Kongressen Live: Obamas klimakamp
27. november 2015  //  Af:   //  Analyse, Klimapanelet, Perspektiv, Tema  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

I denne udgave af ‘Kongressen Live’ ser vi nærmere på præsident Obamas klimakamp forud for COP21 i Paris. For selv om præsidenten gerne så det, så er det langt fra alle i USA, der kan se fidusen i grøn omstilling.

Han sagde det allerede som præsidentkandidat tilbage i 2008. Da han så blev indsat som præsident i 2009 gentog han pointen. Og minsandten om ikke det samme skete igen i 2013, da han blev taget i ed til endnu fire år som leder af den frie verden. Jo, Barack Obama har i sandhed fokus på klimapolitikken. Og ser gerne, at USA i langt højere grad gik forrest i den globale klimakamp.

Men den holdning er det langt fra alle, der deler med ham rundt om i Amerika. Tværtimod er modstanden mod præsidentens klimapolitik udtalt, ikke mindst blandt Republikanerne, der langt fra deler Obamas grønne visioner. Hverken lokalt eller globalt.

Obama har imidlertid fastholdt, at klimapolitikken er et centralt punkt i hans sidste års tid som præsident, og at han derfor vil arbejde benhårdt for en omfattende og ambitiøs aftale på COP21 i Paris, der starter på mandag.

I denne udgave af ‘Kongressen Live’ ser Tue Sander Hansen og Simone Okkels, sammen med programmets vært, Mette Rolan Kjærsgaard, nærmere på den amerikanske klimapolitik. Og taler – på baggrund af e-bogen ‘Støvet i Californien’ – om Obamas muligheder for at gøre noget ved klimaet. Både på COP21 og efterfølgende hjemme i USA.

Hør programmet via linket her:
Kongressen Live 27. november 2015

Om forfatteren:

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.