Kongressen.com
Analyse Premium

Amerikansk lederskab er forandret – også hvis Biden bliver valgt

Det vil være en fejl at tro, at USA’s rolle i verden vil vende tilbage til ”normalen”, hvis Joe Biden skulle vinde valget til november. Den internationale verdensorden har ændret sig, og USA har brugt mere end 10 år på at forsøge at tilpasse sig. USA vil uanset hvem som er præsident se mere indad og prioritere egne interesser. Det er den kontekst, som europæerne er nødt til at arbejde indenfor i fremtiden.

Det grænser efterhånden til en cliché at konstatere, at verdensordenen er under forandring. Men det er alligevel værd at gentage, for det har også en direkte indvirkning på det spørgsmål, som mange stiller sig i disse måneder frem mod det amerikanske præsidentvalg til november: ”Vil alt vende tilbage til ’normalen’, hvis Joe Biden vinder?” Det korte svar: ”ikke helt.” Og Corona-krisen har kun gjort det værre.

Amerikansk udenrigspolitik har nu i mere end et årti været fokuseret på at tilpasse sig en forandret verdensorden, hvor man ikke længere er ubestridt leder. Der er kommet udfordrere til.
Præsident Obama søgte at bringe bedre balance i hvordan USA brugte sin ressourcer, mens man søgte at fastholde en lederrolle i internationale organisationer. De selv samme organisationer som præsident Trump har søgt at underminere og forandre, fordi USA i hans optik er blevet snydt i f.eks. FN, NATO, WTO og WHO.

Men selv om de har grebet opgaven vidt forskelligt an, så har udfordringen været den samme for både præsident Obama som præsident Trump, og den vil være den samme for en præsident Biden. Nye magter udfordrer USA, og den stormagtskonkurrence er man nødt til at prioritere. Det er også derfor, at der er tværpolitisk krav om større byrdedeling fra de allieredes side. USA har ikke længere de samme kræfter, som vi andre nød godt af i 1990’erne.

Det er ikke fordi vi er ude i en ny udgave af Romerrigets Fald. Barbarerne har ikke brændt hovedstaden af, og empiret ligger ikke i ruiner. Men USA nyder ikke længere ubestridt politisk, militær eller økonomisk overlegenhed. Finanskrisen satte klare begrænsninger for USA’s overvældende ressourceoverlegenhed, og accelererede en proces hvor Kina kom frem som en toneangivende aktør i international politik. Det var den virkelighed, som præsident Obama med vicepræsident Joe Biden søgte at tilpasse sig.

Efter Corona-krisen

Nu er situationen blevet forværret yderligere med Corona-krisen. Som vi har set det, så har krisen ført til ønsker om en afkobling af amerikansk økonomi fra afhængighed af Kina, og modsætningsforholdet mellem landene italesættes klart og tydeligt.
Erkendelsen af at man har været dybt afhængig af kinesiske produktionsapparater går på tværs af det politiske spektrum i USA sammen med en tilhørende erkendelse af det dybt problematiske i at være afhængig af sin strategiske konkurrent.

For de europæiske lande betyder det, at vi i højere og højere grad vil blive fanget mellem de to dominerede stormagter i det internationale system med dertil hørende økonomiske, politiske og militære implikationer. Det betyder også, at presset fra USA for at udvide vores forståelse af hvad der hører den sikkerhedspolitisk sfære ikke vil slippe lige meget hvem, som sidder i Det Hvide Hus.

Samtidig betyder Corona-krisen at USA’s økonomi vil være yderligere udfordret i de kommende år, og vi har f.eks. allerede hørt udtalelser fra forsvarsminister Mark Esper, at man ser markant pres på forsvarsbudgetterne i de kommende år – igen, hvad end præsidenten hedder Biden eller Trump.

Den markante forskel som vi på denne side af Atlanten sandsynligvis vil opleve, hvis Joe Biden skulle vinde valget til november, vil være at stormagtskonkurrencen med Kina, og håndteringen af USA’s økonomiske udfordringer i højere grad vil blive ført gennem internationale organisationer for at sikre en så bred koalition af lande bag USA i modsætning til Trump-administrationens håndtering, som har været baseret på en forståelse af, at USA for sig selv er rigeligt magtfuld til at håndtere situationen, og at allierede lande reelt blot snylter på den amerikanske overlegenhed.

For et land som Danmark er Joe Bidens tilgang klart at foretrække – så længe EU-sporet endnu ikke er åbent. Men at der er sket en forandring i USA’s syn på sin rolle i verden  ændres ikke selvom beboeren af Det Hvide Hus ændres til januar 2021.

Læs også

Rigtig god sommer fra alle os på Kongressen.com

Anders Agner Pedersen

Frafaldne Republikanere går til angreb på Trump

Mads Høeg-Mikkelsen

Over 300 virksomheder boykotter Facebook

Katrine Villarreal Villumsen

Her lurer nogle af overraskelserne ved kongresvalget i november

Lars Græsborg Mathiasen

Russisk dusør for drab i Afghanistan bekymrer på flere niveauer

Philip Chr. Ulrich

Præsidentvalgkamp set gennem en græsrods øjne

Camilla Sebelius Winther