Republikanerne tæt på monumentale ændringer inden for skat og sundhed
30. november 2017  //  Af:   //  Analyse  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

Både skattelettelser og ændringer af Obamacare er i spil ved dagens afstemning i Senatet. Hvis loven gennemføres med et snævert flertal bliver det 2018’s vigtigste politiske emne.

Washington D.C. – Senatet virker målrettet på at stemme deres version af skattelovgivning igennem torsdag eftermiddag amerikansk tid.

I skrivende stund (torsdag morgen dansk tid, red..) er det stadig uklar, om Senatets leder Mitch McConnell (R-Ky.) har de 50 stemmer, det kræver at tage næste skridt mod vedtagelse af Republikanernes vigtigste politiske projekt.

Men.

Obamacare-fadæsen klæber stadig til partiet, og der større pres fra donorer og aktivister, der har truet med at trække deres finansielle og organisatoriske støtte, medmindre de ser resultater. Lederskabet har desuden besluttet, at det er en større politisk hæmsko for partiet at gå til midtvejsvalget uden en politisk sejr. Og modsat sundhed, der er Demokraternes store mærkesag, så er skat hovedårsagen til, at mange Republikanere gik ind i politik i første omgang. Alle arbejder hårdt på at nå til et sted, hvor de kan stemme ja og sende noget til præsident Trumps skrivebord.

Af disse grunde virker det mere sandsynligt end ej, at de får noget gennemført. Tag ikke mit ord for det. Lige nu er der stadig en række deltaljer, der skal forhandles på plads. Du og jeg ved cirka ligeså meget som langt de fleste senatorer, der skal stemme om forslaget torsdag. På trods af den usikkerhed, og at ingen har set den endelige lovtekst, mangler de kun at få en håndfuld senatorer om bord for at tælle til 50. En af de vigtigste senatorer, Lisa Murkowski (R-Alaska) har allerede sagt, at hun er et ja.

Et flertal senere i dag sender loven i en såkaldt konference, hvor forskellene mellem Husets version og Senatets version skal smeltes sammen. Den nye version vil derefter skulle godkendes i begge kamre. Udmeldingerne fra Capitol Hill er, at Republikanerne vil foretage enkelte justeringer til Senatets version, og at Huset vil blive tunget til at makke ret.

Alternativt kunne Huset gå direkte til en afstemning om Senatets version og sende den til Trumps skrivebord.

Skulle loven gå igennem senatet er der stadig grunde til at være skeptisk. Det er ikke sikkert, at Huset og Senatets ledere kan blive enige om en samlet lovpakke, der kan finde et flertal i begge kamre. Uenigheder om det såkaldte SALT-fradrag, bekymringer om gæld og konsekvenserne af automatiske budgetnedskæringer består.

Og ifølge en meningsmålingsanalyse fra FiveThirtyEight er skattelovgivningen mere upopulær end skattestigningerne i 1990 og 1993 (!).

Denne lov er ikke en skattereform
I sin nuværende form strækker lovpakken sig over mere end skattelovgivning, og den er længder fra det ambitiøse projekt, ledere og Det Hvide Hus havde talk om over sommeren.

Republikanerne startede med ambitionen om at foretage en skattereform. De nuværende versioner af loven alt andet end det. Der er endda et spørgsmål om, hvorvidt det er fair at tale om skattelettelser.

Rygraden i skatteudspillet er diverse selskabsskattelettelser. Selskabsskatten bliver nedsat fra 35 procent til 20 procent. Privatejede virksomheder, omtalt som pass-through virksomheder, står også til lempelse. Det inkluderer pudsigt nok Trumps egen forretning, men det burde ikke komme som nogen overraskelse. Arveafgiften bliver desuden fjernet.

Der vil være midlertidige skattelettelser på personlig indkomst, men i 2027 udløber de, og ifølge Kongressens eget budgetudvalg, JCT, og tænketanken Tax Policy Center gavner lovgivningen hovedsageligt de allerrigeste i samfundet.

Den offentlige gæld forøges derudover med 1,5 billioner dollars over 10 år. Det er et større beløb end den ofte kritiserede stimuluspakke, som Obama-administrationen gennemførte efter den finansielle krise.

Et øget underskud på det årlige budget får konsekvenser for andre offentlige udgifter.

For eksempel vil loven i sin nuværende form automatisk skære i sundhedsforsikringsprogrammet for ældre, Medicare. Sidste gang det skete førte det blandt andet til, at klinikker afviste at behandle kræftpatienter.

Der er til gengæld besparelser på velfærd
Hvilket fører os til …

Obamacare-repeal!

En af måderne skatteloven er finansieret på er at fjerne Obamacares såkaldte individuelle mandat. Det vil ifølge CBO føre til, at 13 millioner færre amerikanere med sundhedsforsikring og mere end 300 milliarder dollars i besparelser til Medicaid, som hovedsageligt dækker fattige i USA. En af de måder, som GOP-forslaget skaffer penge til skattelettelser på er altså at sænke antallet af folk, hvis sundhed bliver dækket af staten. Folk med Obamacare-forsikring kan desuden forvente at se deres præmie gå op med 10 procent per år.

Paul Ryan har desuden allerede sagt, at så snart skatteloven er gennemført vil de begynde at kigge på den offentlige gæld, og deres plan er at skære i offentlige ydelser som kontanthjælp og madstøtte. Marco Rubio udtalte desuden, at folkepensionen, Social Security, og strukturelle ændringer til Medicare er næste mål.

Snu politik eller politisk selvmord
Alle meningsmålinger viser, at udspillet er ekstremt upopulært.

Og de individuelle ideer, som selskabsskattelettelser bliver tilsvarende afvist af flertallet af amerikanere. 60 procent mener for eksempel, at virksomheder betaler for lidt i skat ifølge en POLITICO/Morning Consult-måling. Selv 63 procent af Republikanere mente, at underskuddet var vigtigere end selskabsskattelettelser ifølge en Reuters/Ipsos-måling. Altså det præcis modsatte af, hvad den nuværende lov gør.

Republikanerne har været smarte i at strukturere de individuelle skattelettelser på en måde, så stort set alle familier får flere penge mellem hænderne i 2018, hvor midtvejsvalget finder sted. Men politisk er Demokraterne ivrige efter at føre kampagne imod denne lov, som rammer direkte ned i deres økonomiske talepunkter og også piller ved sundhedsområdet.

Fredningen af Social Security og Medicare var desuden to af Donald Trumps største valgløfter. Og siden 2018 bliver et referendum på hans præstation som præsident forærer det Demokraterne et åbenlyst angreb om løftebrud.

Om forfatteren:

Søren Dal Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og MA i 'Elections and Campaign Management' fra Fordham University i New York. Har tidligere arbejdet for forskellige amerikanske valgkampagner og er i dag bosiddende i Washington D.C., hvorfra han skriver om valgkampsteknik og vælgeradfærd for Kongressen.com

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.