Trumps offensive strategi kan bringe retssamfundet i fare
5. februar 2018  //  Af:   //  Analyse  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

Det bedste forsvar er et stærkt angreb – Trumps reaktionsmønster er tydeligt, når hans integritet og gennemslagskraft som præsident er i fare. Det er kommet til udtryk i gentagende angreb på det amerikanske retssystem, og senest har Trumps kritik af FBI skabt overskrifter i hele verden. Trumps kontinuerlige angreb på USAs grundlæggende institutioner vækker dog stigende bekymring blandt iagttagere, der frygter for både befolkningens og hele systemets retssikkerhed.

De seneste uger har budt på en række nye udviklinger i den efterhånden lange saga om Trump-kampagnens mulige forbindelser til Rusland. Det kulminerede i fredags, da Efterretningskomiteen i Repræsentanternes Hus besluttede at offentliggøre et notat, der er udfærdiget af republikanerne. Forinden havde Trump erklæret notatet for “declassified” – altså ikke længere hemmeligt – under højlydte protester fra FBI, der kaldte handlingen for stærkt bekymrende. Notatet kritiserer nemlig FBIs procedurer i forbindelse med at skaffe en retskendelse for at aflytte Trumps tidligere kampagne-rådgiver, Carter Page. Ifølge det republikanske notat, der er blevet kendt som Nunes-notatet, navngivet efter den republikanske formand for Efterretningskomiteen, undlod FBI at oplyse om demokraternes finansielle involvering i dele af undersøgelsen, da der blev anmodet om retskendelsen. Demokraterne offentliggjorde samtidig et notat, der beskylder Nunes-notatet for ikke at være fyldestgørende og dermed skabe et skævvredet billede af virkeligheden.

Ovenstående udvikling er i sig selv en meget usædvanlig situation, der er hidtil uset i amerikansk politik. Samtidig valgte Trump i fredags, endnu engang, at rette stærk kritik mod de involverede. Her erklærede præsidenten, at FBIs handlinger er “vanærende”, og at institutionen burde skamme sig. Det burde egentlig ikke længere overraske, at Trump bruger stærke retoriske virkemidler i situationer, hvor hans præsidentembedes integritet er i fare. Faktisk er det langt fra første gang, at Trump lægger sig ud med offentlige institutioner. I det seneste år har han åbent kritiseret Kongressen, de føderale domstole, medierne, efterretningstjenesterne, hans eget parti samt dele af justitsministeriet – og desuden også store dele af Hollywood og en række professionelle sportsudøvere. Der er snart ikke en gren af det amerikanske samfund, som Trump ikke har udvist kritik overfor. Flere iagttagere og analytikere beskriver derfor Trumps offensive strategi som stærkt bekymrende og endda til fare for det amerikanske samfunds retssikkerhed.

Der er nemlig ikke blot tale om retoriske virkemidler, der kan få indflydelse på kommende politiske kampagners udfald. Nye undersøgelser viser, at befolkningens tillid til retssystemet og håndhævere af loven, herunder domstolene og FBI, er faldende. Ifølge tidligere FBI agent og anklager, Christopher Hunter, kan det ikke blot få betydning for befolkningens reaktion på de igangværende undersøgelser af Trump-kampagnens russiske forbindelser, men også for fremtidige retssager, der ikke har nogen forbindelse til præsidenten. Hunter beskrev i fredags til avisen The New York Times, at han er bekymret for, at jurymedlemmer vil være skeptiske overfor vidneudsagn fra FBI agenter i kriminalsager uden relation til Trump. “Det kræver kun et enkelt jurymedlems tvivl om FBI, at sænke en sag,” udtalte han, og hans bekymring bakkes op af både fagpersoner og forskere inden for amerikansk politik.

Ifølge dem bunder problemet i, at Trump ikke blot retter kritik mod enkeltpersoner, som da han fyrede direktøren for FBI, James Comey, i begyndelsen af sin præsidentperiode, eller da han kritiserede en føderal dommer for at dømme imod indrejseforbudet. Trump bruger nemlig de enkelte sager til at kritisere hele institutioner i systemet. Senest har han beskyldt hele det føderale retssystem for at være “ødelagt” og, som nævnt tidligere, FBI for at være en “vanærende” institution – og den form for kritik er ikke før set i amerikansk politik.

Det nærmeste man kommer en lignende situation var, da præsident Nixon fyrede anklageren i Watergate- sagen i 1973, hvilket fik både daværende statsanklager og vice-statsanklager til at sige op. Dengang var præsidentens kritik dog rettet mod enkelte personer, og ikke hele det juridiske system. Samtidig gjorde stærke reaktioner fra både medier, politikere og befolkningen det utænkeligt, at nogen fremtidig præsident ville turde at fjerne en anklager, der er igang med undersøge en siddende præsidents handlinger. Det mønster sås tydeligt i 1990’erne, da præsident Bill Clinton var under undersøgelse af daværende FBI direktør, Louis Freech. Selvom det dengang var offentligt kendt, at Clinton nærmest afskyede FBI direktøren, mundede det aldrig ud i direkte angreb på hverken Freech eller FBI fra præsidentens side. Derfor betragtes Trumps utallige angreb på både enkelte personer og hele statslige institutioner som en uforudset udvikling, hvis konsekvenser kan blive vidtrækkende for det amerikanske folks følelse af retssikkerhed.

Endeligt, så er det desuden en uvant situation, at FBI bliver kritiseret af den konservative fløj i amerikansk politik. Historisk set har demokraterne stået for størstedelen af den kritik som FBI har været udsat for gennem institutionens 109 år levetid. Den intensive republikanske kritik af FBI har derfor fået nuværende direktør, Christopher Wray, til at udsende en video, der er rettet mod FBIs ansatte. I videoen forklarer Wray, at han udmærket er klar over, at de seneste måneder og dages omtale af FBI har været foruroligende, men at han vil sikre, at der ikke er tvivl om, hvor institutionen står. Ifølge avisen the Washington Post, der har talt med kilder tæt på Wray, betyder det, at han vil forsøge at arbejde mod at genoprette tilliden til institutionen ved at vende tilbage til en såkaldt lav-profils ledelsesstil. Da Trump har kritiseret Wrays forgænger, James Comey, for netop at være en pralhals, der higer mediernes søgelys, kan Wrays nye taktik derfor muligvis blive en del af FBIs redning på sigt.

Spørgsmålet er dog om det er for sent. Den uvante situation, hvor en republikansk præsident sammen med Kongressen arbejder målrettet for at skabe mistillid omkring landet grundlæggende institutioner, gør det svært at forestille sig en opblødning af situationen. Det vil under alle omstændigheder kræve lang tids intensivt arbejde, at rette op på den tvivl, som Trump allerede har sået i befolkningen i forhold til både FBI og det øvrige juridiske system i USA. Og så længe Trump og hans præsidentielle kampagne er under undersøgelse er der intet, der tyder på, at han vil stoppe med at skabe grobund for mistilliden. Dermed kan Trumps offensive retoriske strategi ikke blot være med til at ændre brugen af og tilliden til det amerikanske retssystem – det sørger samtidig for at fokus fjernes fra det afgørende og essentielle spørgsmål: Hvad skete der egentlig under den præsidentielle valgkamp i 2016?

Om forfatteren:

Marie Apitz er bachelor historie fra Københavns Universitet med fokus på amerikansk historie og politik, særligt den amerikanske forfatning. Har desuden studeret journalistik på Syddansk Universitet. Tilknyttet Kongressen.com som juridisk analytiker. Tlf. 20681170 Mail: marie.apitz@gmail.com

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.