Udfordringerne for Trumps skattereform
12. april 2017  //  Af:   //  Analyse  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

De samme dynamikker, der ødelagde reformindsatsen af Obamacare, består internt i det Republikanske parti. Og sundhedslovens kollaps besværliggør det politisk spil om skattereformen.

WASHINGTON D.C.: Formanden for Repræsentanternes Hus Paul Ryan var ydmyg i sin pressekonference efter den republikanske sundhedslov the American Health Care Act fejlede for snart tre uger siden.

”Store reformer er svære,” sagde Ryan tørt.

Den foreløbige sundhedsfiasko udstillede den interne spild i det Republikanske parti og vanskeliggjorde gennemførelsen af resten deres lovmæssige agenda.

Præsident Trump og Speaker Ryan har nu begge sat det næste mål som skattereform. Det vil være en tiltrængt politisk sejr for en kaotisk administration, der ikke har udrettet noget markant. Samtidig er skattereform, særligt nedsættelse af selskabsskatten, populært blandt både republikanske kernevælgere og højreorienterede interessegrupper.

Hvis sundhedslovgivningen var en 800-meter, bliver skattereform et maratonløb. Det Hvide Hus har ifølge Reuters sat August som målet, men erkender at tidsplanen kan skride. Paul Ryan fortalte i sidste uge, at selvom Huset har en plan, så arbejder Senatet stadig på en. Det Hvide Hus har heller ikke ramt hovedet på sømmet endnu.

”Så selv de tre aktører er ikke enige endnu,” sagde Ryan.

Trump-administrationen og de Republikanske ledere i Kongressen står overfor en monumental udfordring. Begge politiske partier har forgæves gennem de sidste årtier forsøgt at reformere USA’s skattesystem, der bugner med smuthuller og obskure fradrag. Reagan var den sidste præsident, der lykkedes, da han ændrede systemet i 1986.

Før vi bevæger os videre i analysen, er det vigtigt at holde styr på, hvilken form for skattereform Republikanerne egentlig ønsker. De politiske mål i Ryans plan er at sænke selskabsskatten og skatten på ejendom og investering, mindske antallet af skattetrin fra syv til tre og forsimple reglerne for fradrag.

Republikanerne har en minimal margin, fordi de har besluttet sig for at benytte den såkaldte reconciliation-proces. Denne lovtekniske manøvre giver dem den fordel, at de kun behøver et flertal i Senatet for at gennemføre lovgivning. Omvendt begrænser det mulighederne for, hvad de kan gøre. Under reconcilation er det for eksempel ikke tilladt at pille ved Social Security, at øge den offentlige gæld i mere end 10 år frem, eller at ændre love, der ikke har direkte betydning for offentlige indtægter og udgifter. Skatteletterne i 2001 og 2003 under George Bush var for eksempel ikke finansierede. Derfor udløb de efter 10 år. Trump kunne ende med at give midlertidige skattelettelser, men det er ikke, hvad Republikanerne mener, når de siger skattereform.

Det er derfor, at Republikanerne mistede en vigtig hjørnesten i skattereformen med sammenbruddet af sundhedslovgivning. The American Health Care Act ville have fjernet skatter og frigivet omkring en billion dollars. Den pose penge skulle have finansieret andre skattelettelser, så en reformindsats undgik at påvirke det offentlige gæld udover ti-års perioden.

Men de lovtekniske problemer er en ting. De store problemer for republikanerne er politiske.

Det første er de interne konflikter mellem den populistiske fløj i Huset, the Freedom Caucus, og de mere moderate i den såkaldte Tuesday Club.

Formår Huset at finde konsensus, så er det ikke sikkert, at Senatet ville kunne finde et flertal. Ligesom med sundhedsreform, så er det svært at se, hvordan mere moderate senatorer som Susan Collins (R-ME) og Lisa Murkowski (R-AK) kan acceptere en lov, som også tilfredsstiller den yderste højrefløj i Huset.

Modsat AHCA, så har Det Hvide Hus ifølge POLITICO taget fuld styring i at udarbejde lovgivningen. Her er the West Wing besat af fløjkrige, hvor mere forretningsvenlige personer som skatteminister Steve Mnuchin og økonomisk rådgiver Gary Cohn er i konflikt med de økonomiske nationalister Steve Bannon og Steven Miller.

På samme tid er det langt fra sikkert, at deres plan minder om Paul Ryans, og at han vil kunne sælge den internt. Det handler især om den såkaldte grænseskat, der ville beskatte import med 20 procent, mens eksport ville bliver undtaget. I Ryans plan spiller grænseskatten en hovedrolle i finansieringen, og en af de vigtigste grupper Americans for Tax Reform støtter ideen. Men forslaget er ekstremt upopulær både i Det Hvide Hus og blandt konservative interesseorganisationer som Americans for Prosperity og Club for Growth, tænketanke som Heritage Foundation og store virksomheder som Wallmart og Target.

Andre muligheder for at finansiere skattereform såsom indførelse af moms eller en skat på fossile brændstoffer sidder ligeledes fast i mudderet uden bred opbakning. Og personlige fradrag på donationer til velgørenhed og boliglån virker også urørlige grundet deres høje popularitet blandt amerikanske vælgere.

Formår Trump, Senatets leder Mitch McConnell (R-KY) og Ryan ikke at forme de nødvendige interne koalitioner, kan de blive nødt til at søge Demokratiske stemmer. Trump har selv luftet den mulighed i den seneste tid. Men der er ganske enkelt ingen incitamenter for Demokrater til at arbejde med præsidenten på skatteområdet.

Trump er uhyrligt upopulær blandt demokratiske vælgere og deres græsrødder. Desuden ville skattelettelser for de rigeste, der altid har været et klassisk republikansk projekt og en stor del af Trumps plan fra valgkampen være uspiselige for venstrefløjen. Trump kunne presse nogle Demokrater ved at inkludere skattefradrag til infrastruktur, men har vist sig uvillig til at koble de to ting sammen.

Der er uopklarede spørgsmål, og det er stadig tænkeligt, at alle siderne kan finde et kompromis blandt de Republikanske kongresmedlemmer. Men jo længere tid, der går, jo sværere bliver det at gennemføre et større projekt, der ikke bare er midlertidige skattelettelser. Og trækker forhandlingerne ud, bevæger vi os hurtigt frem mod efteråret, hvor budgettet skal afklares. Når vi til 2018 har få politikere appetit til at gennemføre så stor en reform, der kan blive brugt som ammunition fra en primærvalgsudfordrer eller en modkandidat, eller frastøde donorer og interessegrupper.

Hvordan the Grand Old Party løser de interne splittelser, inter-kammer konflikter, og de ømtålelige politiske forslag forbliver på nuværende tidspunkt en gåde.

Eller sagt på en anden måde.

Store reformer er svære.

Om forfatteren:

Søren Dal Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og MA i 'Elections and Campaign Management' fra Fordham University i New York. Har tidligere arbejdet for forskellige amerikanske valgkampagner og er i dag bosiddende i Washington D.C., hvorfra han skriver om valgkampsteknik og vælgeradfærd for Kongressen.com

Relaterede nyheder

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.