Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Taksøe-udredningen: Prioriteringer, NATO og øget forsvarsbudget

Taksøe-udredningen er ganske klar i sin sikkerhedspolitiske analyse: Dansk sikkerhedspolitik skal i fremtiden bygge på prioriteringer, NATO, interesser, nationalsikkerhedsstrategi og et øget forsvarsbudget.

Af Lars Bangert Struwe, generalsekretær, Atlantsammenslutningen

Regeringen har modtaget ambassadør Peter Taksøe-Jensens udredning om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Udredningen søger at svare på det ikke helt simple spørgsmål: Hvad bør være fokus i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik? Det sker i en erkendelse af, at ressourcerne ikke er uendelige, og der derfor er behov for skarpe prioriteringer i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. I dag sikres det via dansk medlemskab af NATO og særligt via vores allierede USA.

Dansk udenrigspolitik skal i fremtiden baserer sig på nationale interesser
Taksøe foreslår fem kerneområder for Danmarks eksterne politikområder:
• Nærområdet, hvor man skal fremme en bæredygtig og fredelig udvikling i Arktis og Østersøen.
• Europa, hvor man skal tage et ansvar for fred, stabilitet og velstand. Der skal udvikles krisestyringsmekanismer. Danmark skal fortsat være et kernemedlem i NATO.
• Flygtninge og migration – Danmark skal agere forebyggende ved en samtænkt indsats i nærområderne.
• Økonomisk diplomati skal styrke dansk vækst og innovation.
• Globale goder – Danmarks skal fremme globale løsninger og håndteringen af f.eks. klimaforandringer med udgangspunkt i danske styrkepositioner, værdier og interesser.

Taksøe har fokus i sin udredning på, hvordan udenrigstjenesten kan hjælpe med en styrkelse af dansk handel. Med en udenrigstjeneste og et forsvar, der har gennemgået en lang række besparelser de seneste år, vil der være behov for en fokusering og prioritering af midlerne. Her må man samtænke den danske ageren i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det kan muligvis medføre en begrænsning i indsatsen i visse områder, men forhåbentlig mere dybde og støtte på prioriterede steder og indsatsområder.

For at kunne skabe disse prioriteringer på det sikkerhedspolitiske område foreslår Taksøe, at der etableres et koordinerende forum enten i form af et enten et nationalt udenrigs- og sikkerhedsråd eller et regeringsudvalg for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dette forum skal sikre mere systematik og strategisk perspektiv i beslutningerne. En national udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi skal fungere som et styringsværktøj. Et nationalt udenrigs- og sikkerhedsråd kombineret med en samlet strategi på området vil ganske sikkert både give en klare politik og en gennemskuelighed for befolkningen.

Danmarks geografi giver rammerne for en stor del af vores sikkerhedspolitik. I perioden 1991 til 2013 kunne vi næsten ignorerer dette, men efter Krim er det ikke længere muligt. Rusland er igen trådt ind i en dansk sikkerhedspolitisk virkelighed. Danmark har en afgørende geostrategisk position: Kontrollen over adgangen til Østersøen via de danske stræder. Stræderne udgør et såkaldt choke-point, hvor igennem de vigtige Sea Lines of Communication (SLOC) går. På samme vis udgør Arktis et vigtigt geostrategisk område med såvel SLOC og ikke mindst store naturressourcer. Det medfører, at Danmark sømilitært er en frontlinjestat.

I dansk alliancesammenhæng – EU og særligt NATO – er der for tiden tre store udfordringer:
• Rusland.
• Flygtninge og migration
• Terror.

Samtidigt med, at der er en relativ lille økonomisk vækst. Det medfører, at de enkelte stater har forskellige ønsker om fokus, og at en samlet indsats er meget svær.

Dansk sikkerhed bygger på NATO og ikke mindst på USA. Det transatlantiske forhold er derfor helt central i dansk sikkerhedspolitik. Indtil nu har Danmark leveret det Danmark skulle – en indsats i internationale operationer. Men det er ikke længere nok. Vi kan se, at NATO begynder at få en plads i den amerikanske valgkamp på en for Danmark bekymrende måde. Danmark bruger i dag langt under de 2 % af bruttonationalproduktet på forsvaret – ca. 1,2 % og i reelle tal ca. 21 mia. kr. USA kræver nu, at dets allierede knækker kurven, og afsætter de fornødne midler til forsvaret. Der er således i dag fokus på input også. Derfor skriver Taksøe, at man skal ”knække kurven og stoppe den nedadgående tendens i forsvarsbudgettet.”

På forsvarsområdet foreslår Taksøe følgende:
Generelt:
• Forøge personellet, så der kan opnås større robusthed. Det medfører f.eks. at flåden skal tilføres en tredje fregatbesætning.
• Udvikle og fastholde mulighederne for udsendelse af enheder med kort varsel.

Søværnet:
• Forøge fregatternes kampevne med områdeluftforsvarskapacitet ved indkøb af luftforsvarsmissiller mv.
• Udmønte beslutningen om dansk bidrag til NATO’s missilforsvar ved at udstyre en fregat med sensorkapacitet.

Hæren:
• Udvikle muligheden for at udsende en bataljonskampgruppe, og have denne udsendt i længere tid.
• En let infanteribataljon/kompagni der kan indsættes med kort varsel.
• Udvikling af brigadeniveauet.

Flyvevåbnet:
• Prioriterer indkøbet af nye kampfly.
• Muligvis forøge transportkapaciteten i form af et c-130 Herculesfly.
• Udvikle evnen til anti-ubådsoperationer ved hjælp af de nye Seahawks-helikoptere.

Hjemmeværnet:
• Øge integrationen med forsvaret såvel i Værnfælleskommando som i stabiliseringsindsatser.

Herudover skal cyberkapaciteterne udvikles, og viden herom skal spredes på alle niveauer.
Endeligt skal der opretholdes fokus på Arktis, hvor der særligt skal være fokus på overvågning.

Alle disse forslag er velbegrundede, vil forøge forsvarets kapaciteter, vil styrke Danmarks stilling i det transatlantiske forhold, og det vil medfører en tiltrængt forøgelse af robustheden i det danske forsvar.

Taksøes anbefalinger på forsvarsområdet går fra det helt overordnede plan, og ned på detaljen. Der er tre markante strategiske anbefalinger som bør fremhæves:
• Knæk kurven.
• Kampflyene skal indkøbes.
• Dansk deltagelse i missilforsvaret.

Forsvarsbudgettet kan ikke fortsætte, som nu, hvis Danmark skal være en troværdig allieret i NATO. Vi er alt for langt fra 2 % målet, og det medfører stor utilfredshed hos vore nære allierede. Danmark mister strategisk indflydelse, hvis ikke kurven knækkes. Det går ikke længere med at udsætte en beslutning om kampfly, og de bør erstattes i et nødvendigt antal, så Danmark fortsat er et troværdigt kernland i NATO. Endeligt er der missilforsvaret. Dansk deltagelse i missilforsvaret er blevet godkendt i Folketingets udenrigspolitiske nævn og er fremlagt som løfte til NATO. Missilforsvaret udgør et strategisk kort i NATO, og et dansk bidrag dertil vil medfører en god dansk position i NATO. Det gør Danmark utroværdigt som allieret, hvis vi ikke lever op til vore egne løfter på dette område.

Prioriteringerne er det centrale i Taksøe-udredningen, og som en del af en alliance må vi sætte vore prioriteringer ind i en allianceramme. Taksøe anbefaler derfor, at regeringen i forbindelse med forsvarsforligsforhandlingerne øger forsvarsudgifterne – eller i det mindste knækker kurven, så forsvarsudgifterne ikke fortsat falder. Det er og bliver et krav fra NATO. Obama har lige understreget det, men det bliver svært for en hvilken som helst dansk regering markant at hæve forsvarsbudgettet med de cirka 16 mia. kr. om året det kræver at nå NATO-målsætningerne. For Danmark er det er en vægtning imellem sikkerhed og andre velfærdsudgifter, men ingen bør være i tvivl om, at sikkerhed både er en del af velfærden og en forudsætning for velstand.

Written By

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen