Adskillige rettigheder er under pres i USA i disse år. Retten til abort, retten til videnskab, digitale rettigheder og retten til at stemme, for nu blot at nævne fire. Læg dertil at det heller ikke just er fordi pressefriheden har gode kår, nøjagtig som der også med rimelighed kan tale om at nogle af grundpillerne i det amerikanske demokrati er truet.
For at se nærmere på denne udvikling og hvad den har af konsekvenser, har vi her på Kongressen.com besluttet os for at starte et nyt podcastformat med titlen ‘Citizen’. I programserien ser værten, Trine Christensen, sammen med relevante gæster nærmere på nogle af de rettigheder, der er under pres i Amerika anno 2026.
Trine Christensen er tidligere generalsekretær for Amnesty International i Danmark og har før det arbejdet ti år i Amnestys amerikanske afdeling. Hun er desuden forfatter til den anmelderroste bog ‘Kvindsmod’ og var blandt bidragyderne til bogen ‘Obama – Håbets Præsident’.
I den første af de otte afsnit i denne første sæson har Trine Christensen besøg af Politikens chefredaktør, Christian Jensen. Sammen ser de nærmere på, hvordan det går med pressefriheden i USA i disse år og hvorfor udviklingen er på gale spor.
Du kan høre både dagens program og de kommende på blandt andet Spotify og iTunes.
Rigtig god fornøjelse med ‘Citizen’.























