Klima et vigtigt element i Obamas sidste State of the Union-tale

Da Obama i nat dansk tid holdt sin sidste State of the Union tale var der ikke mange overraskelser. Men præsidenten pegede i talen på fire hovedpointer. Store spørgsmål den næste præsident og fremtidige kongresser skal forsøge at besvare. Uanset partifarve. Et af disse store spørgsmål, Obama lagde vægt på, er klimaforandringer.

Der kom flere interessante synspunkter frem, da præsidenten gav sit bud på USA’s andet hovedfokus for fremtiden; innovation og teknologi. Mange håbefulde vil nok hæfte sig ved, at præsidenten nævnte rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen for omkring 60 år siden. For betyder det, at Obama synes, at USA skal en tur til månen igen? Det er nok at lægge for meget i det. Det virkede mere til at være præsidentens måde at sige på, at USA kan opnå nærmest utænkelige teknologiske fremskridt på kort tid.

Men det var også en meget vigtig pointe. Det dominerende element i præsidentens hovedfokus om innovation og teknologi var kampen mod klimaforandringer. Her pegede præsidenten på store vindmølleparker, som er opført i Midt vesten helt ned til Texas. Og han nævnte, at man i hele landet i langt højere grad end tidligere har installeret solcellepaneler. Alt dette er sket inden for de seneste syv år. Med Obama i spidsen for omstillingen.

Der er noget om snakken
Det lyder måske en smule for selvforherligende. Er Obama og hans medarbejdere virkelig skyld i den øgede mængde af grøn energi på amerikansk jord? Man må ikke tage fejl af, at Obama er den amerikanske præsident, som har haft klimaforandringer højst på sin dagsorden. Nogensinde. Og Obama har vitterligt gjort meget. Han har udrullet en plan for at bringe CO2 udledning fra amerikanske kraftværker ned med 32 procent i 2030 – enten via nedlukning eller ved modernisering af værkerne. Han har lavet en klimaaftale med Kina om landenes reduktion af CO2. Senest har han bakket op om Paris-aftalen fra COP21 i december sidste år. Store bedrifter. Ingen tvivl om det.

Men man må heller ikke glemme, at meget er sket på den tid han har siddet i embedet. Verden over er der kommet langt større fokus på konsekvenserne ved klimaforandringer. Der er kraftigere nedbør, længere tørkeperioder, stærkere storme og mere ekstreme temperaturer. Det er sandheden i USA og de fleste andre steder i resten af verden. Som Obama også nævnte i sin tale i nat, tog året 2014 rekorden som det varmeste år nogensinde målt. For blot at blive slået i 2015.

Presset er derfor vokset på politikerne for at skabe klimapolitiske resultater. Et pres der ikke var ligeså hårdt som for syv år siden. Præsidenten har ret i, at USA under hans ledelse har taget gigantiske skridt i kampen mod klimaforandringer. Både hjemme i USA og som aktiv deltager i den globale kamp. Det ville med stor sandsynlighed have været lettere for en republikansk præsident at vende det blinde øje til klimavidenskabens anbefalinger, tørken i Californien og orkanen Sandy. Dog vil det være for utroligt, hvis USA ikke havde rykket sig på de seneste syv år. Uanset hvem, der havde været præsident. Men det ville formentlig ikke have været i samme grad, som med Obama i spidsen.

Grøn energi skaber arbejdspladser
Noget af det Obama fokuserede på i sin tale var, at grøn energi, teknologi og innovation skaber arbejdspladser. Det er ofte et af de kort politiske modstandere spiller; at omstilling koster amerikanske job. Endnu gang gjorde Obama det klart, at når man promoverer en grøn dagsorden lige fra omstilling til bæredygtig energi til udvikling af grøn teknologi, så skabes der arbejdspladser. Samtidig nævnte han, at der er flere ansatte inden for solenergi end der er inden for kulenergi. Dermed rev han myten ned om, at Obamas såkaldte ’war on coal’ koster flere arbejdspladser, end den skaber. Desuden gjorde præsidenten det klart, at den grønne omstilling, som han har stået i spidsen for skal fremskyndes. Ifølge Obama bliver USA ganske enkelt nødt til at accelerere den grønne omstilling.

Energi er blevet billigere under Obama
Foruden præsidentens ønske om at USA fortsat skal ride med på den grønne bølge af effektiv og bæredygtig energi, var det også vigtigt for Obama at fortælle eventyret om olie og gas. Historien hænger ikke helt sammen med præsidentens vision om, at USA skal gå grønnere tider i møde. Men det er en historie, som de fleste amerikanere kan lide at få fortalt. For Obama er lykkedes med at nedbringe den amerikanske afhængighed af udenlandsk olie og gas i løbet af sine næsten to fulde præsidentperioder. Skifergas bliver konstant trukket op af den amerikanske undergrund, og der bliver næsten i samme tempo boret nye brønde. Det betyder naturligvis billigere gas- og varmepriser til amerikanerne.

Under Obama er den amerikanske olieproduktion også steget. Det betyder lavere oliepriser for amerikanerne, da det ikke længere i samme grad skal importeres fra udlandet. Som Obama sagde i sin tale i nat ”Gas under two bucks a gallon ain’t bad, either”. Billigere benzin til amerikanerne er noget man kan forstå. Lave benzinpriser mærker alle amerikanere, når man står ved tankstationernes pumper.

Klimaindholdet i talen var ikke uventet – men heller ikke fuldt forventet
Overordnet set var talen som forventet med hensyn til klimaspørgsmålet. Obama talte om det, han har opnået på klimaområdet. Og det var vel forventeligt, at præsidenten ikke talte om problemer, som udspiller sig netop nu. På trods af at det er særdeles relevant både for klimaet og for den teknologiske kontekst Obama kom klimaet ind i.

I Californien har der igennem længere tid været et gigantisk udslip af metangas. Et udslip som man ikke forventer at få bugt med før om flere måneder, og som er så massivt, at Obamas vision om et grønnere USA er sat på standby i ganske lang tid fremover. Det ville have været underligt, at præsidenten selv ville bringe udslippet i Californien på banen. Men han kunne have gjort det på en måde, så linket mellem teknologi, innovation og kampen mod klimaforandringer i fremtiden blev gjort endnu stærkere.

Noget man i højere grad have forventet, var at Obama ville nævne USA’s rolle på COP21 og for at Paris-aftalen blev til. For da den blev underskrevet i december sidste år, var præsidenten hurtigere end en gazelle til at kreditere USA for, at klimaaftalen blev underskrevet af 196 lande. Under nattens tale nævnte han faktisk hverken COP21 eller Paris-aftalen ved navn. I stedet blev klimaaftalen blot nævnt indirekte som en sidebemærkning til Obamas opsang til de, som stadig stiller spørgsmålstegn ved klimaforandringer. At Obama havde valgt ikke at bringe COP21 og klimaaftalen tydeligere frem i sin State of the Union tale, var en smule overraskende.

Klimaet udgjorde næsten et helt punkt ud af de fire hovespørgsmål, som præsidenten talte ud fra. Dermed blev det på ny slået fast, at grøn omstilling og kampen mod klimaforandringer har været og fortsat er noget, som ligger højt på Obamas politiske dagsorden. Præsidenten kom desuden, som forventet godt rundt om de fleste af sine klimapolitiske bedrifter; massiv reduktionen af CO2 udledning fra landets kulkraftværker, billigere amerikansk energi og jobskabelse i forbindelse med grøn omstilling. Obamas håb er nu, at alt det arbejde han har gjort de seneste syv år for at få USA med på den grønne bølge og med i klimakampen fortsætter. Også længe efter han har afleveret nøglerne til Det Ovale Kontor om et års tid.