Hvad betyder valget for USA’s udenrigspolitik – og Danmark?

Betyder det overhovedet noget for Danmark, om det bliver Trump eller Clinton, der vinder valget i morgen? Svaret er, at det gør det bestemt. Ændringerne vil dog blive noget større, hvis det bliver Trump end Clinton.

Af Rasmus Søndergaard, udenrigsanalytiker, Kongressen.com

I morgen sker det endelig. USA får en ny præsident, når den ellers tilsyneladende endeløse valgkamp endelig får en ende. Valgresultat får naturligvis enorm betydning for amerikanerne, men det får også stor betydning for resten af verden inklusiv Danmark. USA er stadig verdens eneste supermagt og Danmarks vigtigste allierede, garanten for vores sikkerhed, og vores største eksportmarked udenfor EU. Her følger et overblik hvad vi kan forvente fra USA, hvis den næste præsident hedder helholdsvis Hillary Clinton eller Donald Trump i forhold til NATO, frihandel og klima og hvad det vil betyde for Danmark.

Amerikansk udenrigspolitik er traditionelt set præget af en betydelig kontinuitet uagtet af om præsidenten er republikaner eller demokrat. Det skyldes til dels, at Kongressen og det store udenrigspolitiske bureaukrati har en begrænsende effekt for præsidentens handlerum. Derudover har de fleste præsidenter i nyere tid delt en grundlæggende konsensus, om at det er i USA’s interesse at støtte og fremme en liberal verdensorden centreret omkring demokrati, frihandel og internationale organisationer. I år er der imidlertid større forskel på kandidaternes udenrigspolitik end længe, og der er lagt op til betydelige forandringer i udenrigspolitikken uanset om det bliver Clinton eller Trump, der tager over for Barack Obama.

Grundlæggende verdenssyn

Clinton mener, at USA skal spille en ledende rolle i verden. Hun vil grundlæggende videreføre Obamas politik, men der er også vigtige forskelle på de to. Obama har forsøgt tage et opgør med det han selv kalder for drejebogen i amerikansk udenrigspolitik. Hvor drejebogen vægter amerikansk lederskab, der demonstrerer styrke og handlekraft for enhver pris, har Obama søgt at føre en mere tilbagetrukken og ydmyg linje under parolen ”don’t do stupid shit.” Det er blandt andet kommet til udtryk i hans modvilje mod militære interventioner og forsøget på at række hånden ud til nogle of USA’s gamle fjender såsom Iran og Cuba.

Clinton er personificeringen af drejebogen. Hun har en mere traditionel forståelse af verden som et sted, hvor det er nødvendigt at møde magt med magt. Hun er stor tilhænger af diplomati og internationalt samarbejde, men hun vil samtidigt være mindre tilbageholdende med at anvende militær magt end Obama. Clinton er overbevist om, at USA skal og kan lede i verden og hun er lagt mere skeptisk overfor muligheden for at overkomme gamle fjendskaber.

Trump mener generelt, at USA skal spille en mindre rolle i verden. Trump ønsker fortsat, at USA skal være verdens ledende supermagt, men han har meget mere snæver forståelse af hvad USA’s interesse er end både Obama og Clinton. Ifølge Trump skal USA først og fremmest fokusere på sin egen nationale sikkerhed og egne økonomiske interesser. USA skal udvise styrke om kompromisløshed overfor sine modstandere og ikke lade sig begrænse af internationale organisationer og allierede.

NATO

Obama har, som sine forgængere, generelt støttet op omkring NATO. Han har været en stærk støtte af økonomiske sanktioner imod Rusland som følge af annekteringen af Krim fra Ukraine. Clinton ønsker at styrke NATO yderligere samt udvide USA’s missilforsvar i Østeuropa for at afskrække Rusland fra yderligere aggressioner. Clinton har et yderst anstrengt forhold til Ruslands præsident Vladimir Putin, specielt siden hun ytrede sin støtte anti-Putin demonstranter i 2012.

Trump mener, at NATO er en dårlig forretning for USA, og han vil have Danmark og andre europæiske lande til at betale mere for vores egen sikkerhed. Trump har undervejs i kampagnen kaldt NATO for forældet og truet med, at USA ikke ville beskytte NATO-lande, der, som Danmark, ikke overholder NATO aftale om at bruge 2 procent af deres BNP på deres forsvar. Trump har siden modereret sine udtalelser, og i realiteten vil han få vanskelig ved at nedtrappe USA’s opbakning til NATO, da det amerikanske forsvar og flertallet af det politiske establishment er imod dette. Trump ønsker et forbedret forhold til Rusland og har flere gange udtrykt sig i positive vendinger om Putin, som han blandt andet har kaldt en stærkere leder end Obama.

NATO har været Danmarks vigtigste militære alliance siden oprettelsen i 1949 både i forhold til beskyttelsen af dansk territorium og varetagelsen af danske sikkerhedspolitiske interesser ude i verden. Et stærkt NATO er derfor i Danmarks klare sikkerhedspolitiske interesser. Under en Præsident Trump må Danmark forberede sig på øget pres for at øge forsvarsbudgettet til 2 procent af BNP. Det er dog et generelt tema i USA, at man ønsker at europæerne skal betale mere for vores egen sikkerhed, så Trump er ikke alene i sin kritik.

Frihandel

Obama har været et stor fortaler for frihandel herunder den såkaldte TPP-frihandelsaftale mellem USA og en andre lande omkring Stillehavet og TTIP-frihandelsaftalen mellem USA og EU. Clinton er officielt modstander er den overordentligt upopulære TPP-frihandelsaftale, men inderst inde er hun stor tilhænger af frihandel. Hun har udtalt, at hun er modstander af TPP i sin nuværende form, fordi hun blandt andet frygter den vil koste amerikanske jobs. I realiteten vil en præsident Clinton dog uden tvivl fortsætte Obamas linje med at støtte øget frihandel.

Trump er principielt tilhænger af frihandel, men han har erklæret, at han vil revidere hele USA’s handelspolitik herunder genforhandle en lang række handelsaftaler. Trump er stærk modstander at TPP og frihandelsaftalen NAFTA, der siden 1995 har etableret et en handelszone mellem Canada, USA og Mexico i stil med EU’s indre marked. Ifølge Trump vil han enten genforhandle NAFTA, så aftalen bedre tilgodeser USA, eller helt trække USA uf af aftalen. Grundlæggende ønsker Trump en mere protektionistisk handelspolitik, der vil indføre øgede skatter på fx kinesiske varer i et forsøg på at sikre amerikanske jobs. I realiteten vil det dog blive vanskeligt for Trump, at ændre amerikansk handelspolitik radikalt, da Kongressen har stor indflydelse på internationale aftaler.

USA er Danmarks største eksportmarked udenfor EU og det tredje største eksportmarked efter Tyskland og Sverige, når man ser på enkelte lande, med en samlet eksport på over 100 milliarder kroner i 2014. En øget protektionisme i USA vil derfor være dårligt nyt for den danske økonomi, hvorimod Danmark grundlæggende står til at drage fordel af en åben amerikansk økonomi baseret på frihandel.

Klima

Obama fremsatte i 2013 en, efter amerikanske standarder, ambitiøs klima-plan, der gik ud på at modvirke global opvarmning ved at reducere CO2-udslip, forberede USA til at håndtere konsekvenser af klimaforandringer og etablere USA som en global leder på området. Clinton ønsker at fortsætte Obamas klimapolitik og er blandt anden  stærkt støtte af Paris-aftalen (COP21) fra 2015.

Trump afviser derimod, at klimaforandringerne er menneskeskabte og anklager Obamas klimapolitik for at have kostet amerikanske jobs. I stærk kontrast til Obama og Clinton, ønsker Trump at trække USA ud af Paris-aftalen, fjerne CO2-begrænsninger på amerikanske kraftværker og øge produktionen af fossile brændstoffer. I henhold til Paris-aftalen kan Trump tidligst trække USA ud af aftalen i 2020, men han ville kunne have betydelig indflydelse på hvorvidt USA lever op til aftalens klimamål. En anden mulighed for Trump ville være at trække USA ud af hele FN-samarbejdet indenfor klima, men denne aftale er ratificeret af Senatet, så det er uklart hvorvidt det ville kunne lade sig gøre indenfor forfatningen.

Det er oplagt at Danmarks klimapolitik harmonerer klart bedre med Clintons klimapolitik end Trumps. Det ville være et markant tilbageskridt for danske ambitioner for internationalt samarbejde om at modvirke klimaforandringer, hvis Trump blev præsident. Omvendt vil et Clinton-præsidentembede give mulighed for en fortsættelse af det international samarbejde om at opfylde Paris-aftalen.

Der er selvsagt en lang række andre aspekter af amerikansk udenrigspolitik med relevans for Danmark. Clinton og Trump har vidt forskellige syn på USA’s forhold til Kina, hvilken rolle USA skal spille i Mellemøsten herunder konflikten i Syrien og kampen imod Islamisk Stat, hvad der skal ske med atom-aftalen med Iran, hvordan man bedst bekæmper international terrorisme, osv.

Uanset hvem der i morgen kan lade sig hylde som USA’s femogfyrrende præsident, skal vi forberede os på ny vinde i amerikansk udenrigspolitik, men forandringen vil være klart størst ved en Trump sejr. Under Clinton vil Danmark fortsat have en stærk allieret i USA, der vil være åben for frihandel, deltage aktivet i kampen mod klimaforandringer og have en stor tilstedeværelse i verdens brændpunkter. Under Trump vil Danmark opleve et mere tilbagetrukket USA, der vil være mindre åben for dansk eksport, ikke vil deltage i klimapolitikken, og vil tage mindre ansvar for Danmarks sikkerhed.