Tweets, trusler og travel ban – Trump i åben krig med domstolene
15. februar 2017  //  Af:   //  Analyse  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

Aldrig har en præsident været i så store juridiske problemer så tidligt i sin embedsperiode. På få uger har Trump formået at starte konflikter med både muslimer, domstolene, flere delstater, sin egen kandidat til Højesteretten og ikke mindst den amerikanske forfatning. Trumps problemer er dog langt fra overstået – Forude venter flere juridiske kampe.

De seneste uger har budt på en række åbne konflikter mellem Trump og det amerikanske retssystem. I domstole over hele USA er Trumps indrejseforbud blevet angrebet, og for næsten to uger siden vurderede en føderal domstol i delstaten Washington, at indrejseforbuddet er forfatningsstridigt. Samtidig har Trump offentliggjort sin kandidat til den amerikanske Højesteret, Neil Gorsuch. Der arbejdes nu hårdt i det Hvide Hus for at få ham godkendt i Senatet hurtigst muligt. Her truer demokratiske senatorer med at forhale processen, mens de lader kritikken hagle ned over Gorsuch, der paradoksalt nok har valgt at kritisere Trump, fordi præsidenten i et tweet kritiserede den føderale dommer, der stoppede indrejseforbuddet. For at gøre hele molevitten mere kompleks, så er indrejseforbuddet og udnævnelsen af en ny højesteretsdommer, nu ved at blive til ét uløseligt sammenhængende problem for den amerikanske præsident. Har du også svært ved at følge med? Lad os starte forfra og se på, hvad der sket i Trumps konflikter med domstolene i de seneste uger.

Den 27. januar underskrev Trump et præsidentielt dekret, der foranstaltede et indrejseforbud. Mere konkret, betød det, at personer fra syv lande med overvejende muslimske indbyggere blev nægtet indrejse i USA i 90 dage. Det drejede sig om landene Irak, Syrien, Libyen, Iran, Sudan, Somalia og Yemen. Derudover betød indrejseforbuddet, at alle flygtninge blev nægtet indrejse i 120 dage, mens et indrejseforbud for syriske flygtninge var gældende på ubestemt tid.

De umiddelbare reaktioner fra både medier, berømtheder, amerikanske arbejdsgivere og ikke mindst menneskerettighedsadvokater var overvældende. Få timer efter indrejseforbuddet trådte i kraft lagde de første advokater sag an imod det præsidentielle dekret. Samtidig mødtes mange amerikanerne i gaderne for at demonstrere mod præsidentens indrejseforbud. Den fælles besked fra modstanderne var, at indrejseforbuddet var diskriminerende og uamerikansk.

Den 31. januar var der nyt fra det Hvide Hus. Denne gang handlede det dog ikke om indrejseforbud og præsidentielle dekreter, men derimod om nomineringen af en ny højesteretsdommer. Siden Trumps sejr ved præsidentvalget, har amerikanerne ventet på at finde ud af, hvem der skal indtage Højesterettens niende plads, der har stået tom i et år efter den konservative dommer, Antonin Scalia, døde den 13. februar sidste år. Efter måneders hemmelighedskræmmeri offentliggjorde Trump den konservative, føderale dommer, Neil Gorsuch, som sin kandidat til Højesteretten.

Få minutter efter offentliggørelsen greb demokratiske senatorer ordet i flere amerikanske medier. Gorsuch blev kaldt en tvivlsom kandidat, og mange demokrater sagde offentligt, at de vil kæmpe med næb og kløer for at forhindre at Gorsuch bliver godkendt i Senatet. Modviljen mod Gorsuch skyldtes blandt andet, at et republikansk flertal i Senatet i næsten et år blokerede for Obamas kandidat til Scalias plads. Samtidig frygtede flere demokratiske senatorer, at Gorsuch ville blive Trumps ”stemme” i Højesteretten.

Modstanden mod Gorsuch druknede dog snart i endnu en retssag mod Trumps indrejseforbud. Delstaterne Washington og Minnesota angreb i en retssag store dele af Trumps indrejseforbud. Fredag den 3. februar afgjorde en føderal dommer i Seattle, James Robart, at Trumps indrejseforbud var i uoverensstemmelse med den amerikanske forfatning. Denne dom ophævede Trumps indrejseforbud over hele landet med øjeblikkelig virkning. Umiddelbart efter sagens afgørelse bad det Hvide Hus en appeldomstol om at foretage en haste-afvisning af Robarts afgørelse. Argumentet var, at USA’s sikkerhed var på spil. Det var dog ikke nok for appeldomstolen, der afviste anmodningen fra det Hvide Hus og bad om flere argumenter for at behandle sagen. Imens Trumps jurister var travlt beskæftigede med at få dommen afvist, tyede Trump til sin yndlings formidlingsform for at give sit syn på sagen.

I et opslag på det sociale medie Twitter skrev Trump, at Robarts afgørelse var ”latterlig,” og kaldte samtidig Robart for ”en såkaldt dommer.” Få dage efter appeldomstolens hasteafgørelse gik Trump igen til tasterne. Her skrev han blandt andet, at ”hvis der sker noget, så skyd skylden på ham [Robart, red.] og retssystemet. Det er på det her tidspunkt, at de to historier om henholdsvis indrejseforbud og udnævnelsen af en ny højesteretsdommer begynder at hænge sammen.

Mens demokratiske senatorer havde udtrykt stor modstand mod både Trump og hans nominering af Gorsuch, havde de republikanske senatorer forholdt sig positive overfor både Trump, hans kandidat til Højesteretten og ikke mindst indrejseforbuddet. Nu blev tonen mere tøvende fra Trumps støtter i Senatet. Lederen af det republikanske flertal i Senatet, Mitch McConnell, der ellers har vist sig som en stærk støtte af Trump, udtalte, at han mente, at det var bedst ikke at kritisere enkelte dommere. Samtidig voksede demokraternes argument om, at en godkendelse af Gorsuch ville betyde, at Trump ville få sin egen personlige støtte i Højesteretten. Argumentet mod Gorsuch hænger især sammen med, at flere og flere begyndte at forvente, at sagen om Trumps indrejseforbud vil ende i Højesteretten.

Den 7. februar forsøgte Neil Gorsuch derfor at distancere sig selv fra Trump. I en samtale med lederen af det demokratiske undertal i Senatet, Chuck Schumer, og den demokratiske senator, Richard Blumenthal, sagde Gorsuch, at han følte sig ”modløs” over Trumps angreb på domstolene, som han betragtede som ”demoraliserende”. Gorsuch nægtede at gentage udtalelsen offentligt, men gav Blumenthal lov til at viderebringe indholdet samtalen.

To dage efter, den 9. februar, slog den føderale appeldomstol endnu engang fast, at Robarts dom ikke skulle afvises. Derfor er indrejseforbuddet stadig ophævet over hele USA. Sagen er dog langt fra slut endnu. Der ventes spændt på Trumps næste træk, og her har han flere muligheder.

 

Han har nogle muligheder for, at få sagen genhørt foran et større dommerpanel ved den føderale appeldomstol. Denne mulighed tror de færreste dog på, at han vil benytte sig af, da udfaldet virker for usikkert at spå om. Trump vil ikke kunne vide, hvilke dommere, det større dommerpanel vil komme til at bestå af, og han risikerer derfor at være lige vidt efter en ny sag.

En mere sandsynlig mulighed er, at Trump vælger at anke sagen til Højesteretten. I den forbindelse kan han enten søge om at få hastebehandlet sagen, eller han kan gå ad de traditionelle veje og føre en almindelig højesteretssag, der kan tage mange måneder at afgøre. I sidstnævnte situation kan Trump nå at få indsat Gorsuch i Højesteretten. Dermed vil han have bedre chancer for at vinde, da Højesteretten vil komme til at bestå af fem dommere, der er udnævnt af republikanske præsidenter, og fire dommere, der er udnævnt af demokratiske – altså et konservativt flertal. En almindelig højesteretssag, der varer flere måneder, hænger dog ikke sammen med Trumps argumenter om, at indrejseforbuddet er en hastesag, der gælder nationens sikkerhed. Trump vil få et forklaringsproblem foran både befolkningen og domstolene, og det er derfor ikke en ideel løsning for præsidenten. Omvendt vil en hastesag i Højesteretten betyde, at der kun vil sidde otte dommere og vurdere sagen. Her er risikoen for stemmelighed meget stor. Hvis det sker, vil appeldomstolens dom igen gøre sig gældende, og Trump taber igen. Hans mangel på reaktioner efter appeldomstolens seneste dom tyder da også på, at han ikke har tænkt sig at anmode om en hastebehandling af sagen foran Højesteretten.

Der er en sidste mulighed, som både Trump og hans rådgivere har talt om i medierne de seneste par dage. Trump kan vælge at udskrive et helt nyt dekret. Det skal formuleres, så det ikke kolliderer med appeldommernes argumenter i afgørelsen om, at opretholde stoppet af indrejseforbuddet. Dommen har især fokus på, at indrejseforbuddet forhindrer delstaternes universiteter i at modtage studerende, forskere og undervisere fra de implicerede lande. Andre retssager i landet har haft fokus på, at indrejseforbuddet forhindrede større virksomheder i, at få medarbejdere til landet. Et nyt dekret med et nyt, men ”mildere” og mere nuanceret, indrejseforbud kan derfor være en mulighed for Trump.

Der er dog ingen tvivl om, at de seneste ugers tur gennem medie- og jura-møllen stiller krav til Trump. Hans uerfarne administration er blevet sat på prøve, mens lækager og opsigelser blandt personalet i hans administration har mudret processerne yderligere. Trump bør hanke op, bide tænderne sammen og ansætte nogle dygtige(re) jurister og rådgivere, hvis hans kommende dekreter og retssager skal udmønte sig i sejre. Indtil videre står det dog hen i det uvisse, hvad der vil ske i det juridiske drama, der udspiller sig mellem præsidenten og domstolene i USA. Sikkert er det dog, at det ikke bliver kedeligt at følge med i udviklingen.

Om forfatteren:

Marie Apitz er bachelor historie fra Københavns Universitet med fokus på amerikansk historie og politik, særligt den amerikanske forfatning. Har desuden studeret journalistik på Syddansk Universitet. Tilknyttet Kongressen.com som Højesteretsskribent. Tlf. 20681170 Mail: marie.apitz@gmail.com

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.