Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

“Hillary er en historisk svag kandidat, men hun vinder formentlig”

Med to måneder til valget, er det fortsat Hillary Clinton der har udsigt til at blive USA’s 45. præsident. Men det skyldes mere Donald Trumps polariserende stil end amerikansk henrykkelse over fru Clintons kandidatur, vurderer RealClearPolitics’ Carl Cannon

WASHINGTON D.C.: De kan ikke lide hende. De kan heller ikke lide ham. Faktisk ville langt de fleste hellere have en helt tredje end de to, der er at vælge i mellem. Den gode nyhed for hende er at der ser ud til at være endnu flere, der ikke kan lide ham. Og at hun derfor fører over ham og har de bedste kort på hånden.

Hun er selvfølgelig Hilary Clinton. Han er Donald Trump. Og amerikanerne gider ikke rigtig nogen af dem. Ikke desto mindre kan en af de to om et par måneder lade sig hylde som vinder af præsidentvalget 2016.

Lige nu fører Hillary Clinton i målingerne. Ganske komfortabelt endnu. Cirka fire procent lyder forspringet på i de nationale målinger. Og den føring bliver svær for Donald Trump at indhente. Ikke fordi fru Clinton er en særlig stærk kandidat, men fordi han selv er en endnu svagere kandidat, lyder vurderingen fra RealClearPolitics’ Washington-redaktør, Carl Cannon, i denne udgave af ‘Cannons Q&A’.

De nationale målinger viser at Hillary stadig fører over Trump, men at hun er gået lidt tilbage. Hvordan læser du den aktuelle situation?
“Afstanden mellem dem er blevet lidt mindre, men hun fører stadig. Der kommer mange målinger i øjeblikket, men skærer man igennem det hele, så er det her bundlinjen. At hun fortsat har et pænt forspring, selv om det er blevet lidt mindre.”

Hvad mener du er forklaringen på, at hun er gået lidt tilbage i den seneste tid? Er det e-mail sagen igen?
“Hun er en historisk svag kandidat. Havde Republikanerne nomineret Marco Rubio eller Jeb Bush i stedet, havde det været en ganske anden situation. Rubio havde formentlig besejret hende med 10 procent. Det kan jeg selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, men jeg har dækket samtlige valgkampe siden 1984, og det er min klare vurdering, at det ville have været tilfældet. Amerikanerne er ikke glade for hende. De vil have forandring ved dette valg. Og det er hun ikke. De har kendt hende siden starten af 90’erne. Folk vil have autencitet. Og det signalerer hun heller ikke. Tværtimod skifter hun holdning efter, hvad der er politisk opportunt. Det bryder folk sig heller ikke om. Hun er i virkeligheden alt det, folk ikke vil have denne gang. Hvorfor fører hun så, tænker mange sikkert. Fordi hendes modstander er en person, som får tvivlerne til at vende ham ryggen hver gang han åbner munden. Han synes Putin er en fin fyr. Det er der ikke ret mange amerikanere, der er enige i. Så vi har at gøre med to kandidater, der mister stemmer hver gang, de åbner munden. Det er meget usædvanligt.”

Hvad med Gary Johnsons rolle i alt det her?
“Han virker jo som en venlig, harmløs type. En flink fyr. Men det er jo ikke fordi folk gerne vil have ham som kandidat. Han er et udtryk for, hvor gerne folk vil have noget andet end Clinton og Trump. Vi havde en måling på et tidspunkt, hvor Johnson fik 12 procent af stemmerne. Det skete på et tidspunkt, hvor der ifølge samme målinger var otte procent, der vidste, hvem han var. Det var altså flere, der ville stemme på ham, selv om de ikke havde hørt om ham.”

Hvor stor vil du sige, at hendes reelle føring er lige nu, på baggrund af jeres målinger?
“Det ligger på en tre-fire procent nationalt. Og det er meget for Trump at skulle indhente. Det er svært. Bush slog Kerry med 51-48 i 2004. Vores valgresultater er generelt ret tætte. Landet er nogenlunde ligeligt delt. Så derfor er det svært for ham at hente hende. Der er ikke så mange sving-vælgere som tidligere. Og de er kun vigtige i svingstaterne. Og der er en sandsynlighed for, at mange af dem, der endnu ikke har taget stilling er fordi de ikke bryder sig om hverken Trump eller Clinton og at de derfor ender med at blive hjemme. Derfor er det svært at se for sig, hvordan Trump skal vinde tilstrækkeligt mange af dem, der endnu ikke har taget stilling over på sin side. Så ja, det er tæt, men skal man sætte sine penge på en af de to, så er det fortsat klogest at sætte dem på Hillary.”

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Grundlagde Kongressen.com i 2012 og er en af landets mest benyttede USA-analytikere i både i tv og radio. Medvært på de populære podcastserier ‘POTUS’ og ‘Kennedyland’ og forfatter til flere bøger om amerikansk politik, blandt andet 'KENNEDY', 'De Største Taler' og senest 'Kampen Om Det Hvide Hus'. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i 2025.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen