Ved årets Democracy Summit kastede Trump-administrationen en lang skygge over samtalerne mellem de inviterede statsledere, politikere og analytikere. Især Europa og NATO-alliancens usikre samarbejde med Donald Trumps USA blev diskuteret, og mulighederne for et militært selvstændigt Europa blev omdrejningspunktet på den første dag af konferencen.
Siden 2017 har Anders Foghs Alliance of Democracies Foundations arbejdet for den demokratiske proces, samt den fortsatte opbakning af vestlige frihedsidealer og værdier. Til konferencen i år blev Skuespilhuset i København igen mødestedet for politikere, analytikere og entreprenører fra hele verden, alle med det fælles formål at støtte demokratiet i en verden, hvor den globale orden bevæger sig mere og mere mod autoritærer staters dominans.
Og selvom Anders Fogh i sin åbningstale beskrev sig selv som “optimist”, kom denne beskrivelse i sammenhæng med en advarsel til de medhørende: De vestlige idealer er truet, verden bevæger sig i en ny, mere autoritær retning, og NATO-alliancen, der har stået som garant for europæisk sikkerhed i de sidste 76 år står på vaklende grund.
Især præsident Donald Trumps hårdhændede og aggressive behandling af de europæiske allierede var et af omdrejningspunkterne ved årets konference. Hvordan ser en verden, hvor Europa ikke længere blindt kan stole på amerikansk opbakning ud, og er europæisk militær selvstændighed overhovedet realistisk?
Svaret er selvfølgelig stadig ikke klart, men for Anders Fogh, samt de indbudte talere, var der ikke tvivl om, at europæerne kan stå på egne ben – hvis vi tør.
Ligesom ved sidste års konference, præsenterede Anders Fogh i samarbejde med flere partnere, en ambitiøs plan for, hvordan Europa kan styrke sin egen position, samtidig med at byde de russiske mål i Ukraine trods.
Under titlen “Frihed er ikke gratis”, detaljerer planen fem punkter for, hvilke tiltag Europa bør igangsætte for at sikre kontinentets selvstændighed og sikkerhed:
- Europas forsvarsudgifter skal forhøjes til 4 procent af landenes BNP i 2028
- Sikre et større input af privat kapital i forsvarssektoren ved ændring af de nuværende regler, samt målsætning for forsvarsinvesteringer for finansielle institutioner
- Strategisk fokusering af offentlige midler på militære kapaciteter, mens private midler fokuseres på at udvikle Europas teknologiske forspring.
- Oprettelse af nye offentlige finansieringsmidler for at tiltrække privat kapital og hjælpe med at rejse 350 milliarder euro i private forsvarsinvesteringer over de næste fem år.
- Fremmelse af forsvarsinnovation i partnerskab med Ukraine, »som har bygget den mest innovative hær i historien«.
Planen, der offentliggjordes i sammenhæng med konferencen, lagde en ambitiøs målsætning for de europæiske ledere, der var inviteret, herunder bl.a. forsvarsminister Troels Lund Poulsen, tidligere premierminister David Cameron og chef for EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Kaja Kallas.
Skønt ambitionsniveauet er højt, og planens reelle implementering muligvis bliver nemmere sagt end gjort, var der ikke tvivl blandt de indbudte, at et Europa, der kan agere uden for amerikanske militære rammer, er det endelige mål.
Blandt andet bød konferencen mellem paneldebatter mellem højtstående militære og politiske ledere, som diskuterede, hvordan dette mål realistisk kan opnås.
Skønt, at Europa og USA står overfor en skæbnestund i NATO samarbejdet, er det klart at de fleste europæiske stater er klar på en større oprustning. Hvornår nok er nok, og hvorvidt Trump-administrationen nogensinde vil blive tilfreds med de europæiske forsvarsbudgetter, forbliver dog stadig et mysterie.
