Connect with us

Hvad søger du?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Den republikanske arvefølgestrid

Joe Biden bliver USA’s præsident de kommende fire år, og dermed har potentielle republikanske præsidentemner fire år til at bringe sig i stilling. Flere kandidater har allerede været i gang med positioneringen i noget tid, mens andre kandidater over de kommende år vil dukke op. Allerede nu tegner kampen om at blive Trumps arvtager til at blive tæt og mangfoldig, og præget af den helt store elefant i rummet: kommer Trump til at spille en rolle igen? Og hvilken?.

Mens Joe Biden og det Demokratiske Parti ser ud til at have fundet en klar arvefølge, hvor Kamala Harris skal følge Joe Biden (Om det så bliver i 2024 eller 2028), så er den republikanske arvefølgestrid først lige begyndt. Et tocifret antal republikanske toppolitikere og konservative aktivister er allerede blevet spekuleret i som mulige kandidater.

Genstand for allermest spekulation i de kommende år vil formentlig blive den afgående præsident Trump, og hvorvidt han gør alvor af sine udtalelser om at genopstille i 2024. I så fald bliver Trump den første tidligere præsident, der genopstiller til embedet siden Theodore Roosevelt i 1912. Kun én gang er det lykkedes en tidligere præsident at genvinde nøglerne til det Hvide Hus efter at have overladt dem, nemlig Grover Cleveland, der genvandt embedet i 1892.

Præsident Trump har dog aldrig været begrænset af historiske præcedenser og konventioner, og derfor er det ikke umuligt, at Præsident Trump kan finde på at genopstille, men hvis han gør, er der ingen garanti for, at han bare kan vade uhindret gennem primærvalgene for flere stærke kandidater står klar til at overtage rollen som republikansk leder. Her er en række af de kandidater, man skal holde øje med frem mod præsidentvalget i 2024.

Mike Pence (R-IN) – Trumps trofaste vicepræsident
Bookmakernes favorit til at afløse Præsident Trump som Republikanernes frontmand er Trumps vicepræsident, Mike Pence. Pence, der indtil 2016 primært var kendt internt i det Republikanske Parti og i Washington-kredse, har virkelig fået et boost af de fire år ved Trumps side.

Vicepræsident Mike Pence er en favorit hos den evangeliske og kristenkonservative del af det republikanske bagland. Hans fire år ved præsidentens side, hvor han igen og igen loyalt har forsvaret præsidenten har også gjort Pence populær hos Trumps kernevælgere.

Pence adskiller sig fra de andre kandidater på republikanernes populistiske fløj ved først og fremmest at være mere tilbageholdende og mindre konfrontatorisk end de andre. Dette er både hans styrke og hans svaghed. På den ene side kan det gøre ham mere spiselige på tværs af fløjene i partiet og blandt uafhængige. Det kan samtidig vise sig at blive hans akilleseshæl, da han også får sværere ved at begejstre Trumps kernevælgere, der nyder den konfrontatoriske stil, som Trump perfektionerede.

Til trods for hans begrænsninger, må Mike Pence dog stadig betragtes som favorit til at blive republikanernes kandidat af flere grunde. For det første har Pence et stort navn og en større politisk platform end mange af de andre kandidater.

En anden stor fordel for Pence er, at hans folk de seneste fire år har siddet på posterne i det lavere embedsværk. Præsident Trump havde ikke mange politiske allierede, da han kom til Washington D.C. for fire år siden, så derfor var det Pence og hans folk, der indtog mange af embedsposterne. Pence har derfor haft et stort netværk i Washington, og kan bruge dette netværk i en kommende valgkamp.

Endeligt har Pence en bred politisk erfaring både fra Washington, hvor han har været vicepræsident og tidligere medlem af Repræsentanternes Hus, samt fra lokalpolitik, hvor han var guvernør i hjemstaten, Indiana. Pence kan således både italesætte sig, som kandidaten, der kan navigere Washingtons komplicerede strukturer, men også som en mand, der kender til de politiske virkeligheder udenfor Washington.

Nikki Haley (R-SC) – Frontkvinden for et moderne GOP
Den umiddelbart største udfordrer til Mike Pence er den tidligere FN-ambassadør og guvernør i South Carolina, Nikki Haley. Der har længe foregået en arvestrid mellem Haley og Pence bag kulisserne, og de to kandidater er da også de to mest sandsynlige arvtagere til præsident Trump.

Nikki Haley er enhver republikansk valgkampsstrategs store drøm. Hun er erfaren, konservativ, ukontroversiel og minoritetskvinde. Nikki Haley er på mange måder Mike Pences diametrale modsætning og kontrasten mellem de to kommer til at stå knivskarpt – Mike Pence repræsenterer det klassiske Republikanske Parti, vi kender, mens Nikki Haley repræsenterer den nye mere diversitetsprægede generation, der har vundet indpas ved det seneste valg.

Den første gang amerikanerne for alvor kom på fornavn med Nikki Haley var tilbage i 2015. Her håndterede Haley, der var guvernør i South Carolina, med sikker hånd krisen, der fulgte i kølvandet på en hvid højreekstremists mord på ni afroamerikanske kirkegængere, og den efterfølgende debat om sydstatsflagets plads i det offentlige rum. Haley blev bannerfører for den politiske indsats, der førte til, at South Carolina fjernede sydstatsflaget fra delstatens parlamentsbygning. Hun blev samtidig et symbol på et nyt og mere moderne Syden.

Efterfølgende har Haley været Præsident Trumps FN-ambassadør, hvor hun tilføjede national og international politik til hendes CV. Disse erfaringer til trods bliver Haleys store akilleshæl hendes manglende erfaring med politik i Washington.

Siden tiden i Trumpadministrationen har Haley taget adskillige af de klassiske skridt mod en præsidentkampagne herunder udfærdigelsen af en bog, en aktiv social medie-tilstedeværelse og endeligt har hun ført kampagne med en lang række republikanske kandidater til Kongressen.

Haley har klaret balancegangen mellem Trump-fløjen og den mere moderate del af vælgerkorpset langt mere elegant end de fleste andre republikanere, og har ikke trådt nogen i det Republikanske Parti over tæerne. Hendes ukontroversielle facon er da også med til at gøre hende til et stærkt bud på en kommende republikansk præsidentkandidat.

Endeligt kan Nikki Haley meget vel stå med flere fordele, når man i starten af 2024 går ind til primærvalgene. Haleys politiske profil er bestemt konservativ, men vil komme til at fremstå mere moderat end mange af de andre kandidater, og dermed kommer Haley ikke til at skulle slås lige så meget om stemmerne, som mange af de andre kandidater, der kommer til at kæmpe om Trumps base.

Primærvalgskalenderen kommer også til at give en fordel til Haley. Skønt Iowa kan blive en svær nød for Haley at knække, så ligger de to næste primærvalg til højrebenet for Haley. New Hampshires republikanere har i de senere år haft tendens til at vælge mere moderate kandidater, mens Haley har hjemmebanefordel i South Carolina, hvis Winner-Takes-All format kan give Haley et enormt forspring.

Ted Cruz (R-TX) – Den ensomme cowboy
En tredje mulig kandidat er senator Ted Cruz fra Texas, der stillede op mod Donald Trump i 2016, og var den kandidat, der kom tættest på at slå Donald Trump. Hvor Pence og Haley er relativt ukontroversielle kandidater internt i det Republikanske Parti, er Ted Cruz bestemt en mand, der deler vandene internt i partiet.

Ted Cruz blev først gang valgt ind i Senatet i 2012, som en del af Tea-Party bevægelsen, og ikke længe efter gjorde han sig bemærket som en af hovedarkitekterne bag den amerikanske regerings nedlukning i 2013. Et stunt, der gjorde Ted Cruz, til en hadet skikkelse blandt demokrater og moderate republikanere. Han har siden været en fast bestanddel af den yderste højrefløj i Senatet og har fået ry som en mand, der ikke er bange for at sætte hårdt mod hårdt, og som man nødigt vil arbejde sammen med.

Til trods for, at Ted Cruz er en mand, der deler vandene og ikke er bange for at lægge sig ud med hverken demokrater eller partifæller, er der bestemt et publikum for hans politiske profil. Det kunne man se ved det republikanske primærvalg i 2016, og der er ikke noget, der tyder på, at Ted Cruz ikke vil kunne udvide sin politiske base i et politisk klima, der ikke er blevet mindre polariseret.

Den store udfordring for Ted Cruz bliver, at der ser ud til at blive mange om buddet blandt den yderste højrefløj. Ted Cruz kan meget nemt komme til at splitte stemmer med andre kandidater på den republikanske højrefløj, og det kan blive dyrt for disse kandidater i et primærvalgssystem, der ikke giver mange gaver til nummer 2 og 3.

Tom Cotton (R-AR) – “America First” senatoren
En af dem som Ted Cruz kan komme til at slås indædt med om den yderste højrefløjs stemmer, er senatskollegaen, Tom Cotton fra Arkansas. Cotton, der er veteran med udsendelser fra både Afghanistan og Irak på CV’et, har siddet i Senatet for Arkansas siden 2014, og er blandt de allermest konservative medlemmer af Senatet.

Særligt på udenrigspolitikken har Cotton gjort sig bemærket, hvor han været en stærk fortaler for Donald Trumps ”America First”-linje og for amerikansk enegang i udenrigspolitikken. Derfor har Cotton også af flere omgange været nævnt som et muligt medlem af Trump-administrationens udenrigspolitiske team.

Tom Cotton er dog ikke et ligeså stort navn i amerikansk politik som de tidligere nævnte, og har et stykke arbejde foran sig, hvis han skal blive Donald Trumps arvtager, og republikansk præsidentkandidat. Der er dog ingen tvivl om, at når det kommer til udenrigspolitikken, så er Cotton den naturlige arvtager til Trumps ”America First”-linje. Men præsidenter bliver som bekendt sjældent valgt på udenrigspolitikken, og derfor må Tom Cotton da også betragtes som en outsider til den republikanske nominering i 2024.

Josh Hawley (R-MO) – Stortalentet fra Missouri
En anden outsider til den republikanske nominering i 2024, fra Cottons nabostat Missouri, er Josh Hawley. Hawley blev i 2018, i en alder af blot 38 år, valgt ind i Senatet som den yngste senator. Indtil da havde Hawley fungeret som statsanklager i Missouri, og det var 4 tidligere republikanske senatorer, der hvervede Hawley til at tage kampen op mod den moderate, demokratiske senator, Claire McCaskill.

Valget mod McCaskill endte med en solid sejr til Josh Hawley, der siden har været en solid støtte for præsident Trump i Senatet. Den unge senators lynkarriere har da også allerede givet anledning til spekulation omkring, hvorvidt Hawley en dag kan rykke endnu et skridt op ad stigen og blive præsident.

Hawley har indtil videre selv meldt ud, at han ikke er kandidat i 2024, og han har tiden for sig, og kunne derfor med fordel vente 8 eller 12 år. Alligevel kan man med fordel holde øje med den unge senator, der i den kommende periode formentlig vil blive en markant sten i skoen for Joe Biden ved de kommende godkendelseshøringer af Bidens ministre. Hvis Hawley skaber sig en platform her, er det ikke umuligt, at han vil kunne kaste sig ind i kampen i 2024.

Marco Rubio (R-FL) – Har “Latino Reagan” endnu et forsøg i sig?
Der var stor hype omkring Marco Rubio op til primærvalgene i 2016. Den unge, fremadstormende latinamerikanske senator havde gjort sig bemærket på nationalt tv med hans (in)famøse ”State of the Union response,” hvor Rubio bevægede sig akavet efter en vandflaske.

Brøleren med vandflasken til trods var potentialet ikke til at tage fejl af. Rubio var den latinamerikanske politiker, der skulle sætte skub i Republikanernes udvikling mod et mere inkluderende parti, og den unge cubansk-amerikaner med de stærke konservative kerneværdier fik tilnavnet ”Latino Reagan.”

Hvis Marco Rubio og mange republikanske kampagnestrateger var klar til at gøre det Republikanske Parti mere latinamerikansk, så var de republikanske vælgere det ikke, og de valgte i stedet Donald Trumps indvandrekritiske linje.

Siden 2016 har Rubio brugt tiden på at tilpasse sig den nye virkelighed i Donald Trumps Republikanske Parti, hvor han har fået mere og mere indflydelse på særligt Trumps udenrigspolitiske linje overfor Latinamerika.

Rubio bliver ofte nævnt som en potentiel kandidat frem mod valget i 2024. Det Republikanske Parti er så småt begyndt udviklingen mod et mere inkluderende parti med langt flere latinamerikanere i geledderne.

Her står Rubio stærkt som en udenrigspolitisk høg, der ikke bøjer af for socialistiske styrer i Latinamerika samt står for stærke konservative familieværdier. Få kandidater er vel bedre rustet end Rubio til at styrke Republikanernes tag i Florida og forhindre Texas i at glide Republikanerne af hænde.

Rubio står således stærkt, skulle han blive Republikanernes præsidentkandidat. Hans store udfordring bliver dog at nå så langt. Sidste gang Rubio stillede op som præsidentkandidat. blev han klemt i et tætpakket felt, og det kan sagtens blive tilfældet en gang mere, hvor han kan komme til at slås med Ted Cruz og Tom Cotton om de konservative stemmer, Mike Pence om de familieorienterede vælgere og med Nikki Haley om minoritetsvælgerne.

Rubio vil formentlig komme til at være underdog i alle disse interne opgør, og derfor skal Rubio virkeligt ligge sig i selen for at blive præsidentkandidat i 2024, men han er bestemt en mand, man skal holde øje med.

Trump-familien – Kan Trump-familien blive USA’s næste dynasti
Der har længe været spekuleret i, om en af præsident Trumps børn ville overtage faklen, hvis Trump ikke selv skulle stille op i 2024. De to mest omtalte i den forbindelse er Trumps to ældste børn, Donald Jr. og Ivanka.

Donald Trump Jr. er den, der minder mest om præsident Trump selv. Han har ligesom broren, Eric ikke været en del af Trump-administrationen, men har i stedet ledt familiens forretningsimperium i faderens fravær.

Don Jr. er enormt kontroversiel og meget konfrontatorisk i sin stil, og er faderens udtalte billede politisk. Deri ligger også hans begrænsninger, for selvom han er meget populær blandt præsidentens kernevælgere, så får han svært ved at udvide denne base.

Ivanka Trump er også genstand for meget spekulation om en politisk arvtager til præsident Trump.  Hun er langt mindre konfrontatorisk i hendes fremtoning end både faderen og storebroren, og hun har efter fire år i det Hvide Hus også mere politisk erfaring end Don Jr.

Hun er dog samtidig en kontroversiel skikkelse på grund af hendes fars politiske liv og hendes egen rolle i det, og så har hun ikke den samme pondus og evne til at fyre op under basen, som Don Jr. har. Derfor kan det være svært at se, at hun har en dyb nok vælgerbase til at kunne klare sig i et republikansk primærvalg.

Ivanka har heller ikke udtrykt noget ønske om at stille op i 2024, og hendes potentielle kandidatur er da også primært nævnt her, fordi hun ofte figurer ret højt i meningsmålinger om emnet. Skal vi finde en 2024-præsidentkandidat fra Trump-familien, så bliver det formentlig en ”Donald.” Spørgsmålet er blot, hvor de står om fire år bl.a. med tanke på, hvor omdiskuterede familien har været de seneste fire år, og hvor mange sager, der i øjeblikket truer Trump-familiens omdømme.

En ting er dog sikkert skulle præsident Trump ikke stille op ved næste valg, er der rigeligt med republikanske kandidater, der står klar i kulissen til at overtage stafetten. Over de kommende måneder og år vil vi se dem positionere sig, og det vil blive tydeligere og tydeligere, hvem der kan stå distancen og potentielt kan blive USA’s næste præsident.

Mads Høeg-Mikkelsen er cand.mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet, hvor han har specialiseret sig i amerikansk politisk historie med særligt fokus på amerikanske politiske institutioner. Han har tidligere været udvekslingsstudent på Ohio University samt været ansat hos DR programmet ”Detektor.” Tilknyttet Kongressen.com som indenrigspolitisk skribent. Mobil: 22 93 97 71 Mail: mads.hm1993@gmail.com

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen