Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Hvad vi ved om det politiske klima efter special-valgene

Demokraterne har lidt det ene nederlag efter det andet og længes efter et vendepunkt i Trump-alderen. Men resultaterne peger på, at fundamentet for succes er til stede.

Washington, D.C — Tirsdag aften var en forfærdelig aften for Demokraterne. Særligt for Jon Ossoff.

”I’m really down. It’s fucked. We’re fucked. I want to throw in the towel and get a job at Goldman Sachs,” skrev en kilde, der var i Ossoffs war room til mig onsdag morgen.

Tirsdagens to valgnederlag er dårlige nyheder for et Demokratisk parti ude af balance. Partiet havde brugt mere end 30 millioner dollars i GA-06 og kunne stadig ikke slå Karen Handel i et distrikt, der havde bevæget sig mod venstre fra 2012 til 2016. Archie Parnell tabte ligeledes i South Carolinas 5. distrikt.

Det Republikanske parti kan indtil videre ånde lettet op. På kort sigt vil resultaterne skabe et pusterum, der kan få flere nuværende medlemmer af Kongressen til at smide tanken om ikke at genstille i 2018 fra sig. Og det skaber større incitamenter til at gennemføre deres sundhedsreform, på trods af at lovgivningen er en af de mest upopulære nogensinde blandt den amerikanske befolkning.

Men kigger du udover fortællingen blandt politiske journalister og dykker ned i tallene, finder du et mere nuanceret billede. Det Demokratiske parti leder stadig efter en identitet ovenpå katastrofen i 2016, men det politiske miljø peger i deres retning.

For det første er der intet uventet i, at Ossoff tabte i Georgia. Distriktet er yderst konservativt. Dets partiindeks er R+8 og har været på Republikanske hænder siden 1992. Der er desuden 47 Republikanske sæder, der er mindre favorable for Demokraterne ifølge FiveThirtyEights model.


For det andet var valget i South Carolina tættere, end de fleste havde forventet. I samtlige specialvalg i år har den Demokratisk kandidat overpræsteret i forhold til partikompositionen af det pågældende distrikt. Og det betyder noget i et land, hvor partiskhed er den dominerende faktor i vælgeradfærd, og hvor stemmedeltagelse blandt din base ofte afgør, hvem der skal til Washington.

Demokraterne har i gennemsnit fået 8 procentpoint mere i støtte end forventet.


Kilde: Cook Political Report

Og så er der forskellen kvaliteten af kandidater. I samtlige valg har Demokraternes kandidater haft åbenlyse svagheder. Ossoff i Georgia, Thompson i Kansas og Quist i Montana havde aldrig vundet et politisk valg. Deres modstandere var kendte politikere med en større profil.

Special-valg kan fortælle os noget om det nuværende politiske miljø og hvilken vej de valgmæssige vinde blæser. Omvendt er de ikke gode indikatorer på, hvem vinderne i det efterfølgende midtvejsvalgbliver. I 2009 tabte GOP syv specialvalg i træk, inden de stormede ind i Repræsentanternes Hus. Republikanerne vandt 63 sæder i 2010.

Demokraterne har brug for at vinde 24 pladser for at genvinde flertallet i huset. Hvis de kan overpræstere med 8 procentpoint, sådan som gennemsnittet af specialvalgene indikerer, så ville de vinde 80 pladser i 2018. Desuden klarer det såkaldte out-party, altså partiet som ikke sidder på præsidentmagten, historisk set sig godt i midtvejsvalg.

Det betyder ikke, at alt er blomster og enhjørninger for Demokraterne. Kun 26 Republikanere er i distrikter, hvor Clinton vandt over Trump i 2016. Republikanerne kommer heller ikke til at stille op med uprøvede kandidater. Langt de fleste valg vil være, hvor et siddende medlem forsvarer deres hjemmebane.

Siddende medlemmer har typisk en række fordele, der gør det mere sandsynligt, at de vinder genvalg. Det drejer sig for eksempel om navnegenkendelighed, et støbt politisk apparat, bedre infrastruktur og en pålidelig donorbase. Og nederlagene giver demokraternes strateger hovedpine. De håbede på, at distrikter som GA-06, der har flere universitetsuddannede vælgere end gennemsnittet, kunne være en mulig vej til at generobre Huset.

Men det meste peger på, at 2018 vil blive spillet på Republikanernes banehalvdel. Spørgsmålet er, om det i eller uden for målfeltet. Den såkaldte ‘generic Congressional ballot’ ligger lige nu et sted mellem D+4 og D+7. Specialvalgene har været i typisk konservative distrikter, og Demokraterne har vist sig overraskende modstandsdygtige. Og entusiasmen blandt Demokratiske aktivister forbliver høj, mens præsident Trumps popularitet langsomt synker.

Det er stadig tidligt. Der er mere end 500 dage til midtvejsvalget. Det politiske miljø kommer til at slå knuder og mutere flere gange inden november, 2018.

I skrivende stund er der dog ingen tvivl om, at tirsdagens valg på længere sigt ikke var dårlige nyheder for Demokraternes muligheder i 2018. Data viser snarere, at der er tilstrækkeligt mange distrikter, der er i spil.

Og det betyder, at det nærmere er Republikanerne der skal tage sig i agt.

Søren Dal Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og MA i 'Elections and Campaign Management' fra Fordham University i New York. Han er medforfatter til bogen 'Krigen på Capitol hill' og har bidraget til bøgerne 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'JFK100'. Bor til daglig i Washington D.C. og er tilknyttet Kongressen.com som politisk analytiker.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen