Skatteloven bekræfter, at USA’s lovgivende proces er brudt sammen
1. december 2017  //  Af:   //  Analyse  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

USA’s lovgivningsapparat befinder sig i en massiv krise, hvilket den seneste udvikling i striden om skattereformen tydeligt viser

Washington D.C. – Her er et spøjst faktum om den længeventede skattereform, Republikanernes selverklærede vigtigste politiske projekt:

Ingen senatorer ved i øjeblikket, hvad loven, der øger den offentlige gæld med mindst flere hundrede milliarder dollars over ti år reelt indeholder. Det eneste de ved er, at omkring 48 senatorer allerede har sagt, at de vil stemme ja, når forslaget bliver sendt til afstemning fredag eftermiddag.

Der har ikke været en eneste høring. Ingen ekspertudsagn. Skatteministeren Steve Mnuchin har i de seneste uger lovet Republikanske medlemmer, at ministeriets interne analyser viste, at skattelettelserne var fuldt ud finansierede, men i dag kom det frem, at sådanne analyser stadig ikke eksisterede. En intern undersøgelse er nu blevet sat i gang.

En analyse fra Kongressens eget budgetkontor viste torsdag aften, at loven ville tilføre en billion dollars til den offentlige gæld – mere end Obama-administrationens stimulus efter finanskrisen i 2009. Det fik fire senatorer til at kræve ændringer, inden de kunne sige ja.

Status torsdag nat er, at forhandlingerne stadig er åbne, og at Senatsleder McConnell regner med at finde et flertal i morgen.

Træd et skridt tilbage og tænk over, hvor absurd lovgivningsprocessen i USA er lige nu.

Der er substansen. Det er en ting, at loven kan ikke længere karakteriseres som skattereform. Ændringerne kunne berøre sundhed, uddannelse og energiudvinding. Republikanerne har for eksempel medtaget fjernelsen af en af Obamacares nøgleprovisioner. En provision kunne åbne op for olieboringer i Alaska. Der er også dårlige nyheder for sol-, og vindindustrien. At fjerne SALT-fradrag vil også gøre det sværere for delstater med høje skatter at investere i skoler, infrastruktur og andre offentlige ydelser.

Siden skattepakken øger underskuddet, vil den såkaldte PAYGO-regel medføre automatiske beskæringer i Medicare og andre poster som landbrugsstøtte og grænsepatruljen. 228 forskellige programmer kan blive påvirket. Republikanerne er overbeviste om, at Demokraterne politisk vil være tvunget til at stemme for at fjerne PAYGO for denne lov.

Noget andet er hastigheden. Senatorerne ved dybest set ikke, hvad de stemmer om, før få timer før, de stemmer. Loven kunne nemt have uforudsete konsekvenser, og selv ikke de mest sofistikerede wonks vil have tid til at få styr på alle deltaljerne. Du kan være sikker på, at flertallet af senatorerne i morgen ikke vil kunne forklare, hvad dele af loven helt præcist gør. Og med nye ændringer kan Kongressens budgetkontor ikke nå at lave en ny økonomisk analyse.

Vi så præcis det samme mønster med årets tidligere forsøg på at gennemføre sundhedsreform. Ingen høringer. Ingen mulighed for tilføjelser til loven fra oppositionen. Få analyser fra bureaukratiet om, hvilke effekter lovene ville have. Huset gennemførte AHCA uden og fejrede det i the Rose Garden uden at vide, hvor mange færre mennesker, der ville stå uden forsikring, og hvad det ville gøre ved sundhedspriserne.

Det er svært at forblive upartisk, hvis du har fulgt politik det sidste årti. Partierne har altid ført en hyklerisk retorik, alt efter om de havde magten eller var i opposition. Demokraterne fjernede filibuster-reglen for nominerede til stort set all føderale domstole. Omvendt kom det efter obstruktion fra Republikanerne. Obama udvidede den udvidende magt og brugen af præsidentielle dekreter. På den anden side var det som modsvar på Republikanernes våbenliggørelse af filibuster-reglen.

Men Republikanerne har på mange måder ført an siden Obamas indsættelse. Som de to professorer Thomas Mann og Norm Ornstein erklærede i deres bog ”It’s Even Worse Than It Looks”:

Det Republikanske parti er problemet.

I 2016 nægtede de Obamas nominerede til Højesteret, Merrick Garland, en høring og stjal en plads i en af de vigtigste politiske institutioner. Og i 2017 har de gjort alt, hvad de kunne for at bekræfte deres kritikeres tese ved at føre en af de mest uigennemskuelige og faktuelt benægtende lovgivningsprocesser set i moderne tid. Da Kongressens budgetkontor offentliggjorde deres analyse var der hovedrysten, men reaktionen fra selv en moderat senator som Susan Collins (R-Maine) var, at hun ikke troede på tallene. Og det er på trods af, at de havde brugt såkaldt dynamisk effekter, som Republikanerne har brugt de sidste årtier på at få indført.

Det er svært at tage seriøst. Republikanerne skreg og kritiserede Demokraterne og Obamas proces omkring Obamacare, for præcis de samme ting de gør i dag i langt højere grad. En anden forskel er, at Demokraterne valgte et fundament, der var udviklet af den konservative tænketank Heritage Foundation, der masser af debat og høringer, og en stribe tilføjelser til loven.

Det er svært at sige, at Demokraterne ikke kommer til at gøre præcis det samme, hvis de får muligheden. Lige nu virker det som en våbenkapløb mellem partierne. Når det kommer til at stoppe Trumps agenda, er der ingen tvivl om, at presset fra græsrødderne og interessegrupperne vil være enormt, hvis Demokraterne skulle genvinde Kongressen i 2018.

Men her er, hvor vi står lige nu. Republikanerne er i gang med at gennemføre monumentale ændringer til USA’s skattelov, der er ekstremt upopulære blandt befolkningen. Det gør de uden høringer, ekspertudsagn, en ide om, hvad de samfundsmæssige effekter vil være og uden at have haft tid til at læse lovgivningen igennem.

Det sker på et tidspunkt, hvor der er rigeligt med andre presserende problemer. CHIP-programmet, der giver sundhedsforsikring til ni millioner fattige børn og flere hundredetusinder gravide kvinder er allerede udløbet og om to måneder løber de første delstater tør for penge og må lukke eller ændre programmet. Omkring halvdelen af Puerto Ricos befolkning, mere end 1,5 millioner amerikanere, har stadig ikke elektricitet, og Kongressen mangler stadig af sende større finansielle hjælpepakker til staterne, der blev ramt af orkanerne Maria, Irma og Harvey i efteråret.

Der er en Iran-aftale, der skal tages stilling til. DACA-programmet løber ud i marts næste år. Og i næste uge er der mulighed for, at partiet der kontrollerer begge kamre af Kongressen og Det Hvide Hus ikke kan holde staten åben og er afhængig af Demokratiske stemmer for at hæve gældsloftet og undgå en global finansiel katastrofe.

Den største bekymring for Republikanerne bør være, hvad de er i gang med at gøre til normal politik. Hvad gør Demokraterne næste gang, de sidder på magten? De kan fjerne filibusteren. Det vil for eksempel tillade dem at gennemføre statsgaranteret sundhedsforsikring og automatisk vælgerregistrering.

Det vil være Republikanernes mareridt. Skattelovpakken i denne uge vil være Demokraternes stærkeste modargument. Og når Republikanske medlemmer til den tid råber unfair spil, vil de kun have dem selv at takke for det.

Om forfatteren:

Søren Dal Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og MA i 'Elections and Campaign Management' fra Fordham University i New York. Har tidligere arbejdet for forskellige amerikanske valgkampagner og er i dag bosiddende i Washington D.C., hvorfra han skriver om valgkampsteknik og vælgeradfærd for Kongressen.com

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.