“Verden ved hvad vi står for – derfor lytter de”

Den danske forsvarsminister, Peter Christensen, var en travl mand, da han fra den 10. – 14. februar først var til NATO-topmøde, og derefter til stor sikkerhedspolitisk konference i München. Får en lille nation som Danmark et ben til jorden til konferencer, hvor verdens stormagter mødes? Ja er det klare svar fra forsvarsministeren i dette interview med Kongressen.com. Det gør de på baggrund af Danmarks internatonale engagement og værdier.

Der var mange emner som skulle diskuteres, da forsvarsministre fra NATO’s medlemslande mødtes i Bruxelles den 10. og 11. februar. Man skulle både diskutere kampen mod Islamisk Stat, et emne som amerikanerne ynder at bruge sådanne fora til at diskutere, samt udfordringerne med Rusland, flygtninge og andre sikkerhedspolitiske overvejelser som præger dagsordenen for både de europæiske og nordamerikanske allierede.

Herfra kunne ministrene nærmest deles om transporten, for mange skulle direkte videre til en stor årlig international sikkerhedskonference i München.

Disse møder og konferencer giver muligheder for ministre til, med et stort internationalt publikum, at diskutere de mange udfordringer som man i disse år står overfor. Til konferencen i München kommer hvert år statsledere, ministre, embedsmænd og lobbyister, og kan mødes i mere eller mindre formelle fora. Verdenssituationen kan altså vendes med de mest relevante aktører, hvad enten det foregår i en sofagruppe over en kop kaffe eller ved et formelt møde med en stor delegation på hver side af bordet.

Ved de to møder i februar var det dog især Rusland og kampen mod Islamisk Stat der stjal billedet.
Topmøder som disse giver bl.a. Danmark en mulighed for at udtrykke sin støtte og sit engagement til løsning af internationale udfordringer, som for eksempel kampen mod Islamisk Stat. I dette interview med Kongressen.com fortæller forsvarsminister Peter Christensen om arbejdet ved sådanne møder, samt hvad man opnåede i Bruxelles og München.

Der har været meget snak i den seneste tid fra amerikansk side om en eskalation af indsatsen mod ISIL, og opfordringer til at medlemmerne af koalitionen skal bidrage mere. Det var et af de prominente emner for topmødet i Bruxelles mellem forsvarsministre fra NATO, samt ved sikkerhedskonferencen i München. Hvordan foregår det så helt konkret, står John Kerry eller Ashton Carter og beder om flere bidrag, eller er det diskuteret på forhånd?
“Kampen mod ISIL [Islamisk Stat] er en af vores allerhøjeste prioriteter lige nu, og Danmark har fra starten været en central bidragyder til den indsats. Derfor har vi regelmæssige drøftelser med vores partnere og allierede om de behov, der måtte være til indsatsen. Det gælder også i forhold til de amerikanske udmeldinger om intensivering af kampen mod ISIL. Selvom tingene ikke nødvendigvis altid er aftalt i alle detaljer forinden, har Danmark som central deltager et ret godt billede af, hvad der foreslås og annonceres. Jeg har selv over for vores amerikanske allierede udtrykt støtte til deres udmelding, og det er forhåbningen, at Danmark i 2016 blandt andet igen kan sende vores F16-bidrag til Irak – og muligvis Syrien – for at deltage i kampen mod ISIL.”

Under NATO-forsvarsministermødet kunne man se et billede af dig og forsvarsminister Ashton Carter. Hvad talte I om i den givne situation?
“Ja, jeg havde et godt møde med den amerikanske forsvarsminister ved det seneste NATO-forsvarsministermøde. Vi fik en snak om de aktuelle sikkerhedsudfordringer, som også prægede NATO-mødet. Og så brugte forsvarsminister Carter faktisk også mødet til at udtrykke stor anerkendelse af de danske internationale indsatser. Fra amerikansk side er man meget opmærksom på, at Danmarks forskellige bidrag er med til at gøre en stor forskel. Det kan vi godt være stolte af – men mest af alt synes jeg, rosen skal å til vores udsendte, der dagligt yder et kæmpe bidrag til en meget vigtig indsats.”

Det var et af mange billeder af mere eller mindre formelle samtaler mellem forsvarsministre, udenrigsministre eller statsledere til konferencen. Hvad bruger man sådan en konference til? Bliver der skabt reelle resultater ved en sådan konference, eller er det hele aftalt på forhånd?
“Den sikkerhedspolitiske konference i München er over årene blevet en hel institution i forhold til at bringe højtstående politikere, kendere af sikkerhedspolitik og meningsdannere sammen for at diskutere aktuelle sikkerhedspolitiske emner. Disse diskussioner foregår både formelt og uformelt. Der er ingen andre konferencer som denne. Jeg synes, de vigtigste konkrete resultater netop består i, at mange forskellige meninger kan brydes og diskuteres.”

For en forsvarsminister for en lille stat som Danmark, har man så nogen effekt/indflydelse ved sådanne forsamlinger?
“Jeg oplever, at der altid bliver lyttet til Danmark. Omverdenen og vores allierede ved godt, hvad vi står for. Det gør, at vi bliver lyttet til. Og vi lytter naturligvis også på hvad der bliver sagt på konferencer og internationale møder.”

Konferencen faldt sammen med årsdagen for skyderierne i København. Blev der diskuteret nogle fælles tiltag mod terrorisme (ud over mod ISIL) på konferencen?
“Vores sikkerhedspolitiske virkelighed er lige nu præget af mange markante og alvorlige udfordringer, hvilket de tragiske hændelser sidste år ved Krudttønden og Synagogen i København jo også bærer vidnesbyrd om. Terrorisme er jo desværre blevet et gennemgående tema, når vi ser på verden med sikkerhedspolitiske briller. Situationen i Syrien, kampen mod terrororganisationen ISIL og de store flygtningestrømme til Europa er derfor alt sammen udfordringer, som kræver fælles fodslag og en bredere diskussion. Ofte slår terroren til uden varsel og uanset hvor man befinder sig. Derfor er den brede kamp mod ISIL, terrorismen og dens arnesteder så vigtig. Og derfor er Danmark også enig med vores allierede og partnere i vigtigheden af blandt andet indsatsen mod ISIL. Det er en indsats, vi er villige til at fortsætte.”

Et andet emne som har fyldt meget i medierne, både under konferencen og generelt i den sikkerhedspolitiske debat, er spørgsmålet om udbruddet af en ny Kold Krig. Sikkerhedskonferencen i München lå i forlængelse af et NATO-topmøde, blev forholdet til Rusland diskuteret på begge møder og kom man frem til yderligere tiltag til at håndtere situationen i Østeuropa?
“Det klare svar fra NATO’s forsvarsministermøde var, at et stærkt NATO er forudsætningen for at kunne imødegå de udfordringer, som vi står overfor. Vores forhold til Rusland er både præget af ønsket om at vise vores forsvarsmæssige styrke og ønsket om at have fortsat dialog med Rusland. De to ting udelukker ikke hinanden. Et stærkt NATO i dag er den bedste forudsætning for dialog med Rusland. NATO bliver derfor styrket på en lang række områder, der tilsammen bidrager til at styrke alliancens robusthed i et fortsat omskifteligt sikkerhedspolitisk miljø.”