Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Præsident Trumps agenda er klassisk republikansk politik

Med retorikken gennem kampagnen og i sin indsættelsestale fremstillede Donald Trump sig som en populist; fri fra politisk ideologi og parti, men indtil videre har præsident Trump, med få symbolske undtagelser, fulgt republikansk ortodoksi.

WASHINGTON D.C.: Da Donald John Trump i sidste uge indtrådte som USA’s 45. præsident var det med det samme budskab, der havde defineret ham gennem valgkampen:

What truly matters is not which party controls our government, but whether our government is controlled by the people. January 20th, 2017 will be remembered as the day the people became the rulers of this nation again.

Men Trumps populisme virker til at være blevet efterladt i 2016. Og titter kun sporadisk frem i Præsidentens symbolpolitiske udtalelser som sundhedsforsikring til alle.

For kigger du på præsidentens handlinger og forslag, ligner han mest af en konservativ republikaner.

’Personnel is policy’
En af grundene til, at en præsidens første 100 dage bliver anset som definerende er i høj grad på grund af nomineringen af ministre og de omkring 700 politiske nøglepositioner i det føderale embedsværk, der skal godkendes af senatet.

Ministerholdet virker desuden endnu vigtigere under en præsident Trump, der ikke har erfaring med den lovgivende proces og indtil videre kun har udvist sparsom nysgerrig for og interesse i detaljerne om at regere.

Trumps udvalgte hold består af dybt konservative politikere, tidligere ‘Wall Street’-ansatte, republikanske donorer, generaler eller direktører fra den private sektor. Men hvis der er en rød tråd, så er det, at de fleste følger den republikanske linje, snarere end Trumps populistiske tilbøjeligheder.

Tag Tom Price, der er nomineret til the Department of Health and Human Services. Trumps kampagneløfter om ikke at røre Medicare og Medicaid og ikke lade folk dø på gaden står direkte i kontrast til Prices alternativ til Obamacare. Prices forslag inkluderer Medicaid besparelser, der ifølge en CBO udregning ville betyde, at mellem 9 og 14 millioner færre amerikanere ville have en sundhedsforsikring in 2026.

Prices plan giver desuden være en kæmpe skattelettelse for folk med indkomster over $60.000 om året og ville give et mindre fradrag til folk, der tjener under $40.000.

Mick Mulvaney, den nominerede budgetdirektør, der skal implementere Trumps finanslov, er tiltaler for at reformere Social Security og offentlige velfærdprogrammer, der i høj grad bliver brugt af vælgere i Midtvesten, der gik fra Trump til Obama. Hans kommende beskæftigelsesminister, Andy Puzder, er imod Obama-administrationens regler om at udvide overtidsbetaling og betalte sygedage, og hans virksomhed har betalte millioner af dollars i forlig med tidligere medarbejdere, der sagsøgte ham for at snyde dem for løn.

Det smager ikke af populisme.

Ministeriernes politiske magt er blevet endnu større i dette århundrede. Kongressen har, grundet stigende polarisering og politisk uenighed, været særdeles uproduktiv. Politiske tiltag flyder derfor i stigende grad fra ministerierne gennem direktiver og regler, og forandring dikteres af hvilke sager ministre og deres politiske hold vælger at forfølge og deres fortolkning af eksisterende lov. For eksempel valgte Obamas uddannelsesministerium at slå ned på seksuelle overgreb på universiteter gennem deres fortolkning af Title IX. George Bush brugte aktivt the Office of the Comptroller of the Currency til at beskytte banker mod søgsmål.

Dette er særligt vigtigt i uddannelses-, bolig-, og justitsministeriet, der skal håndholde føderale love. Her vækker står Jeff Sessions som arketypen for republikansk politik. Sessions har længe været modstander af udvidelser af stemmerettigheder og for voter ID love. Og hans nye deputy assistant attorney general og ansvarlig for justitsministeriets borgerrettighedskontoret, John Gore, er manden, der forsvarede North Carolinas notoriske anti-LGBT lovgivning HB2. Gore har desuden forsvaret republikanske stater i sager om, hvordan de har optegnet deres lovgivningsdistrikter.

Abort, statens størrelse og skattelettelser
Præsident Trumps første ordrer i det ovale kontor står nydeligt på linje med en typisk republikansk agenda.

På samme måde som Reagan og Bush geninstituerede Trump med en af sine første præsidentmemorandum den såkaldte global gag rule, der forbyder NGO’er, der modtager amerikansk finansiel støtte at give information om abort. Ifølge et anslag fra sundhedsorganisationen Marie Stopes International vil det føre til 2,2 millioner flere aborter, og at 21,700 kvinder vil dø under fødslen i hans første præsidentperiode.

I et andet memo stoppede han alle nye ansættelser i den føderale stat. Det vil blandt andet føre til ubesatte stillinger i the Veterans Administration, der stadig mangler doktorer, sygeplejersker og medarbejdere til at bemande selvmordslinjer. Det vil i første omgang særligt skade jobsøgende veteraner. Cirka en tredjedel af ansatte i the VA er veteraner ifølge the Office of Personnel Management.

Den knebne mængde information om Trumps økonomiske agenda nævner to ting, som har været rygraden af GOP’s platform: Skattelettelser for alle, nedsat selskabsskat og færre regler.

Og med en lang række konservative udpegelser i det føderale retssystem kan præsident Trump trække USA til højre på en måde, der består længe efter han forlader 1600 Pennsylvania Avenue.

Det største og første slag kommer til at handle om den ledige plads i Højesteret, der kan sikre et konservativt USA i årtier frem. Ifølge flere medier har Trumps hold indsnævret feltet til tre dommere: Judge William Pryor (U.S. Court of Appeals for the 11th Circuit), Judge Neil Gorsuch (U.S. Court of Appeals for the 10th Circuit) og Judge Thomas Hardiman (U.S. Court of Appeals for the 3rd Circuit). Alle tre er anset som dybt konservative sommere. Pryor har for eksempel kaldt abortkendelse Roe v. Wade for ”den største vederstyggelighed i forfatningslovs-historie” og forsvaret Texas’ lov, der forbød sodomi. Gorsuch er ifølge et studie blevet kaldt den mest naturlige arvtager til Scalia på Trumps liste.

Det er sandt, at præsident Trump har brudt med den republikanske linje på frihandel ved officielt at stoppe USA’s involvering i TPP.

Men størstedelen af Donald Trumps hidtige handlinger som USA’s 45. Commander-in-chief peger på en ny administration, der er yderst konservativ.

Søren Dal Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og MA i 'Elections and Campaign Management' fra Fordham University i New York. Han er medforfatter til bogen 'Krigen på Capitol hill' og har bidraget til bøgerne 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'JFK100'. Bor til daglig i Washington D.C. og er tilknyttet Kongressen.com som politisk analytiker.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen