Obama gør klar til global farewell tour

Der er lagt op til et travlt rejseår for præsident Obama i 2016. Det Hvide Hus er i gang med at planlægge en lang række rejser, hvor præsidenten skal markere sine udenrigspolitiske bedrifter, og hvor fremtidens udfordringer og muligheder ligger for USA.

Udenrigspolitik har fyldt meget i den seneste tid af Obamas periode som præsident. Udfordringer fra Rusland i Østeuropa og kampen mod Islamisk Stat i Mellemøsten har fyldt den udenrigspolitiske dagsorden for præsidenten, meget mod hans ønsker. For Obamas billede af international politik er meget mere end konflikthåndtering, og præsidentens rejseplaner for 2016 afspejler dette.

I 2009 havde han en drøm om at redefinere amerikansk udenrigspolitik, efter otte år med præsident Bush og en meget militariseret amerikansk udenrigspolitik. Militær magt skulle ikke længere være så centralt et magtredskab for USA, og landet skulle ud af de krige man befandt sig i. I stedet skulle man fokusere på diplomati, indgå i dialog med tidligere fjender, samt bruge sine ressourcer på indenrigspolitiske reformer og økonomisk genopbygning.

I slutningen af december kunne tidsskriftet Politico fortælle at præsidenten i 2016 har et ganske omfattende rejseprogram, som indtil videre bringer ham til Europa, Asien og Sydamerika (og muligvis et gensyn med Ægypten). De emner som vil komme på banen på disse rejser, spreder sig over både de emner, som udgjorde Obamas dagsorden da han overtog præsidentembedet, og de emner som siden har stjålet hans dagsorden.

Handelsaftaler er centrale for Obamas eftermæle
En af de største udenrigspolitiske successer som Obama har opnået, er den frihandelsaftale, som USA indgik med 11 lande rundt om Stillehavet i slutningen af 2015. Landene som er del af Trans-Pacific Partnership aftalen, udgør til sammen 40% af verdens samlede BNP. Indgåelsen af aftalen er en milepæl for Obama, og er en vigtig del af hans indsats for at redefinere amerikansk udenrigspolitik med mere fokus på diplomati. Desuden er det den markant største sejr for Obamas fokusskifte til Asien, som ellers har haltet på grund af andre sikkerhedspolitiske udfordringer.

Præsidenten vil få rig lejlighed til at diskutere handel og økonomisk samarbejde, når han til november tager til Peru til Asia-Pacific Economic Cooperation summit, et årligt møde mellem 21 stater rundt om Stillehavet. Samtidig er det en god anledning for præsidenten, til at bygge videre på de forhold som hans regering har brugt de sidste flere år på at opbygge i en region, hvor Kina står som den store konkurrent i fremtiden.

Handelspolitik kommer også i fokus ved præsidentens rejse til Tyskland i april, hvor han vil deltage i verdens største industrimesse. Her er det ifølge Politico, den klare forventning at Obama skal diskutere en atlantisk frihandelsaftale med kansler Angela Merkel. En sådan aftale ville være en yderligere markant udenrigspolitisk sejr for Obama, og han vil sandsynligvis arbejde hårdt for at skabe fundamentet for en sådan aftale.

USA’s lederrolle
USA’s økonomiske lederskab og status som global leder vil også være et centralt emne, når præsidenten i juni rejser til Japan til G-7 topmøde, og til Kina i september til G-20 topmøde. Her vil han have mulighed for at mødes med lederne af de opstigende stormagter, som Kina og Indien, og dermed bringe fokus på hvorledes Obama har søgt at fastholde USA’s globale lederrolle, i en tid defineret af nye stormagter og global finanskrise. Det har været i dette miljø, at Obama har skullet forsøge at fastholde USA’s ledende rolle, en opgave som er blevet løst med større eller mindre succes, alt efter hvem man spørger.

Men når det kommer til USA’s lederrolle, så vil Obama også komme til at spille en nøglerolle ved NATO topmødet i Polens hovedstad Warszawa til juli. Her vil emnerne højst sandsynligt blive de to helt store sikkerhedspolitiske udfordringer, som har kapret Obamas agenda – Rusland og Islamisk Stat. Man skal have gjort status over krigen mod Islamisk Stat, og hvordan man skal håndtere problemerne med Rusland på Alliancens østflanke, alt imens man forsøger at samarbejde med Rusland i kampen mod Islamisk Stat.

Kort sagt får Obama et travlt år, hvor han skal have afsluttet sin præsidentperiode på en god udenrigspolitisk note, konsolidere sit eftermæle og sætte scenen for det internationale miljø som hans efterfølger skal manøvrere i. Der bliver rig mulighed for at snakke om USA’s lederrolle, men samtidig også hvordan nye statslige og ikke-statslige aktører kommer til at fylde mere og mere.