Tilbageblik i historien: USA, Golfkrigen og myten om den rene krig
27. januar 2017  //  Af:   //  Perspektiv, Sikkerhedsrådet  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

I disse uger er det 26 år siden, at USA som svar på Saddam Husseins besættelse af Kuwait  iværksatte historiens mest intensive bombardement af Irak. Golfkrigen blev en skelsættende begivenhed i amerikansk og international historie og markerede bl.a. overgangen til en ny verdensorden ledt af USA.

Skrevet af Laura Hollænder Schousboe, cand.mag i historie

Da præsident H. W. Bush d. 17. januar 1991 annoncerede, at Operation Desert Storm var iværksat, fulgte omkring 80% af amerikanerne med på live tv. Dermed fik udsendelsen tv-historiens hidtil største antal af seere, kun overgået af transmission af præsident Kennedys begravelse 30 år tidligere. På mange måder symboliserer dette, den store betydning som Golfkrigen viste sig at få. Ikke blot for det amerikanske militær, men for amerikansk udenrigspolitik og national selvforståelse.

For Bush var der ikke tvivl om, at krigen fra starten af skulle sælges som værende en skelsættende begivenhed. Retorisk blev den knyttet til at symbolisere afslutningen på Den Kolde Krig, og den blev præsenteret som en mulighed for at skabe en ny verdensorden. I dag er den almene opfattelse, at USA involverede sig i konflikten for at beskytte adgangen til olieressourcer i Mellemøsten. Men officielt handlede det om at befri et lille land fra en regional stormagts brutalitet. Befrielsen af Kuwait blev gjort til et spørgsmål om den fremtidige verdensorden.

Besættelsen af Kuwait og den internationale reaktion

Da irakiske kampvogne og soldater krydsede grænsen til det lille naboland Kuwait i august 1990, opnåede Iraks præsident, Saddam Hussein, hurtigt fuld kontrol med landet. Samtidig opbyggede han en massiv tilstedeværelse af soldater på grænsen til Saudi-Arabien, som var og er verdens største olieproducent. Saddam ønskede at overtage kontrollen med Kuwaits olieområder og proklamerede samtidig, at Irak havde en historisk ret til området.

Annekteringen fangede med det samme det internationale samfunds opmærksomhed og særligt USA’s. Den amerikanske bevågenhed lå i fuld overensstemmelse med ”Carter doktrinen” fra 1980, som deklarerede at et ethvert forsøg på at opnå kontrol med den Persiske Golf, ville blive anset som et direkte angreb på amerikanske vitale interesser. USA havde nemlig store olieinteresser på spil både i Kuwait og særligt i Saudi-Arabien.

Den amerikanske frygt for at Irak også skulle invadere Saudi-Arabien førte i august 1990 til indsættelsen af ca. 500.000 amerikanske tropper på saudiarabisk territorium under navnet Operation Desert Shield. Med denne militære afskrækkelse som baggrund forsøgte USA at løse krisen diplomatisk. Det lykkedes dog ikke – Saddam stod fast på sin ret til Kuwait.

Til gengæld formåede Bush administrationen at overtale FN’s Sikkerhedsråd til at udstede en række resolutioner, som ultimativt gav Saddam en deadline for at trække sine styrker tilbage. Den blev sat til d. 15 januar 1991, og gav medlemsstaterne ret til at anvende uindskrænkede midler til at gennemtvinge implementeringen, hvis fristen ikke blev overholdt.

Alle handlinger har konsekvenser

Da Saddam ikke trak sig tilbage, blev Operation Desert Storm iværksat d. 17. januar. I de følgende 42 dage bombede allierede styrker militære mål og civil infrastruktur i Irak og Kuwait. Anvendelsen af luftmagt baseret på klassisk tæppebombning og avanceret præcisionsteknologi var overvældende, og samtidig var det irakiske militær så svagt, at det aldrig havde en chance. Allerede d. 24 februar kunne landkampagnen for Kuwaits befrielse begynde, hvor landtropper og kampvogne med flystøtte rykkede mod Kuwait City. Her overgav de irakiske styrker sig efter minimal modstand, og på under 100 timer opnåede koalitionen at få Saddam til at trække sine tropper tilbage. Den 28. februar kunne præsident Bush erklære Kuwait for befriet.

Både ude og hjemme blev sejren anset som en enorm succes. Krigen var kort, operationerne var blevet udført med enorm præcision, sejren var overvældende, og vigtigst af alt, var antallet af amerikanske soldater dræbt i kamp, lavt. Kort sagt var Golfkrigen enhver general og politikers drømmescenarie for moderne krigsførelse.

Arven fra Vietnam: Hurtigt ud, hurtigt hjem

På mange måder trak Golfkrigen spor til nederlaget i Vietnamkrigen. Da Bush skulle sælge Golfkrigen til befolkningen, understregede han gentagende gange, at den ikke ville blive endnu et Vietnam. Nederlaget prægede stadig det amerikanske samfund, og der var ingen der havde appetit på flere langvarige krige i fremmede lande. Vietnamkrigen havde krævet over 50.000 amerikanske soldaters liv, og havde varet ca. 15 år.

Golfkrigen lod til at love, at man nu kunne udkæmpe krige på en ny måde, som var meget nemmere, mere forudsigelig, hurtigere og moralsk bedre. Som Bush triumferende erklærede i Kongressen: ”By god, we’ve kicked the Vietnam syndrome once and for all.”  Vietnamæraen, med alt det negative den indeholdte, var nu et overstået kapitel i historien, og man kunne træde ind i en ny tidsalder.  Sejren i Golfkrigen var derfor enormt vigtig for genoprejsningen af den amerikanske selvbevidsthed og for tiltroen til det amerikanske militær og de politikere der anvendte det.

Det er ofte blevet diskuteret, om det var en fejltagelse ikke at marchere til Irak, besætte Bagdad og afsætte Saddam-styret. Selvom Vesten havde set ham som et problem i mange år, var det aldrig planen hos den politiske og militære ledelse i USA. Man ville hurtigt ud og hurtigt hjem, for netop at undgå at blive involveret i en krig som Vietnam. Man var klar over, at hvis man afsatte det irakiske styre, ville det være ensbetydende med et langvarigt engagement. Invasionen af Irak i 2003 illustrerede på ironisk vis konsekvensen af denne beslutning.

Efterspil

Grundlæggende ændrede krigen Bush administrationens strategiske vision:  den var ikke længere ambitiøs nok. Administrationen mente, at USA nu besad en militær og moral dominans, som tillod at man kunne agere absolut supermagt i en ny liberal verdensorden.

Derudover markerede afslutningen på Golfkrigen også begyndelsen på Irak som et centralt fokus i amerikansk udenrigspolitik, og dermed også begyndelsen på en kontinuerlig militær tilstedeværelse i regionen. Op til Irakkrigen i 2003 blev Golfkrigen efterfulgt af talrige operationer som fx Provide Comfort, Southern Watch og Desert Fox. Disse operationer har dog aldrig fået lige så meget opmærksomhed i historiebøgerne.

Golfkrigen fik også stor betydning for militæret og på den måde man tænkte om moderne krig. Mange i den politiske og militære ledelse mente at den nye teknologi, som man havde anvendt i krigen, ændrede kriges grundlæggende natur. Man konkluderede at teknologi nu kunne erstatte soldater og samtidig eliminere ukendte faktorer, og dermed gøre krig videnskabeligt forudsigeligt og uden tab af menneskeliv.

I en lang årrække var man blændet af netop disse perspektiver samt en række falske læresætninger man uddrog om krigen, og som man lavede den følgende forsvarsplanlægning efter. I mellemtiden glemte man, at krig aldrig er lineært, matematisk og pænt, men altid en beskidt og uforudsigelig affære. Det blev Irakkrigen en dyr og blodig påmindelse om.

Laura Hollænder Schousboe er cand.mag i historie og videnskabelig assistent, Center for Militære Studier, Københavns Universitet

Om forfatteren:

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.