Nu skal kvinderne i kamp for Amerika

Obama-administrationen vil gøre det muligt for kvinder at gøre tjeneste i kampenheder i det amerikanske forsvar. Noget som hidtil har været umuligt. Et kontroversielt initiativ som dog kan ses i sammenhæng med den nye liberale linje, Obama anlagde i sin indsættelsestale

Forsvarsminister Leon Panetta annoncerede torsdag, sammen med forsvarschef, general Martin Dempsey, at det for fremtiden skal være muligt for kvinder at gøre tjeneste i kampenheder på lige fod med mænd. Dette betyder et opgør med ‘the Direct Ground Combat Definition and Assignment Rule’ fra 1994, som hidtil har betydet et forbud mod kvinder i kampenheder.

Initiativet er kulminationen på en proces, der begyndte allerede sidste år i februar, hvor flere end 14.000 jobs blev åbnet for kvinder. Det nye initiativ vil åbne yderligere 237.000 stillinger for kvinder. Processen er et resultat af, at virkeligheden har overhalet Pentagons reglement.

Muligheder tilkæmpet i Irak og Afghanistan
Kvinder har i de seneste 10 års operationer i Irak og Afghanistan deltaget som helikopterpiloter, sygehjælpere, logistikmedarbejdere eller i andre job som alle har gjort, at de reelt har deltaget i kampoperationer på trods af det seneste forbud fra 1994.

Direct Ground Combat Definition and Assignment Rule fra 1994 var et første skridt i retning af en definition af kvinders rolle i forsvaret. Med reglen blev kvinders rolle i forsvaret stoppet ved tjeneste i enheder, som blev indsat i direkte kampoperationer.
Den nye type krig, som USA har ført i de sidste 10 år, har dog gjort det svært at definere, hvornår en enhed kan blive udsat for direkte kamphandlinger. Selv om kvinder ikke har gjort tjeneste i sådanne enheder, har omkring 110 kvinder mistet livet og lige under 1.000 er blevet såret i kamphandlinger.

Det høje antal dræbte og sårede i krigene i Irak og Afghanistan samt at kvinder reelt allerede tjener i kampoperationer gør, at Pentagon nu er klar til at ændre på reglerne.

Don’t Ask Don’t Tell
Åbningen for kvinder i kampenheder er det andet store tiltag som præsident Obama har stået i spidsen for, siden han blev præsident i 2008.

I 2011 afskaffede Obama-administrationen den såkaldte ”Don’t Ask Don’t Tell” regel som var indført under Clinton-administrationen.

Reglen var et kompromis som Clinton-administrationen måtte acceptere for at gøre det muligt for homoseksuelle at gøre tjeneste i det amerikanske forsvar. Reglen dikterede, at homoseksuelle kunne gøre tjeneste i forsvaret, forudsat at de ikke fortalte, de var homoseksuelle, og der måtte ikke spørges til folks seksualitet.

”Don’t Ask Don’t Tell” blev afskaffet i 2011, og det, at kvinder nu må gøre tjeneste i kampenheder, er endnu et skridt på vejen mod øget ligestilling i de amerikanske væbnede styrker.

Politisk timing
En anden årsag til at initiativet kommer netop nu, er den politiske linje, præsident Obama lagde op til i sin indsættelsestale den 21.januar.

Talen er allerede blevet kaldt hans mest liberale tale, og den adskilte sig fra hans hidtidige taler ved at lægge mindre vægt på tværpolitisk enighed.

Dette emne vil kunne vække stærke følelser både i Kongressen, men også i befolkningen. At den nye Obama-administration alligevel har det som et af sine første større initiativer, viser, at Obama er klar til at bruge sit nye mandat til at prøve at få liberale mærkesager gennemført, på trods af det politiske slagsmål som det måtte vække.

Et historisk tiltag
Det første store tiltag mod ligestilling i forsvaret kom med præsident Abraham Lincolns frigivelse af slaverne i de amerikanske sydstater under den Amerikanske Borgerkrig. Efter den såkaldte ‘Emancipation Proclamation’ af 1.januar 1863 (som også er det overordnede tema i den biografaktuelle film ‘Lincoln’), var det muligt for afroamerikanere at gøre tjeneste i de føderale hære, dog kun som del af rent afroamerikanske enheder.

Ligestilling i forsvaret blev yderligere styrket i 1948, da præsident Harry Truman beordrede, at de amerikanske væbnede styrker skulle integrere afroamerikanere og give dem lige muligheder for karriere i forsvaret. Integrationen af afroamerikanere i de væbnede styrker nåede sit højdepunkt, da general Colin Powell blev udnævnt til den første afroamerikanske Forsvarschef i 1989.

I begyndelsen af sin præsidentperiode forsøgte Bill Clinton at ændre reglerne for homoseksuelle i forsvaret. Tiltaget mødte dog så stor modstand i Kongressen og indenfor de væbnede styrker, at resultatet blev til kompromiset ‘Don’t Ask Don’t Tell.’

Præsident Obama har med ophævelsen af ‘Don’t Ask Don’t Tell’ og afskaffelsen af ‘Direct Ground Combat Definition and Assignment Rule,’ gjort utroligt meget for ligestilling i forsvaret, og han fortsætter en langsom proces for øget ligestilling i forsvaret på tværs af race og køn som Abraham Lincoln startede i 1863.