Mit Petraeus-interview skulle ikke kun være for nørderne

I forbindelse med sit arbejde med bogen ”I Nationens Tjeneste” fik udenrigsredaktør Philip Chr. Ulrich efter lang tids forsøg og omveje et interview med bogens hovedperson: general David Petraeus. I et længere interview fik Philip den amerikanske nationalhelts perspektiv på både den historiske udvikling i det amerikanske militær og den aktuelle situation i Irak og Afghanistan.

I dag udkommer bogen I Nationens Tjeneste. David H. Petraeus og USA i krig – fra Vietnam til Islamisk Stat fra Syddansk Universitetsforlag. Udenrigsredaktør Philip Chr. Ulrich har brugt flere år på bogen, som fortæller historien om general David H. Petraeus – og amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik siden Vietnam-krigen. Efter terrorangrebene 11. september 2001 stod Petraeus i spidsen for en division under invasionen af Irak i 2003, var leder af koalitionen i Irak, chef for alle amerikanske styrker i Mellemøsten, chef for ISAF i Afghanistan og sluttede sin offentlige karriere som direktør for CIA. Han er altså en af de mest centrale skikkelser i USA’s krige i Irak og Afghanistan.

Philip har arbejdet på bogen i flere år, og sideløbende med sit arbejde på manuskriptet har han gentagende gange forsøgt at få et interview med den betydningsfulde general. I februar 2017 lykkedes det så endelig, og Philip fik 40 minutter i telefonen med manden, som har stået i spidsen for de omfattende og kostelige operationer i Mellemøsten.

Hvordan kom interviewet i stand?
Det kom i stand af nogle omveje. Lige fra jeg gik i gang med bogen, så forsøgte jeg at få et interview med manden. Det ville jo være helt oplagt at få mandens perspektiv på flere af de ting jeg skriver om i bogen. I første omgang prøvede jeg at få kontakt gennem Petraeus’ advokat, som jeg blev henvist til fra hans arbejdsplads. Dog passede hvert forsøg med, at der skete en ny udvikling i Petraeus’ liv, som forhindrede nogen interesse fra deres side i et interview. Bl.a. kom det frem en uge efter en af mine forespørgsler, at Petraeus var under efterforskning for at have delt hemmeligt materiale med sin elskerinde Paula Broadwell.
I sidste ende lykkedes det ved et tilfælde. Jeg skulle anmelde en bog fra U.S. Naval Institute Press, hvor jeg blev spurgt om jeg ville skrive med forfatteren: Conrad Crane.
Jeg vidste, at Crane havde gået i klasse med Petraeus tilbage på militærakademiet West Point, og senere havde arbejdet sammen om en ny feltmanual om oprørsbekæmpelse til at håndtere situationen i Irak. Derfor spurgte jeg, om han ville svare på nogle spørgsmål om Petraeus, da jeg var ved at skrive en bog om ham. Her var Crane så venlig at foreslå, at han kunne kontakte Petraeus på mine vegne. Efter flere års forsøg var der pludselig kontakt, og gennem Petraeus’ sekretær kom et interview i stand.

Hvordan forberedte du dig?

Læste ALT igennem som jeg havde skrevet om ham. Jeg dannede mig et overblik over hvilke temaer, som jeg godt kunne tænke mig at få Petraeus til at udtale sig om. Balancen var, at det ikke kun skulle være af interesse for nørder som mig selv, men også kunne have en bredere interesse og som kunne bibringe interessante perspektiver til min bog.

Hvordan valgte du at disponere interviewtiden?

Først og fremmest spurgte jeg ind til hans aktuelle karriere i en stor finansvirksomhed, og hvordan han brugte sin militære baggrund til dette arbejde. Dernæst tog jeg det kronologisk gennem hans karriere for også at få hans perspektiver på tiden i den amerikanske hær efter nederlaget i Vietnam-krigen. Ikke blot oplevede han dette som nyuddannet officer, men det var også emnet for hans Ph.d.-afhandling fra 1987 – som jeg selvfølgelig også havde genlæst inden interviewet. Selvfølgelig var hovedvægten på hans holdning til forskellige aspekter af USA’s krige i Irak og Afghanistan, og den store organisatoriske forandring som han var en drivende kraft bag.

Hvordan synes du at selve interviewet forløb?

Der var selvfølgelig et tidspres i kraft af at jeg ”kun” havde 40 minutter med ham, og havde jo spørgsmål nok til mange timer – og så er han jo en interessant mand at høre på, så 40 minutter kunne jo hurtigt flyve afsted. Man kan sige, at heldigvis er han en disciplineret mand for han sørgede selv for at gå til næste spørgsmål (de skulle selvfølgelig sendes på forhånd). Så vi kom rundt om alle spørgsmålene, og jeg fik også lejlighed til at stille opfølgende spørgsmål – og også gå ham lidt på klingen på nogle enkelte områder.
Så overordnet synes jeg det var en succes.

Hvordan var det at tale med en mand, hvis karriere du har fulgt tæt gennem mange år og som du har brugt godt tre år på at skrive en bog om?

Det var ret surrealistisk. Jeg har jo fulgt Petraeus i næsten ti år, så det var en stor oplevelse at snakke med ham. Jeg fangede mig selv i at stå og lytte til ham i den anden ende af røret, og pludselig slog det mig, at jeg ikke hørte på et af de mange foredrag jeg har hørt ham holde, men at han rent faktisk talte til mig. Det var kun lige et kort øjeblik, at jeg havde det sådan, men hele vejen igennem var jeg drøn nervøs – det var jo en af mine store helte, som jeg fik lejlighed til at tale med.