Spillet om senatet har længe været helt lige. Men efter Trumps katastrofale weekend blev en række af de republikanske senatskandidater endelig nødt til at trække deres støtte. Demokraterne er pludselig blevet favoritter til at overtage flertallet.
WASHINGTON D.C.: Kelly Ayotte befandt sig pludselig i midten af en klassik New Hampshire storm. Af kritik. I en tv-debat havde den republikanske kandidat til senatet buset ud med en uheldig udtalelse. At hendes partis præsidentkandidat Donald J. Trump ’absolut’ var en rollemodel for børn.
Som så mange republikanske kandidat til senatet havde hun balanceret gennem hele valgkampen. Mellem at erklære sin støtte og formelt give en støtteerklæring. Politisk spin af højeste kaliber. Det havde virket og Ayotte havde ført i gennemsnittet af målinger og tiltrukket højere støtte end reality-stjernen i ’the Granite State’.
Men fredag eftermiddag offentliggjorde Washington Post en video af Donald Trump, der indeholdte adskillige uanstændige kommentarer om kvinder, og hvor han pralede af tidligere seksuelle overgreb.
Som tårnet i slutningen af et spil ’Klodsmajor’ kollapsede republikansk støtte omkring deres præsidentkandidat efter en uge med dalende støtte i målingerne. I skrivende stund har 61 senatorer, repræsentanter og guvernører meldt ud, at de ikke vil stemme på deres partis kandidat i november.
”Jeg kan og vil ikke støtte en præsidentkandidat, som praler af at nedværge og overfalde kvinder. Jeg stemmer hverken på Donald Trump eller Hillary Clinton, men vil i stedet indskrive guvernør Mike Pence,” skrev Ayotte i en meddelelse på Twitter.
En håbløs situation
I den anden ende af landet fortalte senatskandidaten i Nevada Joe Heck en forsamling, at han ikke længere kunne støtte mønsteret af opførsel og kommentarer, som Donald Trump stod bag.
Kort tid efter begyndte buh-råbene.
Han og de republikanske håbefulde i battleground-staterne har linedanset sig igennem valget.
De kan ikke tåle at miste svingvælgerne og de moderate republikanere, som har droppet Trump, men som stadig vil stemme for, at et republikansk senat kan holde Clinton ansvarlig.
Men som buh-råbene indikerer, så står de nu overfor endnu mere problematisk spørgsmål:
Hvad hvis basen forlader dem?
De fleste stater, som er i spil til senatet er battleground-stater. Vi snakker for eksempel om Florida, Pennsylvania, Ohio og New Hampshire. Hvis Trumps kollaps fortsætter kan det få millioner af republikanske vælgere til at blive hjemme, og det kan gøre det umuligt for dem at samle nok stemmer sammen.
Teoretisk kan vi kigge på, hvad der sker, når der ikke er en præsidentkandidat på stemmesedlen. Over 39 millioner republikanere stemte i valget i 2012. I 2014 mødte blot 24,6 millioner republikanske vælgere frem. Selvom det ikke er sandsynligt, at 15 millioner ikke møder frem den 8. november, så er det et mareridt for republikanernes håb for at holde flertallet i senatet.
Hvis klassiske republikanske vælgere, som kampagnerne har bygget ind i deres forudsætninger for at nå til en sejr ikke møder op, så kan det ikke bare betyde tab i svingstaterne. Traditionelle røde stater, som North Carolina, Georgia, Missouri og Arizona er pludselig i spil. Samtidig står de kandidater, der har trukket deres støtte til Trump nu overfor en skrækscenariet, at de hardcore Trump-vælgere vil straffe dem og kun stemme i præsidentvalget. Faren er endnu større med en kandidat som Trump, der vil kunne finde på at opfordre sine vælgere til at holde sig fra de illoyale senatskandidater.
Det tredje mareridtsscenarie afhænger af, hvordan det republikanske parti reagerer. Lederen i huset Paul Ryan har ifølge Reuters opgivet at støtte Trump og vil nu kun fokusere på at holde flertallet i repræsentanternes hus. En klar ulempe, siden kernevælgere for en kandidat til huset ikke er de samme som vælgerne, der stemmer til præsidentvalget eller senatet.
Reince Pribus, lederen af det national parti, erklærede sent i går, at partiet stadig bakker op om deres kandidat. Tidligere har han truet med at trække den institutionelle støtte til de kandidater, der ikke støtter Trump. Det betyder ingen finansiering, og at partiets ’get out the vote’-program ikke vil hjælpe de kampagner med at få folk til stemmeurnerne.
Hvis du vil se, hvordan det ser ud, kan du kigge på Todd Akins kampagne i 2012. Efter Akins kommentarer og, at den kvindelige krop har en måde at lukke ned, hvis vi snakker om en ”legitim voldtægt” forlod det republikanske deres kandidats synkende kampagne. Akin tabte til demokraten Claire McCaskill med 16 procentpoint i den røde stat Missouri, som Romney vandt med ni procentpoint over Obama.
Hvis Trump trækker hele det republikanske parti med sig, ligner det pludselig et solidt demokratisk flertal.
Og det vil ikke bare betyde, at Clinton får nemmere ved at regere. Det vil give hende en unik mulighed til at fylde en tom plads i Højesteret og potentielt erstatte op til fire højesteretsdommere. En liberal domstol med et 5-4, måske endda et 6-3 flertal vil ikke bare være den første i en generation. Det vil åbne muligheden for et venstredrejning i amerikansk politik, vi ikke har set siden 1950’ernes såkaldte Warren Court, der blandt andet gjorde segregation i skolerne ulovlig og indførte et kategorisk ret til en advokat i kriminelle retssager.
På samme måde kan hun udfylde de mange tomme pladser i de føderale domstole og placere mere venstreorienterede personer i sin regering og sin administration. En enorm magt i det nuværende politiske miljø, hvor langt de fleste love bliver indført på statsniveau, men skal godkendes af de føderale domstole, og hvor den mest betydningsfulde politik bliver skabt gennem såkaldte executive orders og regler fra diverse ministerier.
Hold godt øje med, hvordan spillet om senatet udvikler sig i de næste uger. Det kan blive forskellen mellem, om Clinton er tvunget til at søge kompromisser eller være i position til at ændre retningen i lovfortolkningen i de amerikanske domstole.
You must be logged in to post a comment Login