trump selv nævner FBI-undersøgelsen i Comeys fyringsbrev taler så sandelig for inkompetence.

En anden mulighed kunne være, at præsidentens hold anser konsekvenserne af at fyre Comey og potentielt lukke undersøgelsen som mindre skadelige, end hvad undersøgelsen i sidste ende ville komme frem til. Trump har tidligere fyret højtstående medlemmer af embedsværket i lignende situationer. Det drejer sig om daværende justitsminister Sally Yates, der advarede administrationen, om at Michael Flynn var åben overfor russisk afpresning. Og om statsanklager Preet Bahrara, der undersøgte anklager, om hvorvidt sundhedsminister Tom Price havde gjort sig skyldig i insiderhandel.

Grundlaget for Comeys fyring kommer til at blive en centralt fokus i de næste par dage. Men det vigtigste punkt er, hvor det efterlader FBI-undersøgelsen. Trump kan nu vælge, hvem der skal være bureauets næste leder. Det kræver et flertal i Senatet, men på trods af Republikanernes umiddelbare modstand tyder historien om Trumps tidligere ministernomineringer på, at de kan overbevises til at stemme for. Tidligere kunne justitsministeriet nedsætte en uafhængig anklager, men den mulighed forsvandt i 1999. De kan dog stadig ansætte en såkaldt særlig anklager, men vedkommende ville stadig være underlagt justitsministeriets såvel som præsident Trumps kontrol.

Men undersøgelsen forsætter stadig, indtil Trump kan nominere og bekræfte en ny leder af FBI. Det kan tage måneder. Kongressen kan nægte at bekræfte Trumps nominerede, indtil de har nedsat en uafhængig komité.

Da Richard Nixon beordrede sin stab til at fyre lederen af den uafhængige Watergate-undersøgelse, Archibald Cox, i 1973 udtalte Cox:

“Whether ours shall continue to be a government of laws and not of men is now for Congress and ultimately the American people.”

44 år senere står det samme spørgsmål nu foran Kongressen og det amerikanske folk.

Om forfatteren:

Søren Dal Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og MA i 'Elections and Campaign Management' fra Fordham University i New York. Har tidligere arbejdet for forskellige amerikanske valgkampagner og er i dag bosiddende i Washington D.C., hvorfra han skriver om valgkampsteknik og vælgeradfærd for Kongressen.com

Relaterede nyheder

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.