Donald Trump sendte i går Justitsminister Jeff Sessions ud med et budskab, som han ikke kunne få sig selv til at levere: En ophævelse af DACA og dermed et stop beskyttelsen af næsten 800.000 børn og unge mod deportation. Reaktionerne har været delte. Obama kaldte beslutningen for ond, mens republikanere ser ud til at acceptere udfaldet. Nu er det op til Kongressen at finde en løsning inden deadline om seks måneder.
Kompromiset om tilbagerulning af DACA med seks måneders varsel beskrev Trump som det mindste af to onder. Alternativet – at domstolene ville stoppe programmet fra dag til dag – ville skabe kaos og uvished for de mange Dreamers.
Det argument ser de fleste republikanere ud til at have købt. Formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, bad inden beslutningen blev truffet præsidenten om at lade programmet køre, indtil Kongressen fandt en varig løsning.
Nu er han vendt på en tallerken og lægger i stedet vægt på, at Obamas beslutning om at indføre dekretet var forfatningsstridig. På den måde ser Trump ikke ud til at tabe så meget support fra sine medrepublikanere i Kongressen, som det kunne se ud, inden beslutningen blev truffet.
Det hjælper dog ikke på forholdet, når han sender sin talskvinde, Sarah Huckabee Sanders, ud med udtalelser som den, hun i går leverede til pressemødet efter offentliggørelsen af tilbagerulning af DACA: ”Det er Kongressen job at vedtage love. Det amerikanske folk valgte dem til det, og hvis de ikke kan finde ud af det, så bør de træde til side og lade nogle andre tage deres plads, som rent faktisk kan få ting gjort”. Et noget unødvendigt angreb på partimedlemmerne, som gerne skulle hjælpe ham med at få gennemført en lov til at beskytte the Dreamers.
Modstand møder Trump imidlertid fra Demokraterne. Sværvægtere som Nancy Pelosi, Joe Biden, Madeleine Albright og meget bemærkelsesværdigt også Barack Obama kritiserede beslutningen. Obama kaldte umiddelbart efter offentliggørelsen beslutningen ond og unødvendig. DACA var ikke i strid med loven, mente han. Desuden var beslutningen uamerikansk: ”Det handler om anstændighed (…). Dreamers er amerikanere i deres hjerter”.
Det samme gav mange fra forretningslivet udtryk for, men på trods af Trumps image som forretningsmanden, er det nok ikke hos disse personer, at han skal hente sin støtte. Dem, der køber argumentet som, at nationen skal drives som en virksomhed, er ikke de succesfulde forretningsmænd, men i højere grad de hvide arbejdere i rustbæltet. Derfor taber Trump nok ikke helt så meget, som man umiddelbart skulle tro, når liberale CEOs fra Silicon Vallay modsiger hans politik.
Fremtiden for the Dreamers
At spå om Kongressens mulighed for at få lovgivning igennem er meget svært. Meget taler for, og meget taler imod, og så er der den ubekendte faktor, som et nært forestående midtvejsvalg altid vil være for lovgivningsprocessen.
Selvom et flertal i det republikanske parti og dets vælgere og samtlige demokrater vil beskytte Dreamers, så er det ikke sikkert, at det bliver til lov. Først og fremmest har immigrationsreformer historisk vist sig meget svære at få vedtaget. Mange modsatrettede geografiske og ideologiske interesser er på spil, og det kræver politisk lederskab og samarbejde at samle dem til lov. Og det er der ikke meget af i Kongressen lige nu, hvor republikanere er splittet internt, hvor demokrater modarbejder republikanere, når de kan, og hvor præsidenten ikke ligefrem hjælper den politiske ledelse med at få lovgivning igennem med hans utallige angreb og anklager.
Det er også uheldigt, hvis der opstår usikkerhed om, hvorvidt Trump virkelig har bundet sig til masten og vil leve op til sit løfte om at droppe DACA om seks måneder. Nogle lovgivere har allerede givet udtryk for, at den seks måneders deadline måske bare er et bluff fra Trumps side. Hvis den opfattelse vinder støtte i Kongressen, så vil ingen gå på kompromis med risiko for at tabe politisk opbakning for at redde de unge illegale.
Til sidst er der fare for, at republikanere og demokrater vil bruge lovgivningen i et større politisk spil. Demokrater frygtes at bruge afstemningen om opjustering af gældsloftet til at tvinge republikanere til at stemme for en vidtrækkende version af DACA. Samtidig har flere republikanere har luftet muligheden for at lægge afstemningen sammen med finansieringen af grænsemuren, så demokraterne bliver nødt til at stemme for det ene for at få det andet. Politisk opportunisme som dette er gift i en dysfunktionel kongres og kan føre til mudderkastning og ansvarsfralæggelse fra begge partier og i sidste ende ingen aftale.
Med alle disse forbehold in mente, må man dog ikke underspille den mest simple analyse. 80 procent af de republikanske vælgere og stort set alle de demokratiske ønsker en aftale. Det store flertal blandt lovgiverne ønsker en aftale. Det Hvide Hus ønsker en aftale. Interesseorganisationer og forretningslivet ønsker en aftale.
Det vil være et stort nederlag for Kongressen og for det amerikanske politiske system, hvis ikke den kommer.
You must be logged in to post a comment Login