The Cosby Show – en amerikansk tragedie
9. juni 2017  //  Af:   //  Perspektiv  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

Retssagen imod Bill Cosby er i gang og tegner til at blive den mest spektakulære retssag i amerikansk historie siden O.J. Simpson sagen for mere end 20 år siden.
Læn dig tilbage og find popcorn og sodavand frem. I de næste ti minutter drejer det sig hverken om Trump, terror eller politiske eskapader i USA. I stedet skal det handle om et enkelt menneske. Det er historien om en mand, der engang var elsket i hele USA, men nu er forhadt af de fleste. Historien om et dobbeltliv, forbrydelser og nedtur. Så bliver det ikke større og bedre i USA. Vi bringer her en vaskeægte amerikansk tragedie: ”The Cosby Show”.

I mandags startede den længe ventede retssag mod den 79-årige skuespiller, Bill Cosby. Den ellers så sjove, godmodige og rare TV-far, der er kendt fra komedieserien, The Cosby Show, anklages i retten i Pennsylvania for seksuelt overgreb på en kvinde tilbage i 2004. Kvinden, den 44-årige Andrea Constand, er dog kun én ud af omkring 60 kvinder, der de senere år offentligt har anklaget Bill Cosby for seksuelle overgreb. I første omgang er det kun Constand’s anklage, der skal tages stilling til ved domstolen, men resultatet forventes at få betydning for de mange andre anklager, der er væltet ned over Bill Cosby siden 2005.

Jeg husker selv tydeligt den joviale, skøre og til tider platte Bill Cosby, der med med sine mange TV-børn og sin meget smukke og overbærende TV-hustru, tonede frem på skærmen hver eftermiddag i start 00’erne. Allerede dengang var det mange år siden, at serien, The Cosby Show, var blevet indspillet og havde haft premiere i USA. I 1984 mødte amerikanerne for første gang karakteren Dr. Heathcliff Huxtable, den afroamerikansk læge, der boede i et pænt og nydeligt kvarter i New York med sin kone, advokaten Claire, og deres 5 børn. Serien var kontroversiel. Ikke nok med, at alle hovedroller var besat af afroamerikanske skuespillere, så var familien Huxtable samtidig velhavende, velfungerende og endda veletablerede som en del af den øvre middelklasse. Familien Huxtable opførte sig på mange måder som en ganske almindelig ”hvid” amerikansk familie, der oplevede glæder og sorger, som de fleste amerikanere kunne nikke genkendende til. Derfor blev The Cosby Show kritiseret for at fremstille race-problematikken som et overstået kapitel, der ikke længere skulle kæmpes for. Andre roste serien for netop at bryde med race-stereotyper ved at lade den afroamerikanske familie optræde som enhver anden velhavende amerikansk familie. På trods af en heftigt debat i begyndelsen blev The Cosby Show, med Dr. Huxtable som familiens patriarkalske overhoved, snart et kært folkeeje – ikke bare i USA, men i store dele af verden. The Cosby Show er blevet kaldt 1980’ernes største amerikanske TV show, og hovedrollen Dr. Heathcliff Huxtable, aka Bill Cosby, er blevet kåret som ”The Greatest Television Dad” nogensinde af det amerikanske magasin ”TV Guide”.

Og så pludseligt begyndte billedet af hele USA’s rare TV-far at krakelere. I en årrække, siden 2005, er anklagerne væltet ind over ham. Efter flere kvinders udsagn skulle han have bedøvet og befamlet dem, og i nogle tilfælde også haft samleje med dem. Flere af anklagerne handler om hændelser, der kan dateres helt tilbage til 1960’erne. Mere end 60 kvinder har dags dato offentligt anklaget Cosby for seksuelle overgreb, og flere har forsøgt sig med civile søgsmål ved domstolene. På trods af mit sporadiske kendskab til Bill Cosby, var jeg overrasket over, at så mange og så voldsomme anklager væltede ned over skuespilleren bag den ellers så behagelig og moralsk korrekte Heathcliff Huxtable. Det samme syntes at gøre sig gældende for amerikanerne. Én af deres TV-helte, der havde underholdt i årtier, stod nu over for meget alvorlige anklager.

Der gik dog ikke længe før jeg måtte sande, at anklagerne mod Bill Cosby ikke blot beskrev en ærgerlig og tragisk fortælling om en skuespillers nedtur. Det var også startskuddet til et helt nyt show, hvis underholdningsværdi og popularitet hurtigt nærmede sig det originale Cosby Shows højder. Amerikanernes kendisretssager kan virke utrolige for udenforstående. Advokaterne har kendisstatus, og er vant til at begå sig i lige godt i mediernes rampelys som i domstolenes retssale. Retssagerne bliver ofte sendt på TV eller i radioen, eller bliver som minimum dækket i detaljer i aviser og på de sociale medier. Offentlighedens stemme, der naturligvis officielt ikke har noget at skulle have sagt i retssagen, synes at have stor betydning, og det debatteres ofte, hvorvidt offentlighedens dom har indflydelse på domstolenes i højtprofilerede sager.

Retssagen mod Bill Cosby er ingen undtagelse. De fleste amerikanere har allerede dømt Cosby skyldig i de forbrydelser han står anklaget for – endda på trods af, at dommeren har forbudt medierne at sende live fra denne retssag. Der forhindrer dog ikke den amerikanske befolkning i at tage stilling til sagen, som de allerede nu har fulgt i medierne i månedsvis. Sensationen i en kendt og elsket skuespillers vej fra stjerne til forbryder er simpelthen for god. Samtidig har omfanget af anklagerne og forbrydelsens karakter skabt en kæmpe interesse for sagen, og mange amerikanere har allerede dømt Cosby skyldig.

Netop offentlighedens holdning til Cosby’s skyld har været et problem op til retssagen. Det hedder sig nemlig i den Amerikanske Forfatning, at man har ret til at blive dømt af en jury af sine ligestillede. Det er et problem i en sag som denne, der får så massiv mediedækning – for hvordan finder man en neutral jury, der er ligestillet med Bill Cosby, og som desuden helst ikke må have kendskab til ham eller anklagerne imod ham. Det er umuligt i USA, hvor Cosby i så mange år har været et dominerende element i underholdnings- og komediebranchen. Derfor besluttede dommeren i Cosby-sagen, at juryen skulle findes i et andet distrikt, end det hvor retssagen afholdes. Samtidig er juryen blevet instrueret i at se bort fra, hvad de har hørt om sagen uden for retssalen.

Alligevel må det antages, at jurymedlemmerne, ligesom størstedelen af den amerikanske befolkning, allerede inden retssagens begyndelse kendte til hovedpunkterne i sagen. Andrea Constand, en tidligere professionel basketballspiller, gik i 2005 til politiet med sin anklage mod Cosby. Her fortalte hun, at hun i 2004 var blevet inviteret til skuespillerens private hjem for at tale om hans involvering i basketballholdet på Temple University, hvor Constand var træner. Cosby var som tidligere studerende ved Temple University involveret i blandt andet basketballholdet. I forbindelse med besøget hos Cosby skulle han have overbevist Constand om at indtage flere beroligende piller, hvorefter han forgreb sig på hende seksuelt.

I 2005 mente politiet ikke, at der var nok beviser til at gå videre i sagen, hvilket fik Constand til at starte et civilt søgsmål mod Cosby. Sagen blev afsluttet ved et forlig i 2006, hvor Cosby gav Constand et ukendt pengebeløb. Nu er sagen altså blevet taget op af statsadvokaten i Pennsylvania, hvor den skal retsforfølges i overensstemmelse med amerikansk strafferet. I den seneste uge har Andrea Constand og hendes mor afgivet deres vidneudsagn foran den udvalgte jury. Desuden har et andet offer for Cosby’s påståede seksuelle overgreb udtalt sig. Vidneudsagn fra øvrige kvinder, der offentligt har anklaget Cosby for seksuelle overgreb kunne meget muligt være blevet afgørende i denne sag, men indtil videre har dommeren afvist at tillade disse vidneudsagn.

I Pennsylvania’s straffelov står der, at en persons tidligere umoralske eller ulovlige handlinger ikke må inddrages som bevismateriale i en retssag om en ny hændelse. Derfor mener Cosby’s forsvarer ikke, at de øvrige kvinders anklager og vidneudsagn skal tages i betragtning i denne sag. På den anden side er der dog undtagelser til loven. Hvis handlingerne har forbindelse og ligheder med forbrydelsen, der skal vurderes i den gældende retssag, kan vidneudsagn om disse inddrages. Det betyder, at hvis en bankrøver tidligere er dømt for spirituskørsel, vil den tidligere dom med al sandsynlighed ikke blive inddraget som bevismateriale. Hvis bankrøveren derimod tidligere er dømt for at stjæle et pengeskab, af samme type, som det han har røvet i banken, vil man kunne argumentere for, at den tidligere dom skal tages i betragtning. Derfor er 13 vidneudsagn fra kvinder, der angiveligt er blevet seksuelt misbrugt af Cosby, blevet vurderet separat i forhold til, om de bør inddrages som bevis – heraf er kun ét vidneudsagn blevet godkendt af dommeren. Da retssagen med stor sandsynlighed vil komme til at bygge på den klassiske ”he said, she said” (han sagde, hun sagde), kunne vidneudsagn fra en større gruppe af kvinder, der offentligt har anklaget Cosby for seksuelle forbrydelser, have haft stor betydning for sagens udfald. Der er nemlig meget få håndfaste beviser, som kan bakke Constand’s påstande op. På trods af offentlighedens hårde dom af Cosby, kan det derfor alligevel blive svært at overbevise juryen om, at Cosby skal dømmes for seksuelt overgreb.

Den 79-årige skuespiller holder fast i sin uskyld, og har tidligere udtalt, at Andrea Constand og de andre kvinder frivilligt tog del i de seksuelle handlinger, og at han blot i nogle tilfælde, og med kvindernes samtykke, har givet dem beroligende medicin, fordi de var anspændte. I det hele taget virker Cosby mere upåvirket af situationen, end man kunne forestille sig. Hans karakteristiske smil finder stadig frem til hans læber, når han ses gå til og fra retsbygningen i Pennsylvania. På vej ud fra retssalen efter en dag med vidneerklæringer fra Andrea Constand opførte han en lille komedie, hvor han lod som om, han var ved at falde – et optrin, der fik både forsvarsadvokaten og flere betjente i nærheden til at grine. Få tolker hans humørfyldte fremtonen som et tegn på hans uskyld. De fleste mener, at det blot gør sagen endnu mere foruroligende at følge. Ét er sikkert. Amerikanerne følger retssagen nøje med en interesse og indlevelse, der synes utrolig – ja næsten usmagelig. Måske for at få et pusterum fra Trump og en hel nations latterliggørelse. Måske fordi de vil se det amerikanske retssystem i fuld funktion. Måske blot fordi de ønsker at blive underholdt af deres elskede Cosby Show en sidste gang.

Om forfatteren:

Marie Apitz er bachelor historie fra Københavns Universitet med fokus på amerikansk historie og politik, særligt den amerikanske forfatning. Har desuden studeret journalistik på Syddansk Universitet. Tilknyttet Kongressen.com som Højesteretsskribent. Tlf. 20681170 Mail: marie.apitz@gmail.com

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.