Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

McCains kamp med Trump-administrationen

Det er ingen hemmelighed, at der er dårlig stemning mellem præsident Trump og senator McCain fra Arizona. De to udveksler spydigheder til hinanden, men nu har konfrontationen fået betydning for Pentagon efter at McCain vil standse bekræftelse af nominerede til poster i Pentagon. McCain vil have svar om administrationens forsvarspolitik. Svar han ikke får.

Senator John McCain er i øjeblikket en af de fremmeste kritikere af præsident Donald Trump, og repræsenterer altså en Trump-kritisk fløj i det republikanske parti, som i øjeblikket kæmper en hård kamp. De to har over længere tid nu udvekslet spydigheder, men nu trækker McCain det tunge skyts frem. McCain er nemlig ikke blot kritisk overfor præsidentens person, men også overfor den førte politik.
I længere tid har McCain nemlig følt, at administrationen ikke har holdt Kongressen tilstrækkeligt opdateret om militære operationer rundt om i verden, noget som ellers er kutyme og en del af Kongressens opgave er jo også at holde opsyn med den udøvende magt.

Som formand for Senatets Forsvarsudvalg er den kræftsyge McCain en central person i vedtagelse af Pentagons budgetter og bekræftelsen af præsidentens nominerede til poster i ledelsen af forsvarsministeriet. Nu har McCain helt åbent truet med at blokere bekræftelsen af præsidentens nominerede til poster i Pentagon, indtil han mener at administrationen har oplyst Kongressen tilstrækkeligt om igangværende operationer.
Det vi altså ser nu er en kombineret personlig og institutionel kamp mellem John McCain og præsident Trump – en kamp på vilje for de to fløje i det republikanske parti.

Personlige angreb

De personlige angreb mellem McCain og Trump går helt tilbage til den tidlige fase af primærvalgkampen i 2015. Her gav Trump udtryk for at McCain ikke var en krigshelt – eller i hvert fald kun var det fordi han blev taget til fange, og Trump foretrak helte som ikke blev fanget. John McCain tilbragte fem og et halvt år som krigsfange i Nordvietnam, efter at være blevet skudt ned under en bombemission over Hanoi.

På det tidspunkt kom der ikke rigtig noget modsvar fra McCain, som selv var involveret i en primærvalgkamp og en konfrontation med Trump på det tidspunkt kunne svække hans chancer for genvalg.

De personlige angreb er fortsat, efter at McCain ikke ville stemme for en annullering af ObamaCare, en afstemning som præsident Trump ellers lagde meget politisk kapital i at vinde. Det ledte naturligvis til angreb fra præsidenten.

Senest er det dog McCain, som har været den aktive i forhold til personangreb.

Ved en stor tale i Philadelphia kritiserede McCain i klare termer den måde som præsidenten og hans vælgere ser verden. Han understregede at USA ikke måtte vende ryggen til den verdensorden, som man selv havde været med til at bygge, og som havde tjent USA godt i et halvt århundrede. Særligt sagde McCain, så skulle man ikke opgive det for “half-baked, spurious nationalism cooked up by people who would rather find scapegoats than solve problems.” Noget af et angreb på Trump, og sådan set også Trump-vælgernes verdensopfattelse.

Efterfølgende kom McCain i et interview med C-SPAN med det indirekte angreb at militæret “drafted the lowest income level of America and the highest income level found a doctor that would say they had a bone spur.” Dette er en slet skjult reference til, at Trump undgik militær tjeneste i Vietnam-krigen, bl.a. ved at have fået en lægeerklæring på at han havde problemer med fødderne. Dette har flere gange været et kritikpunkt mod præsidenten, som ellers har slået sig op på at være en hård Commander-in-Chief.

Institutionelle angreb

Men nu har sammenstødene mellem Trump og McCain fået en institutionel karakter også. McCain mener nemlig ikke, at Trump-administrationen har været gode nok til at holde Kongressen underrettet om dens strategi for USA’s fortsatte tilstedeværelse i Afghanistan. En del af Kongressens opgave er at holde øje med den udøvende magt, og det er altså hvad McCain nu gør. Han har simpelthen truet med at blokere Trump-administrationens nominerede til stillinger i Pentagons ledelse. Der er i øjeblikket 23 nominerede til Pentagons topposter, som er i gang med bekræftelsesprocessen gennem Senatets udvalg. Det er her McCain har trykket på bremsen.

Ud over at ville have flere oplysninger om USA’s strategi i Afghanistan, så har McCain også kritiseret administrationens lukkethed om et bagholdsangreb i Niger, som kostede fire soldater fra de amerikanske specialstyrker livet.

Utilfredsheden med administrationens manglende åbenhed suppleres af en utilfredshed med en manglende opbakning fra Pentagon til at advokere for et større forsvarsbudget. Her mener McCain ikke han har modtaget nok opbakning fra ledelsen på den anden side af Potomac-floden.

Disse forhold har forsuret forholdet mellem McCain og de to sikkerhedspolitiske ledere forsvarsminister James Mattis og national sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster. De to er ellers tætte venner med McCain, men det professionelle samarbejde er altså langt fra optimalt.
Faktisk er McCain gået så langt, som til at sige at forholdet mellem de tre var værre end hans forhold til tidligere forsvarsminister Ashton Carter – og det siger ikke så lidt. De to havde mange professionelle sammenstød og uoverensstemmelser om amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik. Derfor er det en hård udmelding fra den erfarne senator.

Både McMaster og Mattis forsøger at rette op på situationen, men det personlige fjendskab mellem McCain og Trump kan besværliggøre det projekt.

Alt i alt så er det dybt problematisk, at de to herrer har denne konflikt kørende. En ting er at medlemmer af det republikanske parti kritiserer deres præsident, ligesom Jeff Flake gjorde det. Noget helt andet er, at denne konflikt nu lader til at få konkrete konsekvenser i form af en forsinkelse af en i forvejen voldsomt langsom proces med at få besat de øverste stillinger i den amerikanske regeringsadministration. Det svækker amerikansk sikkerhedspolitik – spørgsmålet er hvor længe der går før McMaster, Mattis og Kelly får talt McCain til rette. For Trump får de vist ikke lige med det samme.

Written By

Philip Chr. Ulrich er udenrigsredaktør på Kongressen.com og har ansvaret for 'Sikkerhedsrådet'. Han er cand.mag. i amerikanske studier fra Syddansk Universitet med studieophold i Amsterdam. Han har tidligere arbejdet som fuldmægtig ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, og ved Civil-Military Cooperation Centre of Excellence i Holland. Forfatter til 'I Nationens Tjeneste. David H. Petraeus og USA i krig fra Vietnam til Islamisk Stat' som udkom ved Syddansk Universitetsforlag. Desuden har han skrevet udgivelsen 'Velkommen til Trumps verden' og været redaktør på bogen 'Præsidenter - fra Washington til Trump' fra Lindhardt & Ringhof. Han har også bidraget til en række andre udgivelser og bøger om amerikansk politik og historie.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen