Trumps finalist takkede nej
17. februar 2017  //  Af:   //  Analyse, Sikkerhedsrådet  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

Der har ikke været nogen formildende omstændigheder for præsident Trump ved den forgangne uge, når vi ser på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Hans nationale sikkerhedsrådgiver måtte trække sig, og der er mistanke om, at han har begået lovbrud. Værre endnu for Trump så lader det til at hans foretrukne kandidat som afløser, viceadmiral Robert Harward har takket nej til jobbet. Alt imens sejler amerikansk udenrigspolitik.

Lige indtil sidste øjeblik, så havde Michael Flynn sin præsidents opbakning. Sådan er det jo – men så måtte han gå. Nu lader det så til at Flynn har sin præsidents støtte igen. Hvis vi spørger præsident Trump, så er hovedhistorien nemlig ikke, at hans nationale sikkerhedsrådgiver havde samtaler med den russiske ambassadør om amerikanske sanktioner, heller ikke at Flynn løj for præsidenten og vicepræsidenten. Nej historien er de mange læk, som lige nu hjemsøger hans administration. Det har jo så også ført til en af ugens gode konstateringer, nemlig at lækagerne er alvorlige og rigtige, men historierne der bygger på lækagerne er falske…

Men lige nu mangler præsident Trump altså en national sikkerhedsrådgiver, og det kan ses. Amerikansk udenrigspolitik sejler lige nu. Der er ingen retning, og der er ingen i Det Hvide Hus, som kan samle trådene og udstikke en fælles koordineret kurs. Det ser vi bl.a. på de blandede udmeldinger som er kommet om Rusland, hvor Trump hidtil har været villig til at overveje at løfte sanktionerne mod Rusland, og sågar lade dem beholde Krim-halvøen. Nu lyder det at USA forventer at Rusland ”leverer Krim tilbage” – som om far beder sit barn om at levere et stykke legetøj tilbage. Det samme med Kina, hvor Trump nu støtter Et-Kina politikken, efter tidligere at have sagt at han ikke kunne se hvorfor han skulle det.

Der er simpelthen for mange kovendinger i amerikansk udenrigspolitik i øjeblikket, og manglen på en national sikkerhedsrådgiver til at koordinere og støtte præsidenten i at udstikke en kurs betyder at udenrigsminister Rex Tillerson og forsvarsminister James Mattis må flyve noget nær i blinde i øjeblikket.

Det store rod som administrationen befinder sig i, lader også til at have været udslagsgivende for Trumps foretrukne kandidat til at afløse Michael Flynn som national sikkerhedsrådgiver. Pensioneret viceadmiral Robert Harward ville ellers have været en oplagt kandidat. Uddannet Navy SEAL, uddannet bl.a. i Iran og dermed i stand til at tale persisk, erfaring som næstkommanderende ved US Central Command, kommandoen med erfaring med militære operationer i Mellemøsten og flere års erfaring ved det Nationale Sikkerhedsråd. Dette imponerende CV suppleres af et tæt personligt forhold til forsvarsminister James Mattis fra tiden som hans næstkommanderende ved Central Command. I første omgang bad han højst overraskende om et par dages betænkningstid, men i sidste ende takkede han nej til jobbet som national sikkerhedsrådgiver, og to forklaringer florerer lige nu. Den ene at han af økonomiske årsager takkede nej. Lige nu har han et højt betalt job hos flyfabrikanten Lockheed Martin, og løndykket skulle ifølge nogen have været for stort. En anden og måske mere plausibel forklaring er, at han synes der er for meget rod i administrationen, og det ville han ikke være del af. Andre medier citerer kilder for at sige, at han skulle have haft lange debatter med venner og sig selv om pligten til at adlyde når præsidenten kalder, og det at være del af Trumps hold.
Ikke just et rungende vote of confidence.

Et andet kæmpe problem for Trump lader til lige nu at være, at han ligger i krig med sine efterretningstjenester. I længere tid har han angrebet efterretningstjenerne for ikke at have styr på deres ting og direkte udtrykt mistillid til dem. Nu lader det så til at de skyder igen, ved bl.a. at lække informationer om Flynns samtaler med den russiske ambassadør.
Det er en kamp som Trump ingen interesse har i at have, men som han selv har valgt.

Der er altså nok at tage fat på for den nye nationale sikkerhedsrådgiver, når han bliver fundet. En udenrigspolitik som mangler retning og styring, samt et betændt forhold til de 17 efterretningstjenester, som lige nu lader til at have knivene klar til at slå tilbage mod deres præsident.

Om forfatteren:

Philip Chr. Ulrich er udenrigsredaktør på Kongressen.com og har ansvaret for 'Sikkerhedsrådet'. Han er cand.mag. i amerikanske studier fra Syddansk Universitet med studieophold i Amsterdam. Han har tidligere arbejdet som fuldmægtig ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, og ved Civil-Military Cooperation Centre of Excellence i Holland. Forfatter til 'Obama Doktrinen' og blandt bidragyderne til ‘Fem År Med Obama – Forandring Vi Kunne Tro På?’, ‘Fiktionens Magt’ og ‘Den Amerikanske Drøm’.

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.