Det var en enorm skuffelse for mange, da det stod klart, at Trump havde vundet valget. Særligt minoriteter var bekymrede over, hvad det kunne betyde for deres rettigheder, at Trump ville blive genindsat som præsident den 20. januar 2025. Men også mange kvinder var bekymrede for hvad valget af Trump ville betyde for dem. 53% af amerikanske kvinder stemte på Kamala Harris, mens 45% stemte på Trump. I optakten til valget opstod en trend på det sociale medie, hvor kvinder delte videoer af dem på vej ud for at stemme, mens de skrev, at de gjorde det for at udligne en mandlig relation, som deres far eller kærestes stemme på Trump.
Derfor var skuffelsen også stor, da det kom frem, at Trump havde vundet. Der var lignende reaktioner, da Trump vandt i 2016. Frygten har ikke kun handlet om de rettigheder, som mange kvinder har frygtet at miste under Trump, men også om den sexistiske retorik, som Trump har været med til at fremme og normalisere, og hvilke konsekvenser den retorik kan have på samfundet.
I den forbindelse har Kongressen.com talt med Henriette Laursen, generalsekretær i KVINFO, om amerikanske kvinders reaktioner på valget, og hvilke konsekvenser som Trumps retorik har haft på både det amerikanske og globale samfund.
Det er ikke første gang, at det har skabt utryghed blandt kvinder, at Trump er blevet valgt som præsident. Sidste gang så vi store demonstrationer over hele verden, der blev kaldt Women’s Marches, hvor den største var i Washington D.C. Tror du, vi kan komme til at se lignende demonstrationer efter indsættelsen?
“Det tror jeg helt klart, man kunne. Trumps genvalg har skabt endnu større usikkerhed end den tidligere om kvinders rettigheder i og med, at stater faktisk har gennemført abortforbud, og de udtalelser, der kommer fra Trump, som er direkte sexistiske. Man kommer i tvivl om, hvor vi er på vej hen, og om vi er ved at tage alvorligt tilbageskridt i forhold til ligestillingen af kvinders rettigheder.”
Dagen efter valget udtalte den højreekstremistiske politiske kommentator Nick Fuentes ‘Your body, my choice’, som han både tweetede og også sagde i en video, hvor han tilføjede ‘We own your body’, mens han grinede. Udtalelsen blev hurtigt populær på sociale medier, sammen med lignende udtryk som ‘Get back in the kitchen’. Samtidig har Trump og hans kampagne ofte fremhævet traditionelle kønsroller, hvor mandens autoritet placeres over kvindens, og Trump har udnævnt tre af de seks højesteretsdommere, der var med til at omstøde Roe v. Wade. Fuentes har tidligere udtrykt sin støtte til Trump. I hvilken grad bør sådanne udtalelser ses som et varsel om, hvad man kan forvente af en kommende Trump-administration?
“Jeg tror, at vi risikerer at være naive i Danmark. Det, der sker i USA lige nu, er så alvorligt og med risiko for alvorlige tilbageskridt, at vi næsten ikke forestiller os det.
Når jeg siger det, så er det fordi, at vi har viden om, at den meget konservative og kristne bevægelse i USA er med til at fremme og finansiere denne meget kønskonservative holdning, hvor kvinder skal tilbage til kødgryderne, ’den naturlige orden’ taler man lige frem om i rigtig mange lande. Vi har rapporteringer fra lande, både i vores nabolande i Østeuropa, for eksempel Georgien, men også det Afrika syd fra Sahara, hvor for eksempel diskussionen omkring forbuddet mod LGBT+ i Uganda, men også andre lande, vinder styrke. Den form for ideologi eller tænkning eksporteres med rigtig mange penge i ryggen til mange lande. Og det, man kan se, det er, at det, der foregår, det er ret ens. Derfor har vi viden om, at det er noget, som er orkestreret fra kristne, højreorienterede bevægelser.
Trump har ikke været ude at tage afstand fra dette. Tværtimod har han måske gjort det modsatte. Og hvad betyder det egentlig, når der bliver sagt sådan noget, og det bliver populært på de sociale medier? Hvor langt rækker det?
Vi har for eksempel en Erdogan i Tyrkiet, som har trukket sig ud af det, der hedder Istanbul-konventionen, som er en konvention, der handler om forpligtelsen til at gøre op med vold mod kvinder. Betyder det her i virkeligheden, at USA også kunne finde på at trække sig ud af Istanbul-konventionen? Tyrkiet er det første og eneste land nogensinde, der har gjort det, men vi ser paralleller mellem Putin, Erdogan, Trump, tidligere Bolsonaro og så videre, der positionerer sig selv som stærke mænd, der sidder på magten og som har den samme form for ideologi, hvad angår køn og ligestilling. Jeg siger til mig selv, at jeg ikke må være for naiv om det her, fordi der er kæmpe kræfter bag, der er rigtig meget finansiering bag, og det har allerede rigtig godt fat mange steder.”
Ved man, hvem de kræfter er?
“En af dem hedder World Congress of Families, som skulle have finansieret denne anti-LGBT+ og anti-kvinderettighedsbevægelse med en milliard dollars. Det er mange penge. Det er ikke de eneste, men det er en af dem, som vi har kendskab til.”
Mange lærere fortæller, at unge drenge i stigende grad støtter Andrew Tate og hans holdninger. Ser man også lignende bevægelser opstå i Danmark?
“Vi kan se, at der sker en polarisering mellem unge piger og drenge, hvor pigerne bevæger sig i en mere venstreorienteret retning, mens drengene faktisk ikke har rykket sig så meget, men de bevæger sig væk fra hinanden, og vi kan se, at det også sker i andre lande. Vi ser også en by-land-uddannelse-ikke-uddannelse-tendens, hvor nogle unge drenge falder bagud i uddannelsessystemet. Det er særligt dem, der har en socialøkonomisk ringere forudsætning end gennemsnittet. Når kvinder i højere og højere grad uddanner sig, flytter til byerne, danner de ikke par længere med de unge drenge på landet.
I den samme gryde er der en anti-LGBT+-bevægelse. For nogen år siden havde vi for eksempel en protest mod et dragshow på et børnebibliotek på Frederiksberg. Vores diskussioner om transpersoners rettigheder er en del af de tendenser, som vi ser i USA, der smitter af på, hvad børn må blive præsenteret for i skolerne. I USA er der kommet forbud mod en række bøger, som børn ikke længere må præsenteres for og nogle af de samme diskussioner opstår lige så stille i vores verden også. Det er ikke at sige, om alle, der er kritiske over for skolers undervisning i køn, er en del af denne bevægelse.”
Nick Fuentes er selverklæret incel, der er en sammentrækning af ordene involuntary celibate, som er en bevægelse, der er begyndt at tage fat i USA, som promoverer en kvindehadende diskurs og vold mod kvinder. Er det også noget, vi ser smitte af i Danmark?
“Ja, lidt. Incel-bevægelsen udtrukker netop en utilfredshed med ikke i høj nok grad at kunne komme i nærheden af kvinder. Det er det, der er bevæggrunden. Det, der er det uhyggelige ved det, er, at der helt grundlæggende ligger en form for ’rettighed’ eller berettelse i forhold til kvinder, sex og børn, som vækker mindelser helt hen til The Handmaid’s Tale.
Der er en del af incel-bevægelsen i Danmark ligesom Generation Identitær her, og som er lidt på samme måde, og som står for meget kønskonservative holdninger.”
Det er vel en måde at se kvinder som sexobjekter.
“Ja, det kan du sige. Det er både at se dem som sexobjekter, og med denne berettigelse, at man som kvinde har en forpligtelse til at stå til rådighed for mænd.”
Kort efter valget var der på internettet nogle grupper af kvinder, der opfordrede alle amerikanske kvinder til at tage del i den her 4B-bevægelse fra Sydkorea, hvor man afskærer sig fra at have forhold til mænd og have sex med mænd. Hvad er det, de håber på at få ud af det her i USA?
“Jeg mener, at det er en protestbevægelse, og jo mere radikal den ekstremistiske højrefløj bliver, jo mere radikal bliver denne protestbevægelse selvfølgelig også. Det radikale her ligger i hele tiden at sige nej til samkvem med det andet køn.
Helt grundlæggende ligger der en protest mod uligestillingen, hvor man i Sydkorea har et af de største løngab mellem mænd og kvinder, men samtidig har man nogle krav om, at kvinder skal være professionelle og være på arbejdsmarkedet. Derudover har man en underkendelse af det omsorgsarbejde, som er kvindernes ansvar i sydkoreansk kultur og delvist vores kultur.
Hvis man kobler til hjemme i Danmark, var der tilbage i foråret fire mandlige medlemmer af Konservativ Ungdom, der udtalte, at det var landsforræderi, hvis man ikke fik børn. Der er nogen, der mener, at man har forpligtigelse til at være med til at reproducere befolkningen samtidig med at det reproduktive arbejde med at føde børn og give dem omsorg ikke anerkendes som ligeværdigt arbejde.
Den problematik smitter af på, at der er opstået en bevægelse for at se ulønnet omsorgsarbejde som mere værdifuldt. Den stærkeste måde at protestere på er at vise disse stærkt konservative mennesker, hvor katastrofalt det vil være, hvis vi går for langt ud af denne vej.
Hvilken vej er det, vi skal gå? Er det i virkeligheden vejen, hvor vi får sat pris på omsorg og på hele det reproduktive arbejde? Er det mere sådan, at man er landsforræder hvis man ikke føder børn, og at man har en samfundsmæssig forpligtelse til at være med til at reproducere befolkningen?”
I USA har man nærmest udskammet kvinder for ikke at få børn og valgt at fjerne aborten i stedet for at se på hvorfor kvinder har valgt ikke at få en abort. Der er vel en lignende tendens i Danmark, hvor man ligeledes udskammer kvinder ved at kalde det landsforræderi i stedet for at kigge nærmere på årsagerne bag valget om ikke at få en abort?
“Det er klart, at valget om at få børn eller ikke få børn ikke træffes i et vakuum. Det træffes i forhold til de vilkår, der er for at få børn. Og vilkårene er, at det er det ene køn, der tager sig af alt det arbejde samtidig med, at man i øvrigt også skal være god på arbejdsmarkedet. Vi ved, at der er en ulighed i forhold til hvem der står for det ulønnede arbejde derhjemme, og hvordan det værdsættes.
Min klare anbefaling vil være, at man ser på vilkårene og ser på velfærdsinstitutioner og omsorgsarbejde generelt som forudsætningen for alt andet arbejde.
Vi så det meget tydeligt under Corona, da vi pludselig skulle både arbejde og passe vores egne børn. Så blev det meget, meget tydeligt, hvordan omsorgsarbejde, som vi ikke har regnet for noget tidligere var forudsætning for, at alt andet arbejde også kan udføres.”
Der er vel blevet skabt et nyere fokus med Emma Holtens bog, Underskud.
“Ja, det er klart. Værdisættelsen af omsorgsarbejde og den diskussion er sådan set ikke ny. Jeg hører feminister, der har været en del af rødstrømbevægelsen i 70’erne, sige, at det var også det, vi talte om dengang, men det er virkelig blevet sat på dagsordenen. Der har både Emma Holtens indsats og Corona-oplevelsen været behjælpelig med det.”
De seneste par år har konservative kønsroller vundet fremgang på sociale medier, hvor særlig tradwife-bevægelsen, der lægger vægt på, at kvinden skal være 100% afhængig af sin mand, der skal tjene pengene, er populær. Er der et samspil mellem fremkomsten af de traditionelle kønsroller og valget af Trump som præsident, der i sin kampagne lagde vægt på, at traditionelle kønsroller skulle komme tilbage?
“Ja, jeg tror det. Noget af det, som Trump er blevet valgt på, er i virkeligheden en usikkerhed og en modstand mod forandring. Der er vi helt oppe på de store dagsordner, som handler om globalisering og tabet af industrijobs, men også forandringer i forhold til kernefamilien, den heteroseksuelle kernefamilie, som også er i opbrud, og anerkendelsen af, at man kan leve på mange andre måder. Det ser jeg på mange andre måder. Jeg ser tradwives-bevægelsen som en del af det, og som en protest mod samfundet, der udvikler sig og er i forandring. Det er et udtryk for en usikkerhed, men også en del af den helt ultrakonservative, kristne højrefløj som vi har talt om. Det er en bevægelse, som vil tilbage til en såkaldt ’naturlige orden’, hvor manden er den stærke forsørger og kvinden er hjemmegående, der passer børnene og laver mad.”
En del af tradwife-bevægelsen er, at manden bestemmer, og han er familiens overhoved. Det er ham, der træffer alle beslutninger, hvilket inkluderer hans kone og hendes krop.
Hvad er det, der tiltrækker kvinder ved denne livsstil, hvor de ikke får lov til at træffe deres egen valg på den her måde om deres egen krop?
“Jeg tror, der ligger en usikkerhed over for en nyere verdensorden i det, over for forandringer.
For mig er det vigtigt at sige, at der i feminismen ikke ligger nogen indblanding i individuelle valg. Jeg kan sagtens respektere mennesker, som vælger at leve på den måde.
Jeg tror, at det, at tradwives-bevægelsen opstår nogle steder, er et udtryk for en del af denne højreorienterede, konservative, kristne bevægelse, som er med til at fortælle kvinder, at de er mindre værd. Det er en del af det, men hvad der får den enkelte kvinde til at sige ja tak til det, det har jeg svært ved at svare på faktisk. Også her er det vigtigt ikke at være naiv. Man kan se tradwife-ideen som et valg, nogle tager, men samtidig må vi være opmærksomme på at den er et glansbillede, der promoveres af ekstreme kristne og konservative grupperinger.”
Ser vi lignende tendens at opstå i Danmark?
“Ja, der er erklærede tradwives i Danmark, for eksempel Ekaterina Andersen. Jeg synes også, der har været en diskussion om fædrebarsel, hvor vi har haft store diskussioner om, at når fædre fik øremærket barsel, var det i virkeligheden noget, man tog fra møderne.
Måske hænger det lige så meget sammen med en perfekthedskultur og det pres, der er på kvinder for at være perfekte mødre, som måske også hænger sammen med et særligt syn på køn.
Hele den diskussion, hvor det at have frihed fra arbejde i forbindelse med vores fælles børns fødsel og det første års tid, at det alene skulle være morens tid, er jeg ikke enig i.
Selvfølgelig er det nogle individuelle valg og holdninger, men det er også et pres, der er lagt på i forhold til det perfekte moderskab fra offentligheden.”
Det bliver vel ved med at skabe et yderligere pres, når man ser billeder eller videoer af perfekte hjem, der er altid pæne, hvor man hygger med børnene, bager og laver mad, mens alt er lavet fra bunden?
“Ja. Man må jo sige, at når sandheden skal frem, så er der mange af dem, som viser det perfekte billede, mens de tjener penge på det som influencer. Det er en skæg kobling af at have trukket sig fra arbejdsmarkedet men i virkeligheden alligevel have et arbejde på den, har jeg indtryk af. Og samtidig: det er et glansbillede, som bestemte grupper i ikke mindst USA promoverer.”
Et par uger efter valget i USA, vandt danske Victoria Kjær Theilvig Miss Universe, som den første dansker nogensinde og den første kvinde med blondt hår og blå øjne til at vinde i 20 år. Efter hun vandt, var der flere brugere på sociale medier, blandt andet Elon Musk og Donald Trump Jr., der lagde vægt på, at hun var en biologisk kvinde, mens Donald Trump Jr. yderligere beskrev hende som objektivt smuk. Theilvigs sejr er blevet hyldet af konservative, som en sejr for anti-wokebevægelsen og for Trump-effekten. Hvad siger deres reaktioner om den amerikanske højrefløjs kvindesyn?
“Det jeg lægger mærke til, er, at folk i deres positioner finder anledning til at kommentere en skønhedskonkurrence. Det er blevet en vanvittigt vigtig kampplads for deres forsøg på at vende tilbage til det, de kalder den naturlige orden. Det er et udtryk for et kvindesyn, hvor kvinder skal være på en meget bestemt måde for at være rigtige, at man ligefrem kan kalde det en sejr, at hun har lyst hår og blå øjne. Det er også i forhold til transpersoners rettigheder, at de spiller det her på banen. Det er helt klart et syn på, at den ideelle kvinde har lyst hår og blå øjne, og er en biologisk kvinde. Det er et meget stærk signal, som de sender, ved overhovedet at beskæftige sig med skønhedskonkurrencen.”
Kan det her komme til at have nogen indflydelse på skønhedsidealer?
“Det er virkelig stærke kræfter. Det er personer, der er meget tæt på en af de allermest magtfulde mennesker fra januar af, der har udtalt sig på denne måde og på den måde lægger en basis for, at sexisme, måske også racisme, homofobi og transfobi er legitimt. Det kan meget vel betyde at had mod minoriteter springer i luften på de sociale medier, og det kan føre til overgreb og vold mod disse personer i sidste ende. Jeg synes, at det er en meget alvorlig udvikling, som i virkeligheden handler om, at denne bevægelse gerne ser stærke mænd næsten enevældigt i sædet. Det kan meget vel ende med, at ikke bare kvinderettigheder tager skridt tilbage, men at alle rettigheder bliver truet.
Det er den risiko, vi løber, tænker jeg. Det er et stort billede af, at det er de stærke, enerådende mænd, som ruller demokratiske borgerrettigheder tilbage.”
Med den her kommentar om, at det var en sejr for biologiske kvinder og fokusset på, at hun var cis-kønnet kvinde. Det er vel også med til at stikke i gløderne af den her transfobi, som der er rigtig mange steder?
“Ja, og det der er vigtigt for mig at sige, det er, at der jo ikke er nogen modsætning mellem biologiske kvinder og transkvinder. Der er rettigheder nok til os alle. Tværtimod tænker jeg, at man skal se sammenhængen mellem kvinderettigheder, ligestilling og transpersoners rettigheder. Det er virkelig vigtigt at se, at det ikke er modsætninger. Det er ikke sådan, at når man sikrer transpersoners rettigheder, så bliver der mindre til andre.
Det er min holdning, men i virkeligheden er det for at sige, at man skal se kvinde- og transpersoners rettigheder i en sammenhæng med menneskerettigheder og borgerrettigheder mere generelt.
Og vi risikerer, at der sker et skred i forhold til det med Trump på stolen.”
Er der noget, du ser, som kan give håb for fremtiden i forhold til den situation vi står i nu? I forhold til kvinderettigheder?
“Samtidig med denne bevægelse, er der nogle stærke bevægelser som MeToo-bevægelsen, Black Lives Matter og det, at transpersoner er i gang med få flere rettigheder mange steder, at LGBT+-rettighedsdagsorden også kommer på banen. Der er flere og flere lande, hvor man kan blive registreret partner osv., får ret til på den ene eller anden måde at have børn, og hvad det nu kan være. Der er en styrkelse af rettigheder på den ene side, som giver noget backlash mod den konservative højrefløj.
Det, tror jeg, er noget af det, vi ser nu. Men jeg ser helt klart to modsatrettede bevægelser på samme tid, hvor den ene kæmper for styrkede rettigheder i forhold til MeToo, Black Lives Matter og så videre, mens der samtidigt opstår en modstand. Det, som vi kan håbe på, er, at den konservative, kristne højrefløj ikke bliver så voldsomt, at vi er nødt til at gå på gaden for at protestere.”
Hvad tror du er løsningen på at mindske den her polarisering, der er mellem mænd og kvinder?
“Jeg tror det er svært at sige meget kort, men jeg synes, vi mange gange, når vi taler om køn og ligestilling, får talt om det, som om det kun er noget, der handler om kvinder og noget, som gavner kvinder.
Tit får vi ikke gravet dybt nok. Mange af mænds ligestillingsudfordringer, som handler generelt om en øget udsathed, en større risiko for hjemløshed, sygdom og død, får vi ikke talt om, hvordan det er to sider af samme sag.
Det handler i virkeligheden om, at vi har nogle fordringer til mænd om at være de stærke, om at være forsørgerne, helt kulturelt, som gør, at de også falder hårdere, når de så falder. Det at arbejde med at slippe kønnene mere fri, kunne være en dagsorden, der kunne gavne os alle. Det er en større snak, men jeg tror, det er der, kimen er. Vi kommer nogle gange til faktisk at overdrive betydningen af køn.
Vi taler om, at drengene falder bagud i skolen. Det er reelt bare drenge, der gør det. Det er nogle særlige drenge, der gør det. Det skal ikke være en kamp mellem to køn, som 4B er. Det ville blive hjulpet af at få inviteret kompleksiteten ind i diskussionen.
For mig er det i virkeligheden en frihedsdagsorden om at være sit køn på mange flere måder. Det tænker jeg, at jeg vil gavne os alle sammen.”
Hvad er det, der tiltrækker unge drenge til ideologier, som Nick Fuentes og Andrew Tate fremfører?
“Jeg tror, det er, at man har nogle simple løsninger på en nogle gange lidt kompliceret tilværelse.
Det er disse simple leveregler, som også en Jordan Peterson og Andrew Tate står for uden at sammenligne de to. Det er nok også udtryk for en form for desperation i forhold til de tilværelser, som kan være affødt af netop at klare sig dårligt i skolen og ikke føle, at man bliver ordentligt anerkendt, som jeg synes, vi skal tage meget alvorligt.”
