Ændring af juridisk køn. I Californien er det forholdsvist nemt. I Tennessee kan det slet ikke lade sig gøre. I Danmark er det muligt for alle over 18 år, men et flertal af medlemmerne i Det Etiske Råd har anbefalet, at også mindreårige får muligheden.
Af Anne-Marie Axø Gerdes, formand, Det Etiske Råd
I Danmark er alle borgeres juridiske køn underlagt national lovgivning og en del af det fælles CPR-system, mens USA, med dets mange delstater med egen lovgivning, har en mere broget diskussion og praksis.
Den eksisterende lovgivning i Danmark tillader kun en ændring af det juridiske køn for borgere der er fyldt 18 år, men et flertal af medlemmerne i Det Etiske Råd har anbefalet, at vi sænker aldersgrænsen for ændring af juridisk køn til 10-12 år. Flertallet, som jeg hører til, lagde vægt på, at den manglende mulighed for børn og unge under 18 år til at få foretaget ændring af det juridisk køn kan bevirke, at der opstår forklaringsproblemer, mistro, manglende anerkendelse, udelukkelse eller sågar chikane i mødet med omverdenen.
Mindreårige formes jo lige så meget af hvilke holdninger de mødes med i hverdagen. Børn og unges kønsubehag, følelsesmæssige erfaringer og forståelser af hvad der er vigtigt for kønsidentiteten, kan næppe siges at være mindre relevante, blot fordi de er mindreårige. Vi har også lagt vægt på, at en ændring af juridisk køn ville kunne omgøres. Sammenlignet med irreversibel kønskorrigerende behandling, udgør en ændring af det juridiske køn en mulighed for at afprøve og gøre sig erfaringer med et socialt kønsskifte.
Den danske debat om hvorvidt også mindreårige skal have adgang til at ændre juridisk køn, står på skuldrene af lovgivning fra 2014, som gav adgang for alle borgere over 18 år, til at ændre juridisk køn. Den gang blev der argumenteret for, at transkønnede hermed ville få mulighed for at gennemføre de reversible (juridiske og sociale) aspekter af et kønsskifte fuldt ud inden de irreversible (hormonbehandling er delvis irreversibel, og kirurgi er irreversibel). Transkønnede, som alene ønsker at skifte køn juridisk, og som ikke ønsker kønsmodificerende behandling, ville således ikke være tvunget udi behandling, for at opnå en ændring af det juridiske køn.
Sammenligner vi den danske diskussion med de mange diskussioner i USA, ser det væsentligt anderledes ud. Spørgsmålet om ændring af juridisk køn diskuteres ofte i tæt sammenhæng med spørgsmålet om adgangen til kønskorrigerende behandling. Delstaternes lovgivning kan varierer betydeligt, og adgangen til kønskorrigerende behandling afhænger desuden af hvilken sundhedsforsikring du har.
Mens vi i Danmark har et offentligt finansieret hospitalsvæsen, hvor rådgivning og behandling af transkønnede børn er centraliseret til ét hospital med tværfaglig tilgang (læger fra flere specialer, psykologer, socialrådgivere m.fl.) i tæt samarbejde med barnet og forældrene, afhænger adgangen til sundhedsydelser i USA af dit forsikringsprogram. Føderale og statslige love forbyder ganske vist både offentlige og private forsikringer at diskriminere, men det har ikke forhindret stridigheder om dækningen af udgifter til behandling.
I Californien fx kræver en ændring af juridisk køn blot en lægeerklæring, og der er, på samme måde som i Danmark, ikke noget krav om medicinske eller kirurgiske indgreb. Siden 2019 har dette også været en mulighed for mindreårige. I fx North Carolina og New Mexico rækker en lægeerklæring også, men kun hvis man som voksen tidligere har fået foretaget kønskorrigerende indgreb. Som den eneste, har staten Tennessee et specifikt forbud mod ændringer af juridisk køn i fødselsattesten.
Den store variation skyldes, at USA er en føderation af stater, og fødselsattester udstedes som regel af de enkelte delstaters Vital Records Office. Spørgsmålet om kønsangivelse på fødselsattesten, om den kan ændres senere hen og hvorledes dette får konsekvenser i forhold til andre dokumenter og registreringer, reguleres af delstatslovgivning. I modsætning hertil er kønnet på fælles nationale dokumenter, som fx et pas, reguleret af føderal lovgivning.
Bølgerne kan gå højt i den danske debat om kønsidentitet, men det kan den så sandelig også i den amerikanske. Intet tyder på, at debatten om transkønnede, kønskorrigerende behandling og ændring af juridisk køn stilner af. I starten af 2020 har de lovgivende forsamlinger i en række stater således debatteret forslag der sigter mod at mindske mindreåriges adgang til kønskorrigerende behandling, og på nuværende tidspunkt har parlamentet i Arkansas vedtaget lovgivning, som forbyder kønsbekræftende behandling af mindreårige. Samtidig har vi set retssager i både USA og England, som handler om hvornår mindreårige har evnen til selv at bestemme over eventuel behandling og om hvem det er, der skal have det sidste ord, når det handler om kønsidentitet.