Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Trumps fejlhåndtering stimulerer Kennedy konspirationerne

Efter Trumps kovending i forbindelse med offentliggørelsen af JFK filerne i torsdags, har konspirationsteoretikerne fået nyt benzin på bålet. En ganske unødvendig situation, der kunne have været undgået, hvis Trump havde håndteret sagen rigtigt fra starten.

Prøv at forestille jer følgende scenario. Det er weekenden før offentliggørelsen af de hidtil klassificerede dokumenter om JFK mordet. Præsident Trump er som så ofte før ved at kridte banen op til et tweet. Det skal handle om manden, der for mere end et halvt århundrede siden, havde samme embede som Trump, nemlig John Fitzgerald Kennedy.

Dagen, hvor de resterende godt 3600 dokumenter om Kennedy-mordet skal offentliggøres, nærmer sig. Det er langt fra alle, der synes at dette er nogen god ide. Især i efterretningstjenesterne er der stor utilfredshed med udsigterne til at samtlige af de hemmelige filer nu bliver offentligt tilgængelige. Det ved Trump godt. Det er ikke nogen hemmelighed. Tværtimod har den holdning været velkendt allerede før Trump rykkede ind i Det Hvide Hus og før deadline for offentliggørelsen nærmede sig.

Trump lægger an til at tweete. Og det er så her, I skal prøve at forestille jer følgende scenario. Førnævnte er nemlig situationen, som den så ud forrige weekend.

Forestil jer så, at Trump havde sagt følgende:
“Mordet på præsident Kennedy var og er fortsat en national tragedie. Et åbent sår på den amerikanske folkesjæl, som aldrig rigtig vil hele helt, selv her mere end et halvt århundrede efter. Dette er en sag, der med grund optager mange amerikanere. Også mig. Kennedy var en stor præsident og en sand amerikaner. Endnu findes der cirka 3600 filer omkring mordet, der hidtil har været klassificerede. Det er mit klare ønske at så mange af disse dokumenter som muligt, vil blive offentligt tilgængelige for den amerikanske befolkning, så hurtigt som muligt. Jeg er allerede nu i tæt dialog med efterretningstjenesterne, og er glad for at kunne fortælle jer, at meldingen derfra er, at mere end 2/3 af dokumenterne med sikkerhed kan frigives på torsdag. På nuværende tidspunkt er der imidlertid usikkerhed om en række af dokumenterne allerede er klar til offentliggørelse på torsdag. Dette skyldes ikke, at hverken jeg eller efterretningstjenesterne ikke ønsker fuld åbenhed over for jer, det amerikanske folk. Det handler i stedet om national sikkerhed. Selv om der er tale om begivenhederne fra det forrige århundrede, kan der i papirerne være oplysninger, som kan risikere at kompromittere amerikansk national sikkerhed og efterretningsarbejde i dag. Den risiko hverken kan eller vil jeg som amerikansk præsident løbe. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke sikkert at den sidste 1/3 af dokumenterne kan offentliggøres på torsdag. Såfremt dette er tilfældet, ved I nu besked om grundlaget herfor. Og I har mit ord på, at de dygtigste folk på området hurtigst muligt vil afklare, hvor mange af de resterende dokumenter, der kan offentliggøres i løbet af det kommende halve år. Det er forhåbentlig dem alle, men jeg er sikker på, at I alle forstår og er enig i, at nationens sikkerhed går forud for alt andet. Jeg vil løbende holde jer orienteret og takker for jeres støtte og forståelse. Æret være præsident Kennedys minde.”

Tænk engang, hvis det havde været beskeden fra Trump forud for offentliggørelsen i torsdags.

Det var det som bekendt ikke.

I stedet skrev Trump på Twitter i weekenden før offentliggørelsen, at alle dokumenter nu ville blive offentliggjorte. Hvorpå han ændrede holdning i den 11. time, valgte at offentliggøre kun cirka 2800 af dokumenterne og i øvrigt lod forstå, at han ikke havde haft noget andet valg.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg tog mig lidt til hovedet, da jeg fredag morgen dansk tid vågnede op til nyheden om Trumps håndbremsevending. Ikke fordi det ikke var forståeligt nok, at han valgte at tage hensyn til ønskerne fra efterretningstjenesternes side om at få undersøgt en række af dokumenterne nøjere, inden de blev offentliggjorte. Det hensyn var og er fuldt forståeligt. Men det kom til at se yderst kluntet ud efter han havde sagt at han nu ville lægge alt frem for amerikanerne. Og så et minut i midnat trækker i nødbremsen med undskyldningen at han ikke havde noget valg.

Der er konspirationsteorier nok om Kennedy-mordet. Ligesom der gennem årene har været rigeligt med sjusket efterretningsarbejde, elendig kommunikation og hemmelighedskræmmeri om sagen. Derfor kan man nærmest heller ikke nærme sig Dealey Plaza i Dallas i dag uden at blive mødt af en hær af selvudnævnte Kennedy efterforskere, som vil fortælle dig, hvad der i virkeligheden skete den novemberdag tilbage i 1963. Den skade er allerede sket. Og det vil formentlig tage mange år, hvis nogensinde, at få de konspirationer til at forsvinde.

Den del, kan man ikke bebrejde Trump. Men præsidenten burde have været bevidst om, hvor ømtålelig en sag, Kennedy-mordet er og har været gennem årtier. Og at det derfor ikke var helt ligegyldigt, hvordan han håndterede offentliggørelsen af de cirka 3600 dokumenter. Den opgave forsømte den siddende amerikanske præsident imidlertid. I stedet blev der kastet ny benzin på et i forvejen godt blussende konspirationsbål.

Nu har Trump så efterfølgende været ude og sige, at han han da bestemt planlægger at offentliggøre de resterende dokumenter. Han har imidlertid ikke sagt noget om, hvornår det kommer til at ske. For den tidsramme på seks måneder, er ikke en garanti for at de resterende dokumenter offentliggøres derefter. Det er blot inden for den periode at de resterende dokumenter skal undersøges nærmere med henblik på mulig offentliggørelse. Der er ikke sat en automatisk offentliggørelsesdato i kølvandet på de seks måneder.

Dermed vil konspirationerne om mordet og om der mon er nogen, der prøver at skjule noget, fortsætte. Det er ærgerligt. Og det er unødvendigt. Men det er ikke desto mindre realiteterne, fordi Trump som så ofte før lagde alt for bombastisk fra land på Twitter. Hvilket næppe bliver sidste gang, vi kommer til at se det. Nok heller ikke om Kennedy papirerne.

Køb ‘JFK100’ her

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Grundlagde Kongressen.com i 2012 og er en af landets mest benyttede USA-analytikere i både i tv og radio. Medvært på de populære podcastserier ‘POTUS’ og ‘Kennedyland’ og forfatter til flere bøger om amerikansk politik, blandt andet 'KENNEDY', 'De Største Taler' og senest 'Kampen Om Det Hvide Hus'. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i 2025.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen