Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Velkommen Til Trumps Verden

I eftermiddag afholder Atlantsammenslutningen et seminar om Donald Trumps udenrigspolitik. Til seminaret kan du høre udenrigsredaktør Philip Chr. Ulrich fortælle om emnet med udgangspunkt i hans nye bog “Velkommen Til Trumps Verden”. I dag kan du læse et uddrag af bogen her på Kongressen.

Seminaret afholdes af Atlantsammenslutningen den 14. september kl. 15.30-17.00 på Svanemøllens Kaserne, bygning 75

To visioner for amerikansk lederskab

Under valgkampen i 2016 stod to forskellige visioner for amerikansk internationalt lederskab overfor hinanden.

Clinton havde tjent som Obamas udenrigsminister, og forventningen var, at hendes udenrigspolitik på mange måder ville lægge sig i forlængelse af hans.
Den forskel som man forventede, der kunne være mellem Obama-regeringens udenrigspolitik og Clintons var et mere aktivt amerikansk lederskab. Et eksempel ville for eksempel have været en større villighed til at bidrage med udstyr og træning til syriske oprørsgrupper i kampen mod Bashar al-Assads regime.
Helt grundlæggende anså Clinton USA som værende en uundværlig aktør i det internationale system. Som hun så det, så var det nødvendigt, at USA var en aktiv leder i det internationale system, da kun USA kunne fungere som samlingspunkt for forandring og udvikling.
Clintons udenrigspolitik ville dog være ramt af de samme begrænsninger, som påvirkede Obamas udenrigspolitik, og derfor ville den efter al sandsynlighed ikke have været lige så aktivistisk, som Clinton ville have ønsket.

Overfor Clinton stod Trump med et meget anderledes budskab om amerikansk lederskab.
Den krigstræthed som havde hjulpet Obama i valgkampen i 2008, blev nu udvidet til en træthed af globalisering og det eksisterende internationale system. Trumps budskab var, at USA var blevet udnyttet i alt for mange år, og derfor ville den udenrigspolitiske linje med ham som præsident være baseret på to ord: America First.

Med en sejr i valgmandskollegiet blev Trump vinder af præsidentvalget den 8. november 2016. Dermed var der lagt op til udbredt forvirring og usikkerhed blandt USA’s allierede, for hvad der lå forude.For mange vælgere gav dette budskab rigtig god mening. De følte ikke den økonomiske fremgang, som mange talte om, at USA havde gennemgået under Obama. De blev fortalt om allierede udnyttelse af USA’s godhed og de manglende resultater i Irak og Afghanistan trods enorme økonomiske, menneskelige og politiske omkostninger for USA.
At USA skulle til at trække sig lidt tilbage og fokusere på egne problemer og arbejdspladser gav rigtig god mening for dem.

Siden Trump blev udnævnt til præsident den 20. januar 2017, er der en række ting som har karakteriseret hans udenrigspolitik:

  • Alt er en forhandling
  • Noget-for-noget tankegang
  • Fokus på opbygning af militære kapaciteter
Written By

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen