Ny efterretningschef: Trumps mand eller spionernes?

Midt i sine sammenstød med de amerikanske efterretningstjenester har Donald Trump nomineret tidligere senator Dan Coats til posten som Director of National Intelligence. Coates skal dermed stå i spidsen for USA’s samlede efterretningsvæsen, og det bliver nu spændende at se, om Coates bliver Trumps mand i efterretningsverdenen, eller om han vil blive efterretningsverdenens mand i det Hvide Hus.

Allerede under valgkampen gav Donald Trump flere gange udtryk for at han ikke troede på de amerikanske efterretningstjenesters analyse og konklusioner om russisk indblanding i den amerikanske valgkamp. Det var jo de selv samme efterretningstjenester, som havde konkluderet at Irak havde masseødelæggelsesvåben var argumentet. Efter flere briefinger, en senatshøring og en afklassificieret rapport lader det nu til at Trump anerkender en eller anden form for russisk aktivitet.
Men trods denne lille gave til de 17 efterretningstjenester som er kommet med udmeldingerne, så er det et køligt udgangspunkt som Trump vil have for samarbejdet med de efterretningstjenester han overtager den 20. januar.

Nu har han så nomineret tidligere senator fra Indiana, Dan Coates til at være Director of National Intelligence. Stillingen blev oprettet i kølvandet på terrorangrebene 11. september 2001, for at skabe én chef for det mylder af efterretningstjenester som USA har, og dermed også forsøge at sikre en form for samarbejde og tjenesterne. Det er altså noget af en opgave, som Coates vil påtage sig, hvis han bekræftes af Senatet. Han kan dog trække på en tid som medlem af både Senatets efterretningsudvalg og forsvarsudvalg.

Nu bliver det store spørgsmål, hvilken rolle Coates vil få. Vil han blive Trumps mand i efterretningsverdenen, som skal få tjenesterne til at rette ind efter præsidentens ønsker lige meget hvad? Eller vil han blive forkæmper for efterretningstjenesterne? En som vil være i stand til at sætte foden ned, og tale tjenesternes sag hvis det er nødvendigt. Eller vil han blive en kransekagefigur, som lader tjenesterne køre deres eget show, og klare relationerne med det Hvide Hus individuelt?

Tidligere CIA-direktør Leon Panetta var kendt som en mand, som stod på mål for sine medarbejdere, og kæmpede deres sag. Det skabte enorm hengivenhed og respekt om Panetta blandt de mange medarbejdere.
Coates’ opgave er selvfølgelig anderledes end Panettas idet han kommer til at stå i spidsen for 17 tjenester. Men med de seneste sammenstød med den kommende præsident, så bliver det helt essentielt, hvordan Coates vælger at håndtere sin opgave. For tilliden mellem præsidenten og organisationer som CIA, NSA eller en af de andre tjenester, er helt central i moderne politik.

Efterretningstjenester spiller nemlig en helt central rolle i moderne international politik. Om det er terrorbekæmpelse eller om det er et anspændt forhold til andre stormagter, så spiller efterretningstjenesterne en rolle – både offensivt og defensivt. Trump selv har lagt stor vægt på terrorbekæmpelse som en del af hans valgløfter. Det vil han skulle bruge de mange analytikere, computerspecialister og spioner som USA har overalt i verden til.
Problemet lige nu er at der lader til at være iskold luft mellem den kommende præsident og efterretningsverdenen. Han har offentligt givet udtryk for at han ikke stoler på dem, efterfølgende givet efter og accepteret deres konklusion og så er spørgsmålet hvordan det stiller forholdet. Det er ikke unikt, at en præsident begynder sin tid med et dårligt forhold til efterretningstjenesterne eller militæret. Det er set før. Men Trump har været meget offentlig i sin kritik – og direkte mistillid. Derfor får Coates noget af en opgave, når han skal genopbygge tilliden i det Hvide Hus til hvad der laves i efterretningsvæsenet, men også tilliden til den kommende Commander-in-Chief, som sikkert ikke har vundet mange fans i den verden.

Hvad der til slut kan undre, er at den kommende nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Flynn, ikke har været bedre til at få præsidenten til at acceptere konklusionerne om russisk hacking, og i hvert fald være mere tilbageholdende i den offentlige kritik. Flynn selv tilbragte lang tid efterretningsvæsenet i den amerikanske hær, og kender den verden.
Vi ved jo ikke hvordan debatten har været på Trump-holdet, men hvis Flynn ikke har formået at dæmpe den kommende præsident kan være et dårligt tegn på, hvor meget indflydelse han kan få når de sikkerhedspolitiske debatter raser om bordet i Situationsrummet.

Dette er alt sammen med til at understrege usikkerheden omkring de dynamikker og politikker, som vil præge den kommende regering, når man skal håndtere de mange operationer og interesser som USA har overalt i verden.