Kongressen.com
Analyse

Arven efter Hillary

Uanset hvem der vinder præsidentvalget den 6. november, ligger det allerede nu fast, at USA skal have ny udenrigsminister. Hvem bliver det?

ANALYSE: Uanset om det bliver Barack Obama eller Mitt Romney, der 20. januar 2013 tages i ed som amerikansk præsident, er det allerede sikkert, at udenrigsministeren efter den dag ikke længere hedder Hillary Rodham Clinton. Den tidligere førstedame og senator fra New York, der gennem de forgangne fire år har været USA’s udenrigspolitiske rorgænger, har for længst meddelt, at hun ikke fortsætter på posten, såfremt Obama bliver genvalgt.
Det efterlader to spørgsmål. Det ene er naturligvis hvorfor? Det andet er, hvem der skal afløse hende?

Kerry eller Rice de oplagte bud
For at starte med det sidste først. Det er endnu vanskeligt at forudse, hvem det skulle blive i tilfældet af, at Mitt Romney vinder valget. Hvis USA’s præsident frem til 2016 fortsat hedder Barack Obama, er der i hvert fald to muligheder, som begge er realistiske og sandsynlige.
Det mest oplagte bud, som godt nok også er en smule kedeligt, er senator John Kerry fra Massachusetts.
En mand, de fleste nok husker fra præsidentvalgkampen 2004, hvor han tabte til den siddende præsident, George W. Bush. Kerry er kendt som en dygtig og respekteret senator, der har arbejdet med udenrigspolitik gennem mange år, og som i øjeblikket er formand for Senatets Udenrigspolitiske Komite. Kerry er med andre ord et sikkert valg, men omvendt vil det også være en udnævnelse, der signalerer fokus på den korte og ikke den længere bane. Kerry fylder 69 til december, og selv om han kun er fire år ældre end Hillary Clinton, så ville der formentlig være mere perspektiv i at vælge en lidt yngre kandidat.
Et godt bud på en sådan kunne være den nuværende FN Ambassadør, Susan Rice, der har gjort en god figur, siden hun tiltrådte i begyndelsen af 2009. Rice var i sin tid en del af Bill Clintons udenrigspolitiske stab, både som en del af National Security Council og som viceudenrigsminister for Afrika Anliggender. Derfor er hun langt fra nogen nybegynder, hvad angår udenrigspolitik, og med sine 48 år, har hun adskillige år tilbage i amerikansk toppolitik.

Stiller Hillary op i 2016?
Hvad angår spørgsmålet om, hvorfor Hillary Clinton forlader posten, var det forventeligt. Det er langt fra unormalt, at udenrigsministeren udskiftes, hvis præsidenten genvælges. Det skete under præsident Bush, hvor Colin Powell fratrådte, og Condoleezza Rice overtog. På samme måde skete det under Bill Clinton, hvor Warren Christopher blev afløst af Madeleine Albright, der i øvrigt kom fra en position som FN Ambassadør, nøjagtig som Susan Rice i så fald vil gøre det.
Clintons afgang sætter naturligvis gang i spekulationerne om, hvorvidt hun har tænkt sig at bruge de kommende fire år på at forberede endnu et forsøg på at blive præsident i 2016. Selv har hun forholdt sig henholdende, hvad angår de rygter, der for nylig fik nyt liv, da Bill Clinton i et interview fik sagt, at hun ville være en fremragende præsident. Det er heller ikke usandsynligt, at der skulle være endnu en ’Clinton for President’ kampagne under opsejling.
Der er ingen tvivl om, at det fortsat nager Hillary, at hun tabte noget, der ellers lignede en sikker sejr på gulvet i 2008. Og der er heller ingen tvivl om, at både Hr. og Fru Clinton ville elske at vende tilbage til Det Hvide Hus. Og Hillary har på alle måder været en god og loyal udenrigsminister for den mand, hun i knap halvandet års primærvalgkamp forsøgte at besejre, så i den henseende er der ikke nogen knaster. Det er der til gengæld i forhold til hendes alder. Skulle hun ønske at stille op i 2016 vil hun være 69, hvilket nogenlunde samme alder som den republikanske kandidat, John McCain, havde i 2008 og salig Ronald Reagan havde, da han stillede op og blev valgt ved valget i 1980. Derfor behøver alder ikke være nogen hindring, men det bliver næppe nogen fordel.
Hvad der kan blive en hindring er dels, hvis Obama bliver genvalgt, for med efternavnet Clinton og en fortid som udenrigsminister i Obama administrationen, vil Hillary i højere grad signalere fortid end fremtid. Skulle præsidenten i 2016 hedde Mitt Romney, bliver det heller ikke nogen dans på roser for Hillary at udfordre. Primært fordi hun vil repræsentere det, som amerikanerne valgte fra, samtidig med at hendes efternavn kan få de fleste republikanere til at se rødt.
Derfor er der ingen tvivl om, at man i Clinton-lejren overvejer, om man skal byde vælgere op til dans nok en gang i 2016, eller om man skal hellige sig en lukrativ foredragsvirksomhed og skrive guldrandede erindringer. Det kan ikke udelukkes, men omvendt viser al erfaring med Clinton-ægteparret, at de er magtmennesker til knoglerne, som man aldrig skal afskrive.
Præsident Obamas udfordring bliver i første omgang at finde ud af, hvem der skal afløse Hillary, hvis han fortsat bestemmer i 2013. Buddene er mange, men umiddelbart ligner John Kerry og Susan Rice de to mest oplagte kandidater som udenrigsminister i en ny Obama administration.

Læs også

Nyt pro-Trump forum kan få indflydelse på den politiske diskurs i USA

Katrine Villarreal Villumsen

Vi har fået Afghanistan-krigens ”Pentagon Papers”

Philip Chr. Ulrich

Frygten for nyt Pearl Harbor lever videre i cyberspace

Philip Chr. Ulrich

Trump bruger rigsretshøringerne til at mobilisere vælgerne og drive donationer til sin kampagne

Katrine Villarreal Villumsen

De allieredes krisestyring faldt til jorden i London

Philip Chr. Ulrich

Michael Bloomberg har brugt over en million dollars på Facebook-annoncer på én uge – men han vinder ikke

Katrine Villarreal Villumsen