Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

Hverdagens helte hyldes til en af præsidentens vigtigste taler

’Lenny Skutniks’ er et udtryk der bliver brugt om de specielle gæster der bliver inviteret af præsidenten til vedkommendes State of the Union tale – den årlige vurdering af nationens tilstand i en tale til Kongressen. I denne artikel bringer Kongressen.com et lille udpluk af nogle af de særlige gæster der er blevet inviteret med siden dengang. Navnet udspringer af Lenny Skutnik, som var den første gæst som blev inviteret med af Reagan for sit heltemod da han hoppede i den kolde Potomac flod og reddede en passager der var styrtet ned med resten af et passagerfly i januar 1982. Det er nemlig ikke tilfældigt hvem der kommer med, og selvom gæsterne først og fremmest skal i spotlyset for deres fortræffelige gerninger, så er det ikke mindre sandt at de også bliver brugt til at understrege de værdier som præsidenten gerne vil stå for.

I 1999 udpegede Bill Clinton Rosa Parks for hendes rolle som ikon under borgerrettighedsbevægelsen. Parks nægtede på vej hjem fra arbejde at afgive sin plads til en hvid passager i en bybus i Mongomery, Alabama i 1955. Det blev en stærk fremkaldervæske for borgerrettighedskampen og efterfølgende boykottede den sorte befolknings Montgomerys busser i 380 dage.

I 2002 udpegede George W. Bush Lisa Beamer som var enke til Todd Beamer, et offer ved terrorangrebene den 11. Septemer 2001. Todd Beamer ledte modstanden mod hijackerne ombord på United Airlines Flight 93 som styrtede ned på en mark i Somerset County, Pennsylvania. Bush fik USA med i krigene mod blandet andet Afghanistan og Irak.

I 2011 inviterede Obama Daniel Hernández Jr., manden der reddede kongresmedlemmet Gabby Giffords liv i forbindelse med skyderiet i Tucson i 2011. Gabby Gifford afholdte et vælgermøde benævnt ’Congress on your Conor’ på en parkeringsplads ved et supermarked i Tucson i Arizona, da skizsofrene Jared Lee Loughner skød Gabby Gifford igennem hovedet. 8 blev skudt og 6 omkom. Gifford overlevede kun fordi Daniel Hernandez Jr. stoppede blødningen og sørgede for hun ikke blev kvalt i sit eget blod. I dag lever Gifford med svære men, hvor det at gå, tale og læse er en udfordring. Obama opfordrede under begge hans embedsperioder politikerne i Kongressen til at stramme våbenloven. Særligt i kølvandet på massakren i 2012 på en skole i Newtown, hvor 26 personer heriblandt mange børn mistede livet.

I 2018 inviterede Trump forældrene til de to teenagere Nisa Mickensog Kayla Cuevas der blev myrdet i Long Island i 2016. Teenagerne blev dræbt af den brutale bande MS-13, en bande grundlagt i Los Angeles af flygtninge fra El Salvador. Derudover var Agent Celestino ’”CJ” Martinex også inviteret. CJ var en ICE agent hvis efterforskninger fangede over 100 MS-13 bandemedlemmer sigtet for mord, voltægt, menneske- og narkohandel. Trump slog sig op på at bekæmpe voldelige bander lige fra hans indsættelsestale, et blodbad Trump så som en direkte konsekvens af illegal immigration.

Christian Damgaard Qvist læser statskundskab ved Københavns Universitet. Han har boet i USA i flere år, hvor han læste Political Science med tilvalgsstudier i American History på et tennisstipendie ved Montana State University. Tilknyttet Kongressen.com som indenrigsskribent og redaktionsmedarbejder.

Læs også:

Politisk analyse

Republikanernes splittelse i Huset er tydelig og McCarthys fald er kun begyndelsen på et langvarigt kaos.

Courtroom

Trump står til at miste sit selskab og sine ejendomme, hvis han taber retssagen i New York

Politisk analyse

Kevin McCarthy har fået højrefløjen på nakken efter weekendens budgetdrama - spørgsmålet er om hans tid som formand for Huset snart er omme?

Politisk analyse

Med Dianne Feinsteins død er en institution i Senatet gået bort - og nu er spørgsmålet, hvem der bliver hendes efterfølger.

Copyright © 2021 Kongressen