Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Trump kan sikre et konservativt USA i årtier frem

Valgresultatet handler om meget mere, end fire år med Trump i Det Hvide Hus. Det handler om minoriteters rettigheder, kvinders ret til abort, retten til at bære våben, regler for kampagnemidler og valgdistrikters opdeling. Det handler om the Supreme Court – USA’s Højesteret og Trumps mulighed for at sikre et konservativt USA i årtier frem.

Når Trump bliver indsat som USA’s 45. præsident, er én af hans første opgaver at vælge en ny højesteretsdommer til den Amerikanske Højesteret. Trump har under valgkampen lovet at nominere en konservativ højesteretsdommer. En gennemførelse af det valgløfte vil sikre et konservativt flertal blandt de ni dommer ved den Amerikanske Højesteret, og det flertal bliver ikke bare afgørende for de kommende fire år. Trumps valg til Højesteretten kan få betydning for det amerikanske folks elementære og grundlæggende rettigheder i de næste 20-30 år. Højesteretsdommerne bliver nemlig valgt for livet. Meget tyder endda på, at Trump, i løbet af sin embedsperiode, får mulighed for at udnævne yderligere 1-3 højesteretsdommere, da flere af de nuværende dommere er aldrende. Beslutningerne omkring Højesteretten har derfor vidtrækkende konsekvenser, der strækker sig langt ind i amerikanernes fremtid, men som også gør fortidens diskussioner omkring tidligere højesteretssager aktuelle på ny.

Højesterettens magt
I juni 1969 opdagede Norma L. McCorvey fra Texas, at hun var gravid med sit tredje barn. Hun ønskede ikke at gennemføre graviditeten, og forsøgte derfor at finde en mulighed for at få foretaget en abort. Da abort var ulovligt i staten Texas, med mindre graviditeten var sket som følge af voldtægt, lykkedes det ikke for McCorvey. I stedet opsøgte hun to advokater, Linda Coffee og Sarah Weddington. Sammen med dem sagsøgte hun, under aliaset Jane Roe, staten Texas, der var repræsenteret af distriktsadvokaten Henry Wade. McCorvey’s argument var, at forfatningen beskytter hendes ret til privatliv, og dermed hendes ret til at træffe personlige beslutninger – herunder at få foretaget en abort. Sagen er kendt som Roe v. Wade, og er én af de mest berømte retssager i USA’s historie. I januar 1973 afgjorde den Amerikanske Højesteret, at retten til abort er en fundamental borgerret, som er beskyttet af den Amerikanske Forfatnings 14. Amendment, der beskriver retten til privatliv. Dermed blev alle love, der forbød en kvindes ret til abort, med ét erklæret forfatningsstridige og ugyldige.

Sådan udøver den Amerikanske Højesteret sin magt ved brug af prøvelsesretten. De ni højesteretsdommer vurderer, ud fra egne ideologier og fortolkninger af forfatningen, hvorvidt lovgivningen i en given retssag er forfatningsstridig. Siden 1973 er den Amerikanske Højesteret støt gået i en mere konservativ retning i dens afgørelser. Det skyldes et flertal af konservative dommere, udnævnt af republikanske præsidenter. Efter den konservative højesteretsdommer Antonin Scalias død den 13. februar i år, har der dog været en lige fordeling med henholdvis fire republikansk og fire demokratisk udnævnte højesteretsdommere. På grund af et republikansk flertal i Senatet har det været umuligt for Obama at få udnævnt sin kandidat til Højesteretten, Merrick B. Garland. Derfor er det op til den kommende Præsident Trump at vælge en ny højesteretsdommer – og på Trumps liste over mulige kandidater står en række konservative dommere, der både tæller modstandere af homoseksuelles ret til ægteskab og modstandere af afgørelsen i Roe v. Wade.

Trumps “originale” valg
Allerede tilbage i maj var Trump ude med sin første liste af mulige kandidater til Højesteretten. Listen var udarbejdet sammen med The Federalist Society, der er en konservativ organisation, som kæmper for en reform af det juridiske system i USA. The Federalist Society sværger ved en retsfilosofi kaldet “originalisme”, der handler om, at dommere ikke bør tolke den Amerikanske Forfatning ind i en nutidige kontekst, men i stedet bør efterleve forfatningens ord præcist som de blev skrevet og tænkt tilbage i 1789. Den nu afdøde højesteretsdommer, Antonin Scalia, var stor fortaler for originalisme.

I september blev Trumps liste, der oprindeligt talte 11 dommere, udvidet til i alt 21 mulige kandidater til embedet som højesteretsdommer. Selvom den udvidede liste er en smule mere nuanceret, end den oprindelige, da der er tilføjet flere kvinder samt kandidater med anden hudfarve end hvid, består den stadig udelukkende af åbentlyst konservative dommere. På listen er blandt andre: Charles Canady, nuværende dommer ved Floridas Højesteret og modstander af homoseksuelles ret til ægteskab. David Stras, nuværende dommer ved Minnesotas Højesteret og tidligere assistent for højesteretsdommeren Clarence Thomas, der bliver kaldt den eneste nuværende højesteretsdommer, der er ægte originalist. William H. Pryor, dommer ved en føderal appeldomstol og udtalt modstander af afgørelsen i Roe v. Wade. Listen fortsætter med lignende eksempler, og den tyder på, at USA’s fremtidige Højesteret vil have konservative værdier og principper i fokus i dens afgørelser.

I den tredje præsident-debat sagde Trump, at Roe v. Wade automatisk ville blive omstødt, hvis han blev præsident. Så simpelt er det dog ikke. Nye højesteretsdommere kan selvfølgelig ikke bare kræve nye afstemninger for at omstøde afgørelser i allerede afgjorte sager som fx. Roe v. Wade eller Perry v. Schwarzenegger, retssagen, der gav homoseksuelle retten til at indgå ægteskab. Sagernes afgørelser kan dog omstødes, hvis nye retssager med lignende temaer og problemstillinger bliver stillet for den Amerikanske Højesteret. En overvægt af konservative dommere vil kunne betyde, at retten til abort og homoseksuelles ret til at indgå ægteskab kan blive erklæret forfatningsstridige. Andre store temaer er ligeledes på spil. Retten til at bære våben blev stadfæstet ved Højesteretten i 2008, og Trump har svoret at vælge en dommer, der fortsat vil stadfæste den dom. I en afgørelse fra 2010, i sagen Citizens United v. FEC, blev muligheden for at yde økonomisk støtte til politiske kampagner voldsomt udvidet, hvilket betragtes som årsagen til de seneste års kampagners svimlende budgetter. Både Clinton og Trump har udtalt kritik af Citizens United, men da det var fem konservative dommere, der stemte for i sagens afgørelse tilbage i 2010, vil en nyudnævnt konservativ dommer næppe arbejde for at omstøde den afgørelse. Sager om opdelingen af valgdistrikter, så de giver mere demografisk, og dermed mere demokratisk, mening i det komplicerede amerikanske valgsystem, forventes ligeledes at blive påvirket af en kommenede konservativ dominans i Højesteretten. Det konservative USA er nemlig ikke interesseret i at ændre valgdistrikternes geografi, da det med al sandsynlighed vil være til demokraternes fordel ved fremtidige valg.

Senatets godkendelse
Før amerikanske borgerrettighedsgrupper og demokratiske interesseorganisationer begynder at protestere, skal Trumps nominering af en ny højestretsdommer først igangsættes. Efterfølgende skal nomineringen godkendes af Senatet ved et simpelt flertal, hvilket betyder, at minimum 51 ud af 100 senatorer skal stemme ja. Her har Trumps nominering gode muligheder for en godkendelse, da Senatet, ligesom Repræsentanternes Hus, fastholdt et republikansk flertal ved valget i tirsdags.

Demokraternes mulighed for indflydelse i valget af en ny højesteretsdommer er derfor næsten ikke-eksisterende. De demokratiske senatorer kan dog forsøge at true med en såkaldt filibuster, der bedst kan beskrives som en måde at trække debatter i Senatet i langdrag for at forhindre, at en afstemning finder sted. En senator kan stille sig på talerstolen og blive ved med at tale i timevis om hvad som helst, hvorefter en ny kan overtage. I det Amerikanske Senat er det en tilladt form for protest, der kan stoppes ved en afstemning om, hvorvidt debatten, og hermed filibusteren, skal afsluttes. Sådan en afstemning kræver et 60 personers flertal. På trods af den, for nogle, lidt barnlige protest, kan en filibuster være anvendelig for et parti i undertal. Republikanernes flertal tæller nemlig 52 senatorer – altså ikke nok til at stoppe en filibuster.

Håbet for demokraterne kan derfor være, at en stærk filibuster, eller blot truslen om en, vil få Trump til at nominere en mere moderat kandidat til embedet som højesteretsdommer. Håbet er dog skrøbeligt, da Trump har lovet vælgerne en klar konservativ linje i sine højesteretsnomineringer. Fremtiden vil vise, om han holder, hvad han har lovet. Imens ruster den nuværende højesteret sig på en ny fremtid. Flere amerikanske kommentatorer talte før valget om, at de to aldrende, liberale dommere Ruth Bader Ginsburg og Stephen Breyer, der begge blev udnævnt af Bill Clinton, snart vil lade sig pensionere. Nu synes alle enige om, at de to vil hænge i med næb og kløer de næste fire år for at forhindre, at konservative holdninger og “originalisme” får lov til at bestemme Højesterettens afgørelser i de næste mange årtier.

Written By

Marie Apitz er bachelor historie fra Københavns Universitet med fokus på amerikansk historie og politik, særligt den amerikanske forfatning. Har desuden studeret journalistik på Syddansk Universitet. Tilknyttet Kongressen.com som juridisk analytiker. Tlf. 20681170 Mail: marie.apitz@gmail.com

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen