Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Litteratur

Amerikanske anbefalinger til årets BogForum

Som altid er der masser af fokus på amerikanske udgivelser på dette års BogForum i Bella Center. Blandt andet kan du høre chefredaktør Anders Agner fortælle om ‘Obama – Håbets Præsident’

Den årlige mekka for litteraturelskere, nemlig BogForum, starter i dag i Bella Center i København. Talrige forfattere er på scenen for at fortælle om deres værker. Blandt dem er chefredaktør her på Kongressen.com, Anders Agner:
“Jeg har fornøjelsen at være på tre gange i løbet af weekenden. Forhåbentlig har mange af vores læsere lyst til at kigge forbi og lytte med.”

Fredag eftermiddag kl. 15 kan du således høre Anders i samtale med den tidligere ambassadør Rufus Gifford om amerikansk politiske forhold. De to herrer er igen på scenen søndag eftermiddag, denne gang suppleret af Politikens Marcus Rubin. Og sidst efter eftermiddagen søndag, interviewer Anders succes-forfatteren Ole Sønnichsen om hans bog ‘One Dollar Man’, der handler om den danske udvandrer William Knudsen.
“Det bliver en både spændende og sjov weekend, som jeg glæder mig meget til. Både Rufus, Marcus og Ole er nogle både dygtige og sympatiske folk, som jeg ser frem til at være på scenen med,” siger Anders Agner og tilføjer afslutningsvis:
“Det er bestemt også værd at høre Sara Maria Glanowski fortælle om sin nye bog ‘Skyggebokser’. Og jeg har da også planer om at skulle høre Christian Mørk fortælle om sin nye roman ‘Amerikaneren’. Det er begge dygtige folk, der har skrevet nogle virkelig gode bøger.”

Written By

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen